Kriminelle netværk står bag sexafpresningsmail

Sexafpresning er blevet til en industri blandt kriminelle i udlandet, vurderer fagfolk.

»Sexafpresning er blevet en hel industri. De kriminelle sidder på rad og række og forsøger at snyde ofrene,« siger politikommissær Flemming Kjærside, som er leder af afsnittet for digitale seksualforbrydelser i Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center. Anne Bæk

Når sexafpresningsmail lander i danskernes indbakker, er afsenderne ofte kriminelle netværk i udlandet, som er organiserede.

»Sexafpresning er blevet en hel industri. De kriminelle sidder på rad og række og forsøger at snyde ofrene,« siger politikommissær Flemming Kjærside, som er leder af afsnittet for digitale seksualforbrydelser i Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3).

Typisk sender de udenlandske kriminelle massevis af e-mail til tilfældige danskere, hvor de påstår at have hacket offerets webcam og har fået fat i intimt materiale. Oftest er truslen tom.

Det sker også, at de kriminelle laver falske profiler på for eksempel datingsider, hvor de opbygger en relation med offeret. De får offeret til at onanere over videochat og optager det, hvorefter afpresningen begynder.

Kriminelle passer bare deres arbejde

Rigspolitiet kender til sager, hvor gerningsmændene over for ofrene har indikeret, at de er organiserede.

»Offeret i Danmark siger: »Det kan du ikke være bekendt. Jeg har ikke nogen penge, og det er tarveligt«. Så siger gerningsmanden: »Hov, hov, det kan du sige til min chef. Jeg passer bare mit arbejde med at snyde dig. Hvis du vil klage, så sig det til min chef«,« siger Flemming Kjærside.

Selv om de kriminelle oftest kommer med tomme trusler, er danskere hoppet på svindelnumrene, hvor de kriminelle kræver betaling i digitale kryptovalutaer såsom Bitcoin.

Det vurderer Peter Kruse, der er cybersikkerhedsekspert i firmaet CSIS Group.

»Der er en promille af danskere, der ender med at betale. Men da det er gratis for bagmændene at sende massemail af sted, fortsætter de i stor stil. Skræmmeeffekterne virker, fordi nogle har betalt pengene. Det er sikkert mere profitabelt for en ung mand at sende massemail end at sælge grøntsager på et torv i Marokko,« siger han.

Interpol optrævlede netværk

I 2014 fik Interpol et indblik i, hvordan netværkene kan være organiserede.

Den internationale politimyndighed koordinerede sammen med politiet i Filippinerne operationerne »Strikeback 1« og »Strikeback 2«.

De optrevlede et sexafpresningsnetværk i Filippinerne og anholdt 58 personer, som var mistænkt for at benytte seksuel information eller billeder til at afpresse borgere over e-mail i mindst seks lande.

Tre år senere – i 2017 – omtalte Europol den koordinerede politiindsats i en rapport om sexafpresning og skrev, at det filippinske netværk opererede på en »næsten industriel skala« med »callcenteragtige kontorer«.

»Cyberafpresningsansatte blev givet oplæring og tilbudt bonusordninger såsom ferie, kontanter eller mobiltelefoner for at nå deres finansielle mål,« skrev Europol.

Organiserer sig også i Østeuropa

De kriminelle netværk befinder sig ikke kun i Filippinerne.

Foruden den asiatiske østat har kriminelle krævet, at ofrene skulle overføre penge til Elfenbenskysten og Marokko, skrev Europol i rapporten fra 2017.

Afpresningsmail bliver også sendt fra IP-adresser i Vietnam, Rusland, Indien, Indonesien og Argentina. Det viste en undersøgelse af 230.000 sexafpresningsmails, som sikkerhedsfirmaet Cisco Talos stod bag i 2018.

Rigspolitiet har kendskab til, at netværkene er organiserede i blandt andet »afrikanske lande og tidligere østeuropæiske lande«.

Men politikommissær Flemming Kjærside vil ikke uddybe, hvilke lande der er tale om, fordi han ikke vil »hænge nogle lande ud«.

Har erstattet Nigeria-breve

Også cybersikkerhedsekspert Peter Kruse nævner, at de kriminelle befinder sig »på det afrikanske kontinent og i Østeuropa«.

»Vi kan se, at det er en kriminalitetsform, som de også i Nigeria er begyndt at sværge til. Landet er berygtet for at have mange IT-kriminelle, og de kriminelle benytter sig nu af sexafpresningsmail, fordi de kan se, at det virker,« siger Peter Kruse.

Tidligere var de såkaldte Nigeria-breve en populær kriminalitetsform. I brevene udgav de kriminelle sig blandt andet for at være prinser, der manglede små engangsbeløb for at låse bankkonti op, der var polstret med millionbeløb.

Danskere, der modtog henvendelserne, blev lovet en andel af pengene, hvis de sendte engangsbeløbene. Men nu har en anden svindel taget over.

»Sexafpresning har erstattet Nigeria-breve,« siger Peter Kruse.