Politikere vil have svar på kræftadvarsler om krom: »Vi vil helt til bunds i det her«

Hvordan kan det gå til, at danske arbejdere i årevis har arbejdet med det kræftfremkaldende stof krom-6 ud fra alt for høje grænseværdier? Kan det virkelig passe, at myndighederne intet vidste om det?

Flere politikere kræver svar fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), efter at Berlingske i dag har fortalt, at grænseværdien for det særdeles farlige stof krom-6 muligvis har været alt for lempelig. Forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) advarer om, at cirka 200 ud af 10.000 personer, som bliver udsat for den nuværende grænseværdi for krom-6 gennem et arbejdsliv, vil ende med at få lungekræft.

Den danske grænseværdi ligger mindst 200 gange højere, end man normalt accepterer, vurderer forskerne. Tal fra EU viser, at op mod 10.000 danskere kan være i kontakt med krom-6 på deres arbejde. Stoffet anvendes for eksempel til at forkrome metaloverflader på vandhaner og motorcykler.

Christian Juhl, Enhedslistens arbejdsmiljøordfører, er kritisk:

»Det skal være sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt at gå på arbejde. Vi arbejder ikke med risici. Hvis der er risiko for, at nogen kan blive alvorligt syge, skal man udskifte stoffet øjeblikkeligt. Det er grundregel nummer ét. Hvis det i en midlertidig periode ikke kan lade sig gøre at forbyde stoffet, skal man via udsugning og muligvis åndedrætsværn beskytte medarbejderne,« siger Christian Juhl.

Forskerne ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø opdagede de nye oplysninger om krom-6 i maj i år. Arbejdstilsynet har oplyst til Berlingske, at myndigheden blev orienteret i juni. Men hvad der herefter er sket med den opsigtsvækkende nye viden, vil politikerne gerne have svar på.

»Man skal ikke gå og vente i flere måneder. Man skal handle øjeblikkeligt,« mener Christian Juhl.

Arbejdsmarkedsordfører i SF Karsten Hønge er på linje med Christian Juhl.

»Vi vil helt til bunds i det her,« siger Karsten Hønge.

Den danske grænseværdi for krom-6 er fra 1996. Forskerne har påpeget, at mange danske grænseværdier formentlig trænger til et eftersyn.

Ministeren i samråd

Forløbet får SF og Enhedslisten til at stille en række spørgsmål i sagen. De vil i første omgang stille tekniske og skriftlige spørgsmål til ministeren og indkalde ham i et samråd i Folketinget med fokus på følgende spørgsmål:

1. Forskerne opdagede allerede i maj 2018, at grænseværdien for krom-6 ligger omtrent 200 gange højere, end man normalt tillader, hvorefter de advarede Arbejdstilsynet. Hvorfor har industrien og medarbejderne ikke fået disse oplysninger, så de kan handle på dem?

2. Hvornår blev danske myndigheder helt præcist klar over, at grænseværdien er uforholdsmæssig høj?

3. Har Beskæftigelsesministeriet på nogen måde været inde over denne sag?

Reglerne om det danske arbejdsmiljø styres fra Christiansborg, hvor regeringen har et forlig med Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialdemokratiet.

Socialdemokraternes ordfører for arbejdsmiljø, Lennart Damsbo-Andersen, mener, der er tale om en meget alvorlig sag, som forligskredsen skal se på.

»I forligskredsen er vi ikke blevet orienteret om det her, men det forventer jeg, at vi bliver hurtigst muligt. Vi skal have undersøgt det helt til bunds. Det skal være sundt og sikkert at gå på arbejde,« siger Lennart Damsbo-Andersen.

Arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted (DF) er formand for Beskæftigelsesudvalget på Christiansborg, og han ser også med alvor på sagen. Han er selv uddannet maskinarbejder og har blandt andet arbejdet på Ørskov Stålskibsværft i Frederikshavn.

»Det er altid bekymrende, hvis nogen udvikler lungekræft som følge af deres arbejde, og derfor skal vi tale om det her hurtigst muligt i arbejdsmiljøkredsen,« siger han.

Han vil ikke konkludere noget på det foreliggende grundlag. Men det skal undersøges, hvordan det kan ske, at man opererer med så høje grænseværdier, uden at nogen tilsyneladende opdager det.

