Offer for sexafpresning: »Jeg har været i en følelseskarrusel«

Anne-Mette Skov Andersen har tre gange modtaget nøgenbilleder af sig selv fra profiler på sociale medier, som politiet ikke kan spore. Profilerne truede med at sende billederne til hendes venner.

Anne-Mette Skov Andersen blev fotograferet i smug, mens hun var nøgen. Hun ved ikke, hvilken person der helt konkret har filmet hende, men hun tror, det er et one night stand. Nøgenbillederne blev herefter sandsynligvis spredt på hemmelige fora på nettet. Kristine Kiilerich

Anne-Mette Skov Andersen trak sjældent de himmelblå gardiner for i sin lejlighed.

Hun strakte også sjældent armene ind i sin punchlyserøde badekåbes ærmer og strammede bæltet rundt om livet.

Men da den 23-årige pædagogstuderende fra Svendborg blev afpresset for nøgenbilleder fra februar til april i år, blev hun paranoid.

Når hun sad i lejlighedens stue, trak hun gardinerne for, selv om solen skinnede, og hun hoppede ikke længere letpåklædt ud af sengen for at danse rundt, medmindre hun tog badekåben på.

»Jeg blev flov. Og ked af det. Eller frustreret. Rigtig mange følelser kørte igennem mig. Jeg var mest flov,« siger Anne-Mette Skov Andersen. Kristine Kiilerich

»Jeg har været enormt flov, frustreret og ked af det. Jeg har været i en følelseskarrusel,« siger hun.

Anne-Mette Skov Andersen er offer for sexafpresning - også er kendt som sextortion.

Afpresningen foregår digitalt, hvor offeret bliver afpresset for påstået seksuelt materiale. Gerningsmanden truer med at sende materialet til offerets venner og familie, medmindre offeret sender mere seksuelt materiale, overfører penge eller har sex med afpresseren.

Sexafpresning dækker over to typiske sager. Den ene er, hvor gerningsmænd – uden at have seksuelt materiale – sender mails ud til tilfældige danskere. Den anden er, hvor gerningsmænd reelt besidder materialet.

Det er ikke kun Anne-Mette Skov Andersen, som har været udsat for sexafpresning. Det viser aktindsigter hos otte ud af 12 politikredse. De resterende kredse har afvist anmodningen.

Politikredsene modtog 151 anmeldelser om sexafpresning i 2017, mens det eksploderede til 753 anmeldelser i 2018.

Fotograferet i smug

Anne-Mette Skov Andersen er blevet kontaktet tre gange af profiler på Facebook eller Instagram.

Hun ved ikke, om den samme person står bag. Hun ved heller ikke, hvem der tog billederne, eller hvordan de blev taget.

»Hvis der er noget i baggrunden på billederne, er det en hvid væg. Jeg kan ikke finde ud af mere. Det er jo normalt at have en hvid væg,« siger hun.

På billederne har hun pagehår, som hun fik i begyndelsen af 2017. Da frisuren var »megagrim«, havde hun den kun i tre måneder.

Jeg tror, at en, som jeg har været sammen med, er sur over, at jeg ikke ville ses en gang mere og derfor har truet med at dele billederne

»Det var lidt en singletid, så der var jeg ikke kun sammen med en, og jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvem der taget billederne,« siger hun.

Første gang, hun blev kontaktet og modtog et af billederne, troede hun, at hendes webcam var blevet hacket. Men da hun modtog flere billeder, som var taget fra forskellige vinkler, kunne de ikke være optaget gennem hendes webcam.

Efter det første billede modtog hun yderligere tre billeder. Alle fire billeder var i sort-hvid og af grynet kvalitet. Det styrker hendes teori om, at hun var hjemme hos en person, der opsatte kameraer og optog, at hun var nøgen.

»Jeg tror, at en, som jeg har været sammen med, er sur over, at jeg ikke ville ses en gang mere og derfor har truet med at dele billederne. Jeg har ikke kunnet finde billederne på nettet, og dem, der skriver til mig, vil ikke sige, hvor billederne er henne,« siger hun.

Kontaktet under barnedåb

I februar var hun begyndt at studere til pædagog. »Endelig,« sagde hun til sig selv. Nu vidste hun, hvad hun ville. Derfor var hun glad, da hun sammen med en veninde serverede til en barnedåb i Odense.

Da hun stod i køkkenet, hvor stablen af tallerkener tårnede sig op, vibrerede hendes telefon. Hun havde modtaget en besked fra en Facebook-bruger med initialerne OL.

Det var mærkeligt, tænkte hun, men hun åbnede ikke beskeden. Veninden foreslog, at Anne-Mette Skov Andersen gjorde tallerkenerne rene i ro og fred ude i køkkenet, mens veninden tog tallerkener ind fra lokalet, hvor gæsterne snart havde spist færdig.

En halv time efter gik hun i stå med at vaske op. Hun havde åbnet beskeden.

»Hej, du kender mig ikke, men jeg tror, at en af dine ekskærester vil afsløre dine billeder på internettet,« skrev OL i samtalen, som Anne-Mette Skov Andersen har udleveret.

