Mandag den 28. februar om aftenen skulle mere end 30 dansere have indtaget scenen i Musikhuset Aarhus. Til lyden af Tjakovskij stod dansere fra Den Russiske Nationalballet klar til at opføre balletten Svanesøen.
Svanesøen kendetegnes ved, at »følelserne kommer til udtryk uden at spilde et enkelt ord, trin eller tone«, som det hedder i omtalen af den mere end 100 år gamle ballet.
Men så kom krigen i Ukraine.
Og både følelser og hård jura kom hurtigt i spil, da man besluttede at aflyse Svanesøen og fjerne Den Russiske Nationalballet fra Musikhuset.
Berlingske har gennemgået sagens dokumenter, overvejende dokumenter udvekslet mellem regeringsapparatet og Kultur og Borgerservice i Aarhus. Sagsakterne tegner et billede af, at regeringen og topembedsmænd på Slotsholmen lagde maksimalt pres på Aarhus Kommune for at hive de russiske svaner ned fra scenen. Måske endda på et diskutabelt lovgrundlag.
»Det er tale om et ekstraordinært pres,« konstaterer juraprofessor Frederik Waage, som har læst sagens dokumenter.
Og regeringen fik sin vilje. Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune indgik en aftale med arrangørerne bag Den Russiske Nationalballet om at aflyse forestillingen.
Allerede tre dage forinden – fredag den 25. februar – fik aarhusianerne det første varsel om, at storpolitik var ved at snige sig ind på den aarhusianske kunstscene. Den russiske sangerinde Anna Netrebko og ægtefællen Yusif Eyvasov skulle have sunget opera i Musikhuset. Netrebko har tidligere udtrykt sympati for de separatiststyrede områder i Ukraine og modtaget personlige hilsner fra præsident Putin. Operaparret opfattede tilsyneladende selv den eskalerende modstand mod russisk optræden og aflyste forestillingen på eget initiativ.
De to aflysninger i Musikhuset Aarhus indskriver sig således i en næsten global markering over for russisk optræden. Nærmest ingen vil overvære eller støtte russiske idrætsudøvere eller russiske kunstnere, efter at Putins Rusland har sendt kampvogne, artilleri og tropper ind i Ukraine.
Men forløbet i Aarhus er alligevel usædvanligt, afslører sagens dokumenter.
For spørgsmålet er, om regeringen reelt vred armen rundt på Musikhuset og forvaltningen for at fjerne russerne fra programmet. I flere af sagsakterne rejser Kultur og Borgerservice i Aarhus sågar tvivl om, hvorvidt aflysningerne overhovedet skete på et klart lovgrundlag.
Kulturministeriet har over for Berlingske fastslået, at Musikhuset Aarhus er kommunalt ejet og ikke statsejet. Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har således ingen beføjelser over stedet. Alligevel lagde hun og embedsværket ikke fingre imellem.
Den 25. februar – samme dag som operaparret selv trak sig fra scenen – skrev Rabih Azad-Ahmad, rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune, til udenrigsminister Jeppe Kofod og kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen om »et presserende anliggende«. Henvendelsen handlede om de to aktuelle forestillinger fredag og mandag med russisk islæt. Rådmanden udtrykte støtte til boykot af Rusland og ønskede en udvidelse af sanktionsmulighederne, men efterspurgte samtidig »klare retningslinjer for, hvilke sanktioner der i givet fald skal arbejdes ud fra«. Senere samme dag modtog Rabih Azad-Ahmad et embedsmandssvar fra Udenrigsministeriet om, at det stod »kommunen frit for at aflyse de nævnte arrangementer.«
Dagen efter, 26. februar, skruede regeringsapparatet op for signalerne til kulturlivet i Aarhus.
Klokken 10.14 tweetede kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen, at hun havde »instrueret« alle statslige kulturinstitutioner til øjeblikkeligt at indstille alt samarbejde med det officielle Rusland.
»Derudover opfordrer jeg Musikhuset i Aarhus til at aflyse russisk nationalballetforestilling mandag,« lød beskeden fra ministeren.
Departementschef aktivt ind i sagen
Omtrent en halv time forinden havde Kulturministeriets departementschef, Dorte Nøhr Andersen, skrevet direkte til Musikhusets direktør, Jan Christensen. Departementschefen ville tale om sagen.