»Jeg kender ikke arbejdsgangene i det her, men det er ikke unaturligt, at der går tid, fra en forsker opdager sådan noget, og til at man orienterer offentligheden. Men ministeren skal naturligvis handle, så snart han hører om det, og han skal orientere forligskredsen ved første givne lejlighed,« siger Bent Bøgsted.

Fagforeninger kritiserer

Sagen vækker undren hos de fagforeninger, som repræsenter nogle af de arbejdere, der dagligt udsættes for det kræftfremkaldende stof på deres arbejdsplads.

Fagforeningen 3F er stærkt bekymret for, om Beskæftigelsesministeriet har sovet i timen, skriver Ulla Sørensen, arbejdsmiljøpolitisk ansvarlig i 3F, til Berlingske.

»Grænseværdien for det farlige kræftfremkaldende stof krom-6 er for høj. Vi efterlyser derfor hurtig handling: en kortlægning af omfanget, en nedsættelse af grænseværdien og selvfølgelig en opfølgning for de medarbejdere, der er udsat for det farlige stof,« udtaler Ulla Sørensen.

Jan Toft Rasmussen, sikkerhedskonsulent i Dansk Metal, skriver i et svar til Berlingske, at fagforeningen forventer, at Arbejdstilsynet snarest indkalder de relevante organer til en drøftelse af behovet for at sænke grænseværdien for krom-6:

»Den skal jo straks sænkes, hvis den er alt for høj«.

Jan Toft Rasmussen forklarer, at arbejdsgiverne har pligt til at foretage målinger, så det kan dokumenteres, at medarbejderne ikke overeksponeres for farlige stoffer. Men den regel håndhæves ikke altid, påpeger han:

»Der bliver næsten ikke taget målinger i arbejdsmiljøet længere, og det betyder reelt, at vi faktisk ikke ved, hvor stor udsættelsen er.«

Det afgørende for, om en virksomhed overholder grænseværdien for kræftfremkaldende stoffer, er mængden af, hvad medarbejderne indånder. Det vil sige, at udluftning, isolering og i sidste ende brug af maske bidrager til at overholde en grænseværdi, forklarer Bent Horn Andersen.

Han er tidligere kontorchef i Arbejdstilsynet og i dag chefkonsulent i Dansk Industri.

Særligt under svejsning i stål risikerer flere danske ansatte at komme i kontakt med krom-6, fremhæver Bent Horn Andersen. Men Danmark har haft strenge regler for, hvordan man beskytter sig under svejsning, ligesom den danske grænseværdi for krom-6 ligger blandt de laveste i Europa.

»Så vi har faktisk været på forkant,« siger Bent Horn Andersen.

Han vil ikke kommentere den nye forskning, fordi han ikke kender præmisserne:

»Jeg kan kun sige, at vi ved, at krom-6 er kræftfremkaldende, og at vi prøver at reducere brugen mest muligt.«

Grænseværdi skal nu revurderes

Fredag morgen udsendte Beskæftigelsesministeriet en pressemeddelelse om sagen, hvori det fremhæves, at grænseværdien for krom-6 skal vurderes igen. Det sker ifølge pressemeddelelsen på baggrund af den nye viden.

»Det er noget, som jeg tager meget alvorligt,« udtaler beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

»Vores grænseværdier skal selvfølgelig være forsvarlige, så folk ikke bliver syge af at gå på arbejde. Jeg kan konstatere, at Arbejdstilsynet har bedt Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø om at gå den videnskabelige dokumentation igennem. Jeg har bedt om, at dette sker hurtigst muligt, så vi snart har et grundlag for at vurdere, om grænseværdien skal justeres«, siger ministeren.

Han har samtidig indkaldt arbejdsmiljøforligskredsen og Folketingets beskæftigelsesudvalg til et møde, hvor de vil blive orienteret om sagen.

Det forventes, at NFAs vurdering af grænseværdien for krom-6 ligger klar i februar 2019. Herefter skal et kvalitetsudvalg af uafhængige forskere tage stilling til, om der er videnskabeligt grundlag for at følge NFAs forslag.

Læs hele historien om, hvordan en forsker opdagede den nye viden her.