Velkommen til dagens morgenoverblik på 2. påskedag. Den sidste dag i påsken før hverdagen for alvor banker på - om end den stadig er præget af coronakrisen. Hvis du er én af dem, der synes at dagene har været lidt tunge, siden coronavirussens indtog, og måske mest af alt har lyst til at springe 2020 over, kan jeg fortælle dig, at der nu kun er 262 dage tilbage af året. Og så kan vi trods alt glæde os over, at det også er den tid på året, hvor sommeren så småt er på vej.
Nu videre til nyhederne. Mens du sov, har Berlingske samlet et overblik over dagens vigtigste nyheder på denne påskehelligdag.
Men inden da begynder vi med at tage et kig på de stadig voksende coronatal:
Dagens coronatal
Antal bekræftede smittede i Danmark: 6.174 (ud af 70.125 testede personer).
Antal bekræftet døde i Danmark: 273
Antal bekræftet overstået infektion: 2.123
Antal bekræftede smittede på verdensplan: 1.850.220
Antal døde på verdensplan: 114.215
Se de danske tal her og de globale tal her
...og så videre til dagens vigtigste historier.
Opposition forlader forhandlinger om åbning af sundhedsvæsen
Søndag aften forlod Folketingets borgerlige partier forhandlinger med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om en genåbning af sundhedsvæsenet. Det oplyste Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance i en fælles pressemeddelelse.
De kritiserede samtidig sundhedsministeren for »kun at have lagt nogle overordnede principper for en genåbning af sundhedsvæsenet på forhandlingsbordet«.
»Rigtig mange danskere kan lige nu ikke få den behandling eller operation, de har brug for. Derfor er det helt afgørende for os, at vi hurtigst muligt får genetableret patientrettighederne,« sagde Martin Geertsen, sundhedsordfører for Venstre - og henviste til udredningsgarantien og behandlingsgarantien, som er blevet suspenderet under coronakrisen.
»Det har vi brugt hele dagen på at få regeringen til at give klare svar på, men det har vi ikke kunnet få, og det er ikke godt nok med nogle løse principper, som efterlader patienterne uden nogen form for sikkerhed og klarhed omkring, hvornår de kan komme til,« siger han.
Tidligere SAS-chef med vigtig besked til erhvervslederne
Vi lægger ud her hos Berlingske, hvor vi bringer historien om tidligere topchef hos SAS, Jørgen Lindegaard, der lærte krisestyring på den hårde måde. Som leder af store virksomheder i krisetider, har han været tvunget til at holde hovedet koldt. Han var topchef hos SAS, da terrorangrebet 9/11 ramte USA i 2001, og stod i spidsen for ISS ved finanskrisens indtog. Derfor har Berlingske taget en snak med Lindegaard om hans erfaringer og overvejelser om, hvordan man som vriksomhed kommer bedst igennem coronakrisen.
Hvis han sad ved roret i en stor dansk virksomhed lige nu, ville han ikke tøve med at gribe til det, han lærte af krisestyringen i SAS og ISS. Derfor deler han seks konkrete erfaringer, som han har taget med sig fra sin tid som leder i en krisetid.
Blandt andet har Lindegaard et budskab om, at dygtige medarbejdere er afgørende for at komme igennem krisen. Nøglemedarbejdere er fuldstændig afgørende, og man har mere brug for de medarbejdere der har forstand på driften end virksomhedens ledere, mener han. Og så må man som virksomhedsleder erkende og stå ved sine fejl. For man kommer helt sikkert til at begå fejl i en krisetid, betoner han.
Få resten af topchefens råd i artiklen her.
Dansk Erhverv foreslår gratis kørsel over Storebæltsbroen
Vi bliver i Business-hjørnet, hvor Dansk Erhverv giver deres bud på, hvordan man kan rette op på dansk økonomi, der lige nu bløder.
Dansk økonomis nedtur blev slået fast ved et pressemøde i sidste uge, da finansminister Nicolai Wammen (S) konkluderede, at vi står over for det »sorteste kapitel i dansk økonomis historie«. Derfor kommer Dansk Erhverv med syv forslag til, hvordan de mener, der kan rettes op på økonomien.
Det indebærer blandt andet forslag om gratis kørsel over storebælt, og forslag om at afsætte en milliarder kroner til at sanere forbrugsafgifter på eksempelvis chokolade, kaffe eller tillægsafgiften på mousserende vin.
»Hvis man virkelig skal tro på en fremtid for virksomhederne i Danmark, så er det vigtigste, at der kommer gang i det interne forbrug igen. Vi må håbe, at resten af verden også kommer i gang, men vi er jo ikke herre over USA og vores andre handelspartnere. Derfor har den indenlandske efterspørgsel stor indflydelse,« siger administrerende direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, der mener at en genstart af danskernes forbrug er noget af det vigtigste.
Ifølge Dansk Erhverv vil forslagene øge efterspørgslen i samfundet i 2020 og 2021 og på den måde være med til at genskabe arbejdspladser i de brancher, som er særligt hårdt ramt af krisen.
Læs artiklen her.