I Aarhus vurderede embedsværket, at sådan en samtale skulle føres af direktøren for Kultur og Borgerservice, Charlotte Storm Gregersen. Hun ringede således samme formiddag til departementschef Dorte Nøhr Andersen.
Af et telefonnotat fremgår det, at meldingen fra Slotsholmen var, at »det må være op til den enkelte institution at vurdere ud fra moralske hensyn o.lign., hvilke arrangementer der skal aflyses.«
Men mere opsigtsvækkende: Under samtalen rejste Charlotte Storm Gregersen ifølge telefonnotatet diskussion om, hvorvidt lovgrundlaget overhovedet var til stede.
»Jeg oplyste, at vi har vurderet, at vi ikke har hjemmel til at træffe beslutninger om at aflyse forestillinger på grund af udenrigspolitiske forhold, ligesom jeg er opmærksom på, om det kan opfattes som censur, hvis vi som kommune skal ind at træffe afgørelse, i.f.t. om kunstnere kan optræde eller ej,« står der.
Notatet efterlader ikke umiddelbart det indtryk, at argumentet gjorde stort indtryk på departementschefen:
»Dorte Nøhr oplyste, at det er vigtigt, at vi påtager os et lokalt ansvar, og at det til enhver tid står en institution frit for at aflyse et arrangement.«
Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen udtalte til medierne, at hun ikke kunne pålægge Musikhuset at aflyse forestillingen.
»Men det er er klart min holdning, at den slags arrangementer ikke bør foregå i den nuværende situation,« fastslog Ane Halsboe-Jørgensen.
Presset virkede.
Pressemeddelelse omtaler pres
Lørdag den 26. februar om eftermiddagen meddelte Kultur og Borgerservice i Aarhus, at forestillingen var aflyst.
Men ikke uden at sende en hilsen til kulturministeren.
I en pressemeddelelse hed det:
»Musikhuset Aarhus har efter pres fra kulturministeren indgået aftale med arrangørerne bag Den Russiske Nationalballet om, at den planlagte opførelse af Svanesøen på mandag ikke bliver til noget.«
Arrangørerne bag Svanesøen modtog 416.556 kroner i kompensation, oplyser Aarhus Kommune.
Samtidig skrev rådmand Rabih Azad-Ahmad til indenrigsministeren, justitsministeren, udenrigsministeren og kulturministeren:
»Det er imidlertid uholdbart, at kulturministeren udsender instrukser via pressen.«
»Vi har behov for, at der kommer hjemmel og klare retningslinjer. Det kan ikke være rimeligt, at 98 kommuner og endnu flere kulturhuse skal foretage individuelle vurderinger af, hvilke forestillinger der skal sanktioneres.«
Også i et udførligt juridisk notat og i en efterfølgende skriftlig henvendelse til Indenrigs- og Boligministeriet gør Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune det klart, at man har svært ved at se lovgrundlaget, ligesom man efterspørger klare retningslinjer.
Må kommuner bedrive udenrigspolitik?
Lidt forenklet handler den juridiske tvist om to hovedspørgsmål: I hvor høj grad må kommunerne sende udenrigspolitiske markeringer, hvis blot markeringerne er på linje med regeringens holdning?
Og kan disse markeringer, for eksempelvis boykot af kunstnere, høre under kommunalfuldmagten – altså, de uskrevne regler for, hvordan kommuner løser opgaver uden lovhjemmel?
I det juridiske notat fra Kultur og Borgerservice i Aarhus henviser man til flere tidligere konkrete sager, som trækker i retningen af et nej til at agere udenrigspolitisk.
»Det ses ikke af hidtidig praksis, at kommunerne kan bedrive udenrigspolitik/kan komme med udenrigspolitiske tilkendegivelser, hvis det er i samklang med opfordring fra regeringen,« står der.
»Det er vores vurdering, at Musikhuset Aarhus ikke selv kunne have valgt at aflyse de to forestillinger,« konkluderer notatet.
Over for Berlingske gentager den aarhusianske rådmand Rabih Azad-Ahmad sin frustration:
»Vi har brug for den nødvendige lovhjemmel til at aflyse arrangementer. Vi kan ikke administrere efter pressemeddelelser og udtalelser i medierne. Vi har brug for klarhed,« siger rådmanden.
