Antallet af anmeldelser om sexafpresning eksploderer

På et år er antallet af anmeldelser om sexafpresning femdoblet. Det rammer alle type danskere, vurderer politiet.

Antallet af sager om sexafpresning stiger, vurderer politiet. En stor del af kriminaliteten, som er kendt fra den fysiske verden, foregår også på internettet, fastslår en kriminolog. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Danskere udsættes i stigende grad for sexafpresning, hvor gerningsmænd afpresser dem med påstået seksuelt materiale.

Det viser aktindsigter fra otte af landets 12 politikredse.

I 2017 modtog politikredsene 151 anmeldelser om sexafpresning, mens tallet steg til 753 i 2018.

Men omfanget af sexafpresning er større, vurderer politikommissær Flemming Kjærside. Han er leder af afsnittet for cyberrelaterede seksualforbrydelser i Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3).

»Der er mørketal. Folk vil ikke anmelde det, fordi det er så pinligt at blive udsat for sexafpresning,« siger han.

Sagerne hos politiet dækker over to grundlæggende former for afpresning.

Den ene type er sager, hvor udenlandske kriminelle sender massevis af mails til tilfældige danskere uden at besidde afpresningsmaterialet, som kan være nøgenbilleder eller -videoer. Den anden type er de sager, hvor gerningsmændene reelt er i besiddelse af materialet, som de bruger til at få penge eller mere seksuelt materiale.

Begge former for afpresning er i stigning, oplyser Rigspolitiet.

Nettet er en legeplads for kriminelle

Stigningen i antallet af sager om sexafpresning skyldes, at internettet er en oplagt platform for kriminelle.

»Internettet er et kanon værktøj til kriminalitet. Det er jo big business. Der findes begrebet »crime as a service«, som betyder, at du kan bestille alt fra cyberangreb til trusler og stalking på nettet. Der sidder en masse entreprenante kriminelle, som har nogle fantastiske evner, som de desværre bruger på kriminelle gerninger,« siger Flemming Kjærside.

»Afpresning har vi kendt til gennem alle tider. Tidligere afpressede man på en anden facon«


Fire politikredse – Fyns, Københavns, Østjyllands og Syd- og Sønderjyllands Politi – har afvist at give aktindsigt i antallet af anmeldelser.

De henviser til, at politiet ikke har en gerningskode for sexafpresning, og at de dermed skal søge anmeldelserne frem manuelt.

Det har ikke været muligt for politikredsene at give indsigt i, hvor mange af anmeldelserne i 2018 der dækker over henholdsvis reelle eller tomme trusler.

Politikommissær Flemming Kjærside, der assisterer politikredsene med efterforskningen af sexafpresning, vurderer dog, at »hovedparten af anmeldelserne omhandler masseafpresningsmails«.

Men der har været ofre for reel sexafpresning. Rigspolitiet havde mindst 50 sager om reelle trusler i 2018.

»I politisprog er en sag en efterforskning mod en mistænkt. En sag kan sagtens indeholde mange ofre, og derfor er antallet af ofre for reel sexafpresning også noget højere end 50, men jeg tør ikke gætte på hvor mange,« siger Flemming Kjærside.

Kommet for at blive

Center for Cybersikkerhed, der hører under Forsvarets Efterretningstjeneste, har også bemærket, at sexafpresning vokser som kriminalitetsform.

I centerets trusselsvurdering fra marts 2019 hedder det, at »flere danskere er i år eksempelvis blevet ramt af afpresningsforsøg, såkaldt sextortion, hvor cyberkriminelle afpresser ofret ved at påstå at have private oplysninger om eller billeder og videooptagelser af ofret.«

I vurderingen hører sexafpresning under kategorien »cyberkriminalitet«, hvis trusselsniveauet ifølge centeret er »meget høj«.

Sexafpresning er kommet for at blive, forklarer kriminolog Peter Kruize, der i over 20 år har været tilknyttet Københavns Universitet.

»Afpresning har vi kendt til gennem alle tider. Tidligere afpressede man på en anden facon: »Jeg ved, at du har haft en affære med nabokonen, så hvis du ikke betaler mig, afslører jeg dig«,« siger han.

En stor del af kriminaliteten, som er kendt fra den fysiske verden, foregår også på internettet, fastslår kriminologen.

»Men nettet giver flere muligheder, og den skala, som tingene foregår på, er meget større. Jeg tror ikke, at sextortion forsvinder. Det kan jeg ikke forestille mig,« siger han.

Afpresning rammer alle

Når gerningsmænd afpresser med reelt materiale, rammer det »alle typer« af danskere.

»Det er både højt- og lavtstillede, som falder for afpresningen,« siger Flemming Kjærside.

»Afpresning har vi kendt til gennem alle tider. Tidligere afpressede man på en anden facon«


Det kan give store psykiske mén for ofre af sexafpresning, når bagmændene besidder det seksuelle materiale. Det fortæller Stine Helding Sørensen, der er psykologisk konsulent i Center for Digital Pædagogik.

»Sexafpresning er helt sikkert et problem, der er alvorligt, bekymrende, og som skal tages seriøst, da der er tale om et overgreb. Det kan give længerevarende psykologiske konsekvenser som angst og stress, der kan påvirke personen i mange år. For nogle kan det også føre til selvskadende adfærd, depression og i værste fald selvmord,« siger hun.

Kræver præventiv indsats

En større forebyggende indsats kan mindske problemet med sexafpresning, vurderer Flemming Kjærside.

Han mener, at et godt eksempel på præventivt arbejde var Europols kampagne »Sig nej« fra 2017, hvor Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3) var den danske tovholder.

Kampagnen satte fokus på, at når sexafpresning rammer, skal ofrene stoppe kommunikationen, lade være med at dele mere materiale og nægte at betale.

»Løsningen er at være præventive – folk skal tænke sig om. Vi kommer ud med kampagner en gang imellem. Jeg kan ikke stoppe det, men jeg kan prøve at fortælle vidt og bredt om, at man ikke skal hoppe i sådan nogle fælder,« siger Flemming Kjærside.