Jeg kunne ikke gøre noget, og jeg følte, at jeg ikke kunne gå til politiet med det

Hun spurgte, hvor billederne lå på internettet.

OL kaldte hende »ekstrem smuk« og en »vidunderlig kvinde«, mens hun selv igen spurgte, hvor billederne var på internettet. Svaret udeblev. I stedet sendte OL et billede, hvor hun sad op ad en væg. Topløs.

»Det hele var lidt underligt. Jeg kunne ikke gøre noget, og jeg følte, at jeg ikke kunne gå til politiet med det. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle sige til dem, så jeg lod den ligge,« husker hun.

Det var første gang, at hun blev kontaktet. Men det skulle ikke være den sidste.

Blev sygemeldt i to uger

En eftermiddag i marts – en måned efter barnedåben – sad hun på sin sofa og snakkede med sin ekskæreste. Selvom hun ikke havde hørt fra OL, opgav hun ikke at finde ud af, hvem der havde taget billederne.

Hun kiggede ekskæresten i øjnene og spurgte, om han stod bag billederne. Han svarede »blankt nej« og blev sur over, at hun mistænkte ham.

»Men jeg var nødt til at få den lukket ned,« siger hun.

Mens hun sad med ekskæresten, gik det op for hende, at han ikke kunne stå bag. Midt i samtalen blev hun kontaktet af en bruger på Instagram – kaldet GD.

Om aftenen åbnede hun beskeden og læste de »mega grænseoverskridende« komplimenter, som GD skrev på engelsk.

»Lækker krop«, »du kunne være en pornostjerne« og »pæn tatovering«, skrev GD.

Hun var skeptisk.

»Der er ingen billeder af mine tatoveringer på hverken Facebook eller Instagram,« siger hun.

Hun krævede, at GD beskrev tatoveringerne. GD nævnte hendes tatoveringer af en drømmefanger og af et hjerte.

»Det passede præcist med, hvor mine tatoveringer sad, og hvad de forestillede. Billederne kunne ikke være manipuleret,« siger hun.

GD skrev, at hvis hun sendte nøgenbilleder, ville hun få at vide, hvor billederne gemte sig på internettet. Det afviste hun.

»Jeg har downloadet en liste af alle dine følgere,« lød truslen.

Hun sad overvældet i sofaen.

»Jeg blev flov. Og ked af det. Eller frustreret. Rigtig mange følelser kørte igennem mig. Jeg var mest flov,« siger hun.

Modsat første gang, hvor OL kontaktede hende, påvirkede den anden gang med GD hende. Hun blev sygemeldt og var ikke i skole i to uger.

»Jeg har angst. Det gik helt amok, da det skete anden gang, så jeg var hjemme og havde en veninde, der kom næsten hver dag. Hun tog mig med ud for at handle, så jeg fik det ordnet, for ellers sad jeg derhjemme. Jeg frygtede, at alle omkring mig ville se de billeder, selvom nogle engelsktalende havde kontaktet mig,« siger hun.

En uge gik. Hun var stadig ked af det, men hun var i bedring. Men så skrev GD igen. Hendes hjerte hamrede. Hun rystede.

Nu skrev GD, at én på et internetforum ville kontakte hende og ikke havde »gode intentioner«. Fuck, tænkte hun.

Hun ringede til sin mor, som kørte fra Langeland til Svendborg for at hente hende. Da hun var sammen med familien, begyndte angsten at dæmpe sig.

For nu.

Blev meldt ind i sexgrupper

I marts anmeldte Anne-Mette Skov Andersen sagen til Fyns Politi. Det fremgår af en anmeldelseskvittering for »uberettiget videregivelse« af billedet, hvor hun var topløs, og derudover bekræfter politikredsen, at de fik en anmeldelse fra hende.

Efter anmeldelsen, der blev sendt 7. marts, fik hun en efterforskers telefonnummer, som hun måtte kontakte alle ugedage – bortset fra fredag og lørdag aften, fortæller hun.

Anne-Mette Skov Andersen. Kristine Kiilerich

I april gik hun rundt i sin lejlighed, da en ny bruger – kaldet CT – skrev til hende på engelsk.

»Hej, luder.«

CT kunne være personen uden de »gode intentioner«. Hun svarede, fordi hun igen ville vide, hvor billederne lå. CT svarede, at de var på Reddit – et uoverskueligt internetforum for hende.

Nu krævede CT, at hun oprettede en profil på det sociale medie Kik Messenger, hvor brugerne blandt andet kan chatte om sex.

»Så begyndte han at tilføje mig til alle mulige sexgrupper og sexchats derinde og begyndte at skrive, at han ville lægge billederne af mig ud, og at fyrene derinde ville kunne lide det. Igen blev jeg helt målløs,« siger hun.

Truslerne ophørte ikke. Nu modtog hun to nye billeder. På det ene var hun nøgen og sad med siden til, mens det andet var af hendes underliv, hvor hendes tatovering på hoften var synlig.

