Emil Sloth har altid haft et dårligt sovehjerte. Alt for ofte har han ligget vågen til langt ud på natten, dybt frustreret og stresset over, at der blev færre og færre timer til, at han skulle op og i gang med en ny dag.

Da han skulle begynde på sit speciale på Statskundskab, stødte han på et begreb, der gav ham en overraskende forklaring på hans problemer med at føle sig dødtræt og uproduktiv i løbet af dagen.