Det vakte opsigt, da Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) i begyndelsen af ugen afslørede, at Forsvarets Efterretningstjeneste – blandt meget andet – arbejder på en måde, så der er risiko for, at tjenesten uberettiget indhenter oplysninger om danske statsborgere.
Med andre ord at tjenesten i en eller anden udstrækning spionerer mod danske borgere uden en retskendelse.
Pressemeddelelsen fra TET beskriver ikke omfanget af problemet. Slår man op i tilsynets seneste årsredegørelse, der landede i 2019, viser det sig imidlertid, at andelen af såkaldte uberettigede søgninger lå på 13 procent i en stikprøve.
»Tilsynets løbende kontrol vedrørende FEs søgning i rådata viste, at tjenesten i 13 procent af de udtrukne tilfælde uberettiget har foretaget søgning i rådata, idet tjenesten af egen drift har søgt i sådanne data, selv om resultatet måtte forudses i overvejende grad at blive oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer, og uden at tjenesten havde indhentet retskendelse hertil, jf. FE-lovens § 3, stk. 3,« skriver TET i redegørelsen.
Redegørelsen blev offentliggjort i november 2019, men har ikke affødt særlig offentlig opmærksomhed, før TETs særlige undersøgelse så dagens lys mandag.
Tilsynet vurderer, at de uberettigede søgninger »i alle tilfælde havde karakter af uagtsomme handlinger« – som manglende tidsafgrænsning, så det passer med retskendelserne, eller manglende frasortering af eksempelvis danske telefonnumre.
Begrebet rådata dækker over, at FE i sin elektroniske indhentning af oplysninger, kendt som signal intelligence eller SIGINT, indsamler meget store mængder af ubehandlede data, som efterfølgende kan bearbejdes mere målrettet i en efterforskning.
Således er der tale om data om et stort antal danskere, og 13 procent er et uacceptabelt højt niveau, vurderer Peter Kruse, IT-sikkerhedsekspert ved CSIS Group.
»Forestil dig, hvor meget 13 procent er, når vi taler rådata. Det er tusindvis af danskere. Det er saftsuseme en stor fejlprocent, når det handler om almindelige danskere, der bliver eksponeret for, at der sidder nogle og snager i, hvad vi laver. Når FE laver upræcise søgninger, kan vi også blive uhensigtsmæssigt koblet sammen med noget, man virkelig ikke har lyst til at blive koblet sammen med,« siger Peter Kruse.
13 procent lyder »umiddelbart voldsomt«, mener SFs retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, tilsvarende:
»Det kan dreje sig om mange danskere, og det er alvorligt. Det gode spørgsmål er, hvad man har foretaget sig for at afbøde det, og det spørgsmål vil jeg stille forsvarsministeren,« siger hun.
Radikale Venstres retsordfører, Kristian Hegaard, siger:
»Det fortæller mig, at FE uden berettigelse snager i et meget stort antal potentielt uskyldige danskere. Det er et problem.«
Tilsynet noterer sig vel at mærke, at fejlraten er faldet i forhold til det forrige års kontrol, hvor andelen af uberettigede søgninger lå på 20 procent. Sammenligner man med tidligere års redegørelser, er der imidlertid ikke tale om et stabilt fald, og fra 2016 til 2017 steg andelen af uberettigede søgninger fra 12 til 20 procent. Det gjorde den på trods af »en række tiltag med henblik på at nedbringe antallet af fejl«, såsom intensiveret intern kontrol og styrket undervisning.
Berlingske har stillet FE en række spørgsmål, herunder om fejlraten stadig er på 13 procent, og om tjenesten vurderer, at 13 procent er et acceptabelt niveau. FE har ikke besvaret henvendelsen.
