Sandra gav sig efter lange forhandlinger om kondom eller ej: »Til sidst lod jeg ham bare gøre det, jeg var træt«

Sandra er blot en ud af mange unge, der oplever at indvilge i sex, selvom man ikke har lyst. En ny undersøgelse fra Sex og Samfund viser, at mange unge har svært ved at afkode og kommunikere seksuelle grænser. Hvis vi kommer det i forkøbet kan det afhjælpe grænseoverskridende adfærd, overgreb og voldtægt, mener organisationen.

Sandra er i dag 28 år – tilbage i 2016 havde hun en oplevelse, hun ikke glemmer. Niels Ahlmann Olesen

Det rykkede sig fra et arrangement omkring spisebordet til sengen. De kyssede, og det udviklede sig mere intimt. Sandra stoppede ham. Hun ville have, han skulle bruge kondom.

»Rolig, rolig, så kan jeg ikke mærke noget, lad os bare gøre det uden,« sagde han, mens han fortsatte med at kysse hende. Frem og tilbage diskuterede de. Sandra ville ikke uden, han ville ikke med. Han prøvede igen.