Københavns Kommune åbner gradvist dagtilbud
Så til historien om, at Københavns Kommune i går løftede lidt af sløret for, hvornår og hvordan genåbningen af dagtilbud og skoler vil ske. Ved en pressebriefing oplyste overborgmester i København, Frank Jensen (S), at 35 procent af dagtilbuddene vil være klar til at genåbne onsdag. De resterende vil åbne løbende i takt med, at de bliver klar og kan leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Også 26 af byens 69 skoler ventes at åbne 15 april og senest torsdag eller fredag i denne uge. Men overborgmesteren slår fast, at hverdagen ikke vil være som før. Klasser og børnegrupper skal deles i flere hold, og en stor del af undervisningen vil komme til at foregå i nye omgivelser. Blandt andet vil man tage kulturhuse, idrætshaller og legepladser i brug.
Forældre i kommunen er blevet bedt om at melde ind, hvorvidt de har planer om at sende børnene af sted, eller de holder dem hjemme. Det skal skabe klarhed over, hvor meget plads der er brug for, og om de enkelte institutioner kan efterleve myndighedernes retningslinjer. For ifølge børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) »aner de dybest set ikke, hvor mange der møder op«.
Læs artiklen her.
Regeringen møder kritik for at melde ud i »øst og vest«
Vi fortsætter vores nyhedsrundtur hos Jyllands-Posten der kan fortælle, at flere politikere kritiserer regeringen for at komme med uklare udmeldinger, når det gælder åbningen af landets skoler og dagtilbud.
Efter kritik søndag beklagede Sundhedsstyrelsen den uklare kommunikation, som den kaldte »forvirrende og uheldigt«. Men det får ikke politikerne til at holde kritikken tilbage. Blandt andet mener tidligere sundhedsminister fra Venstre Ellen Trane Nørby, at regeringen med sine skiftende meldinger helt risikerer at undergrave skoleåbningen, allerede inden den er kommet i gang. »Regeringen og sundhedsmyndighederne taler i øst og vest« lyder det fra hende.
Men også ordførere fra Enhedslisten og DF retter kritik af, at det har været svært at tyde, hvad myndighedernes anbefalinger helt præcist gik ud på.
Især udmeldingen om, at børn af coronasmittede forældre ifølge Sundhedsstyrelsen stadig godt må gå i skole, har skabt forvirring. Og ifølge politikerne i artiklen er mange stadig forvirrede over retningslinjerne for netop dette. For de fremhæver, at anbefalingerne er blevet ændret op til flere gange.
Læs artiklen her.
Coronakrisen har renset luften, men klimatruslen er ikke blevet mindre
Videre til en artikel der zoomer ind på det, som optog os alle, før coronapandemien ramte. Nemlig klimatruslen.
De menneskeskabte udledninger af CO2 er nemlig faldet. Det samme er produktionen på fabrikker, mens flytrafikken er styrtdykket til omtrent det halve af det normale.
Derfor spørger Berlingske tre førende eksperter om coronavirussen har været godt for klimaet - og om coronavirussen skygger så meget for alt andet, at det får os til at glemme alt om det, der for få måneder siden, blev set på som den største trussel.
Connie Hedegaard, tidligere konservativ klimaminister og EU-klimakommissær, er i tvivl. Hun peger på, at det globale klimamøde COP26, skulle have været afholdt i Glasgow i november, men blev aflyst. Et møde der ellers skulle have udstukket en mere ambitiøs klimaretning for kloden. Til gengæld mener hun, at coronakrisen vil skabe en fornyet tiltro på videnskaben - også klimavidenskaben.
Jørgen E. Olesen, professor i klima og agroøkologi ved Aarhus Universitet og tidligere medforfatter til FN-klimapanelet IPCCs rapporter, er mere skeptisk. »Om et par år er vi tilbage i samme spor«, mener han.
Læs resten af eksperternes bud her.
Olieproducerende lande skærer produktion med ti procent
Vi slutter hos Ritzau, der skriver, at de store olieproducerende lande har aftalt at reducere olieproduktionen med ti procent i maj og juni.
Sent søndag aften indgik Organisationen for Olieeksporterende Lande, der går under navnet Opec, aftalen sammen med Rusland og andre olieproducerende nationer. Det sker for at styrke olieprisen. Prisen på olie er nemlig faldet voldsomt siden coronakrisen viste sig.
Gruppen, der er kendt som Opec+, er blevet enige om at reducere produktionen med 9,7 millioner tønder olie dagligt i de to måneder. Det svarer til omkring en tiendedel af verdens dagsproduktion.
Beslutningen, om at skære i produktionen, er truffet efter fire dages forhandlinger og efter pres fra USA's præsident, Donald Trump, der ønsker at få stoppet et fald i oliepriserne.
Det sker i dag
I dag er det den kristne helligdag 2. påskedag. Det er dagen efter påskedag, hvor en gruppe kvinder besøger Jesus' gravsted, men de opdager, at stenen foran graven er væk, og at Jesus er genopstået fra døden.
Det var alt for nu - nyd mandagen!