»Vil du finde det frækt, hvis jeg sendte et par billeder til dine mandlige følgere på Instagram?«

CT skrev, at »jeg er medlem af utallige amatørgrupper, som ville elske din samling« af nøgenbilleder, og »jeg er interesseret i at se flere billeder af dig.«

CT truede med at sende billederne til hendes følgere på Instagram og påstod at have skærmbilleder af følgerne på Instagram.

Hvis hun gjorde sin profil privat, ville CT stadig vide, hvem der likede eller kommenterede hendes billeder.

Truede med at sende billeder til vennerne

Senere påstod CT at have et skærmbillede af hendes venneliste på Facebook. Hendes venner ville modtage billederne, truede CT.

Hun var mere bange end før. Hun var også rasende. »Hvem gør sådan noget,« spurgte hun sig selv.

»Jeg var frustreret og ked af det, men jeg ringede til efterforskeren fra politiet, som jeg var i kontakt med. Han fik talt mig rigtig meget ned. Heldigvis. For jeg var helt ude af den, fordi billederne var meget mere intime end dem, som jeg ellers havde fået,« siger hun.

Hun spurgte efterforskeren, hvad hun kunne stille op. Det var bedst at kontakte alle dem, hun kunne, og fortælle dem om truslen, sagde han.

Hun satte sig foran sin computer og tastede løs. Et par timer senere offentliggjorde hun et opslag på Facebook.

»Det sker ikke for mig. Gør det?« skrev hun.

Hun ridsede forløbet op. Tre gange på tre måneder kontaktede fremmede hende. Hun havde været frustreret, flov, bange, målløs, ked af det, træt, skræmt og sur.

Nu sad hun med telefonen i hånden og opdaterede Facebook konstant.

»Jeg frygtede, at der skulle komme en grim kommentar, men der kom kun positive tilkendegivelser,« siger hun.

Anne-Mette Skov Andersen bliver ikke længere kontakt af afpressere. Men sagen er ikke opklaret, og hun har forsonet sig med tanken om, at en afpresser kan kontakte hende igen. »Jeg går ikke og tænker over hele tiden, som jeg gjorde på det tidspunkt,« siger hun. Kristine Kiilerich

Skuffet over politiet

I dag har politiet standset efterforskningen, står der i et brev fra Anklagemyndigheden ved Fyns Politi, som Anne-Mette Skov Andersen har udleveret.

Der er »ingen muligheder for ud fra sagens oplysninger at kunne identificere den person, der oprindeligt har lagt billeder på internettet,« fremgår det i brevet.

Politiets efterforskning irriterer Anne-Mette Skov Andersen.

»Politiet har fortalt mig, at de ikke kan finde profilerne, fordi de ikke kan spores. Det er et skidedårligt argument. Man bliver enormt ked af det, men også sur på politiet over, at de ikke gør mere. Politiet har en masse ting, som de ikke må gøre af juridiske årsager. Men så skal de sige det. De skal ikke sige, at de ikke kan gøre mere,« siger hun.

Jeg ventede for længe. Jeg skulle have søgt hjælp, da jeg blev kontaktet den første gang - ikke den anden

Fyns Politi kommenterer ikke enkeltsager på grund af tavshedspligt og hensyn til efterforskningen, forklarer vicepolitiinspektør Anders Sims-Nielsen.

»Overordnet er det klart, når vi snakker om cyberkriminalitet, at det kan være svært at opspore, hvem der står bag,« siger han.

Han nævner, at kriminelle kan gemme sig bag 70 forskellige IP-adresser, og dermed skaber de mere forvirring i den virtuelle verden, end de ville kunne i den fysiske verden.

»Når du kan forvirre noget datamæssigt, som vi skal trævle op efterfølgende, er det et meget større ressourceforbrug, som vi skal lægge i det,« siger Anders Sims-Nielsen.

Intime billeder kan deles på internetfora, sociale medier og hjemmesider. Dermed har politiet svært ved at håndtere billeddelingen og love en borger, at billederne »med 100 procent sikkerhed« bliver fjernet fra internettet.

»Der er desværre ikke en sletteknap til et bestemt billede på hele internettet,« siger han.

Det forstår Anne-Mette Skov Andersen godt. Hun har forsonet sig med, at en afpresser kan kontakte hende igen.

»Jeg går ikke og tænker over hele tiden, som jeg gjorde på det tidspunkt.«

Hvis hun skal give råd til andre ofre for sexafpresning, er det at søge hjælp med det samme.

»Jeg ventede for længe. Jeg skulle have søgt hjælp, da jeg blev kontaktet den første gang - ikke den anden. Andre skal søge hjælp hos politiet, deres venner eller deres familie. Det må være forfærdeligt at gå med det selv. Det er enormt vigtigt at tale det ihjel,« siger hun.

I dag er Anne-Mette Skov Andersen begyndt at trække de himmelblå gardiner fra. Nu kan solen atter skinne på hende.

OL, GD og CT, der er nævnt i artiklen, er initialer på profiler på sociale medier, der har skrevet til Anne-Mette Skov Andersen. Det har ikke været muligt at få verificeret, om profilerne er ægte eller falske, hvorfor deres fulde navne ikke fremgår af artiklen. Berlingske har kontaktet profilerne, men de er ikke vendt tilbage.