Justitsminister Nick Hækkerup (S) skal love, at staten ikke bare udleverer whistlebloweres navne, når den nye whistleblowerlov træder i kraft i december i år.
SFs retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, vil have ministerens »sikkerhed for«, at det i fremtiden er slut med at udlevere whistlebloweres navn og indberetning. Det sker som en reaktion på Berlingskes afdækning af, at de nuværende regler tillader, at ministerierne kan videregive både navn og indberetning til den eller de personer, som er blevet indberettet i whistleblowerordningerne.
For den 32-årige Martin Jacobsen betød det, at han blev konfronteret med opkald og vrede beskeder fra den person, han havde indberettet i Udenrigsministeriets whistleblowerordning.
Karina Lorentzen Dehnhardt har fulgt arbejdet med den kommende whistleblowerlov tæt, men understreger, at hun har haft mindre fokus på de nuværende regler.
»Det er første gang, at jeg hører om, at navn og indberetning bare kan blive givet videre. Det er yderst uheldigt for den, der har indberettet i troen på, at man var beskyttet af whistleblowerordningen,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt.
Det fremgår af både Udenrigsministeriet og Justitsministeriets vejledninger for whistleblowere, at indberetters navn kan blive videregivet, medmindre man indberetter anonymt. Flere eksperter vurderer, at Udenrigsministeriet blot har fulgt de gældende regler. Sagkyndige peger dog samtidig på, at videregivelsen af navn og indberetning udhuler hensigten med at beskytte personer i statens whistleblowerordninger.
»Det er muligt, at man kunne have nærlæst vejledningerne, men det kan man ikke pålægge folk. De fleste vil jo tro, at de er beskyttet af ordningerne, og under alle omstændigheder devaluerer man whistleblowerordningerne, hvis folks navne bliver udleveret. Det ødelægger tilliden til ordningerne,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt.
Udenrigsministeriet oplyser, at det er sket to gange i løbet af de seneste otte måneder, at en whistleblowers navn er blevet videregivet til den indberettede.
Folketinget har vedtaget en ny whistleblowerlov, som træder i kraft 17. december. Den nye lov indeholder en bestemmelse, som siger, at whistleblowerens identitet ikke må videregives uden samtykke.
SF vil have sikkerhed fra minister
»Jeg har stillet en lang række spørgsmål til den nye lov, og mit bedste bud er, at der er ryddet op om et halvt år, så vi ikke oplever et lignende tilfælde med udlevering af navn. Men på baggrund af jeres artikel vil jeg spørge justitsministeren, om jeg kan få sikkerhed for, at et lignende tilfælde ikke kan forekomme under den nye lov. For selvfølgelig er det et problem, hvis folk ikke kan have tillid til statens whistleblowerordninger,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt.
Justitsministeriet har ikke ønsket at svare konkret på, om den nye whistleblowerlov, som altså træder i kraft til december, vil lukke for udlevering af whistlebloweres navne. I et skriftligt svar signalerer Justitsministeriet dog, at den nye lov vil få væsentlig betydning for praksis. Ministeriet henviser direkte til to bestemmelser i den nye lov, som beskytter henholdsvis whistleblowerens identitet og indberetningens indhold:
»Som det også fremgår af Justitsministeriets fælles vejledning af 23. oktober 2020 for whistleblowerordninger på statens område, vil det være nødvendigt at tilpasse de statslige whistleblowerordninger som følge af vedtagelsen af lov om beskyttelse af whistleblowere,« skriver Justitsministeriet.