Helt ekstraordinært pres
Berlingske har bedt Frederik Waage, professor mso i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, om at læse sagens akter. Ifølge ham kan der ikke herske tvivl om, at Kulturministeriets departementschef har lagt pres på kommunen:
»Det er naturligvis helt ekstraordinært, at en direktør i Aarhus Kommune bliver ringet op af en topembedsmand fra Kulturministeriet om et konkret arrangement. Hun kan jo ikke forstå det på anden måde, end at der er stor interesse for, at arrangementet aflyses fra regeringens side. Derfor vil det naturligvis blive opfattet som et pres.«
Kulturministeriet har ikke svaret på kritikken af, at departementschefen og regeringen har udøvet et politisk pres på Aarhus Kommune. I stedet oplyser ministeriet, at topembedsmanden ringede for at orientere om, at kulturministeren ville give interview om »kulturelle samarbejder« med Rusland senere samme dag, og at det eventuelt kunne afføde spørgsmål til Musikhuset i Aarhus.
Frederik Waage vurderer ikke, at den »atypiske« henvendelse i sig selv giver anledning til juridiske problemer.
Han forklarer, at kommunerne frit kan aflyse arrangementer i kommunens bygninger, hvis det vel at mærke sker i overensstemmelse med regeringens udenrigspolitik. På samme måde kan en kommune lovligt boykotte varer, lyder argumentet.
»Kommunen kan lovligt aflyse arrangementet med hjemmel i den såkaldte kommunalfuldmagt. Når det drejer sig om en kulturel boykot som i det konkrete tilfælde med Den Russiske Ballet, er det afgørende, at udenrigsministeren og kulturministeren præciserer, hvilke foretagender og persongrupper der skal være omfattet af boykotten,« siger Frederik Waage.
Berlingske har spurgt Indenrigs- og Boligministeriet, om lovgrundlaget er på plads for at aflyse kulturelle arrangementer med forbindelser til Rusland.
Professorer: Der er en hjemmelsproblematik
Ministeriet skriver i en mail til Berlingske, at kommuner efter de såkaldte kommunalfuldmagtsregler som udgangspunkt ikke kan varetage udenrigspolitiske hensyn.
»Det er imidlertid Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse, at dette udgangspunkt kan fraviges, således at kommuner med hjemmel i kommunalfuldmagtsregler kan varetage udenrigspolitiske hensyn i tilfælde, hvor regeringen med bred opbakning fra et flertal i Folketinget opfordrer kommuner til at handle på en bestemt måde for at varetage sådanne hensyn,« skriver ministeriet.
Det er ifølge Frederik Waage en »fuldstændig korrekt udlægning« af sagen fra Indenrigs- og Boligministeriet. Men oversætter man det skriftlige svar, står det ifølge professoren helt klart, at der faktisk er en hjemmelsproblematik. Aarhus Kommune har ret i, at der mangler klare retningslinjer, lyder det:
»Det ligger fast, at kommunerne ikke må drive udenrigspolitik, medmindre det er i tråd med regeringens holdning på området. Når der alligevel er et hjemmelsproblem, er det fordi, der ikke er klarhed over regeringens politik på området. Gælder den kulturelle boykot også aflysning af for eksempel en enkelt russisk artist? Og hvad med forestillinger, hvor der både medvirker russere og ukrainere? Hvis regeringen ikke mener, at sådanne arrangementer skal aflyses, har kommunerne ikke hjemmel til at gøre det,« siger Frederik Waage.
Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, har også læst en række af sagens dokumenter. Han fremhæver i en skriftlig vurdering, at reaktionen fra kommunen om hjemmel til kommunal kompensation ved aflysning af kulturarrangementer på mange måder »lyder rigtig«.
»Det skaber derfor også en vis tvivl om, hvorvidt kommunen uden videre kan aflyse arrangementer af udenrigspolitiske grunde,« vurderer han.
Michael Gøtze understreger dog, at der findes yderst sparsom praksis om, hvad en kommune må gøre, når der udbryder krig i et europæisk land.
»Men kommunens reflekser er juridisk set – og set udefra - gode,« vurderer Michael Gøtze.
