Rasmus Meyer om moderne børneopdragelse: »Det er meningsløst at tro, at alle forældre gør det så godt, som de kan«
Opdragelse er blevet en kulturkamp. I USA er Frihedsgudinden blevet del af en helt anden kulturkamp. Og så har sværme af droner over Køge Havn vakt en vis nervøsitet. Her er dit weekendoverblik.
Rasmus Meyer har været forstander på Krogerup Højskole i Humlebæk de sidste syv år. Linda Kastrup
Natten mellem 3. og 4. januar så borgere sværme af droner omkring havnen i Køge, hvor NATO-soldater skal udsendes under en eventuel krig mod Rusland.
Mange ringede 114 den aften. De så lysende bolde, kraftige hvide lys over nattehimlen, over havnen og over byen. En borger talte om 20, en anden om 50, og vagtcentralen hos Midt- og Vestsjællands Politi i Roskilde sendte tre patruljer afsted.
De så det samme og konkluderede, at der næppe var tale om civile droner.
PET blev alarmeret, og så blev sagen mørklagt.
Politiet blev især bekymret over, at dronerne blev set i nærheden af et helt særligt område på havnen i Køge. Søren Bidstrup
Journalist Simon Andersen har undersøgt sagen, og den efterlader ét spørgsmål: Var det russerne?
2. Dele af den moderne børneopdragelse er et svigt af både børn og velfærdssamfund, mener højskoleforstander Rasmus Meyer, tidligere formand for Trivselskommissionen.
Han kalder det tidens »måske vigtigste« kulturkamp:
»De, der vægrer sig mod at være autoriteter i deres børns liv … deres børn ender med at betale en høj pris, og de presser foreninger, skolevæsen og fællesskaber. Og dem med de egentlige behov bliver skubbet bagest i køen.«
Amy Sheralds maleri af en transkønnet frihedsgudinde er tidligere blevet udstillet på Whitney Museum. Nancy Kaszerman/Splash/Ritzau Scanpix
1. Frihedsgudinden er blevet omdrejningspunkt i en kulturkamp mellem Donald Trump og det amerikanske nationalmuseum, The Smithsonian, der består af 21 museer.
I et nyhedsbrev fra Det Hvide Hus kunne man i sidste måned finde en liste med konkrete eksempler på kunst, som Trump-administrationen finder »forkastelig«.
Det Hvide Hus nævner blandt andet et maleri af en transkønnet frihedsgudinde, som The National Portrait Gallery, der er en del af The Smithsonian, havde planlagt at udstille. Kunstneren valgte selv ikke at udstille værket – som en protest mod museets overvejelser om at imødekomme kritikken.
2. Og her på falderebet skal du naturligvis også have alle vinderne af Berlingskes Byens Bedste. Stemmerne er talt op, og København har fået 15 nye vindere, der nu kan kalde sig Byens Bedste 2025.