En kold januarnat observerede borgere sværme af droner omkring havnen i Køge, hvorfra NATO-soldater skal udsendes under en krig mod Rusland. Tre udsendte politipatruljer så det samme – og konkluderede, at de næppe var civile. Måske kom de fra et fragtskib med kurs mod Rusland, konkluderede en betjent, der alarmerede PET. Derfra blev sagen mørklagt. Berlingske har undersøgt en af de mest opsigtsvækkende drone-observationer i dansk luftrum. Det efterlader et bekymrende spørgsmål: Var det Putin?

En vinternat sværmede store droner over topsikret dansk havn. Var det russerne? Vi gik på jagt efter et svar

Kaptajnen, hærdet sømand gennem mange år, forstod ingenting; det var kulsort nat, lidt over frysepunktet, blot tre plusgrader, lette snebyger, vinden jævn, seks meter i sekundet, januar i Danmark, og pludselig svigtede AIS-systemet.

Det var aldrig sket før.