For første gang giver et dansk studie nu et samlet, detaljeret bud på, hvor stort mørketallet for smittede med covid-19 er.
Det nye studie viser, at de danske myndigheder i perioden fra juli 2020 til marts 2021 samlet set kun har identificeret en tredjedel af de smittede med covid-19.
Modellen baserer sig ligesom tidligere modeller dels på data for indlæggelser og dødsfald, men medregner modsat sundhedsmyndighedernes gængse modeller også tal for coronasmittede uden symptomer, baseret på undersøgelser af antistoffer i befolkningen.
»Vi har justeret vores model efter de tidlige antistofmålinger i Danmark. Derved får vi cirka fem gange flere asymptomatiske og symptomatiske smittede,« forklarer professor i fysik Steen Rasmussen, som er en af de fire danske og internationale forskere bag det nye studie.
Steen Rasmussen er teoretisk fysiker og centerdirektør ved Syddansk Universitet, og han har i flere år udregnet matematiske modeller til brug for opsporing af mennesker i katastrofesituationer i USA.
Studiet er endnu ikke peer reviewed, og modelleringer af den slags er forbundet med usikkerhed. Det er dog det hidtil bedste bud på den samlede effekt af myndighedernes test- og opsporingsindsats, hvor også asymptomatiske smittede er medregnet, mener Steen Rasmussen.
Advarede allerede i august
Forskerne påpeger, at Danmark har et effektivt testprogram med kapacitet til at teste fem procent af befolkningen dagligt. Når det alligevel kun er lykkedes at identificere en tredjedel af de smittede, skyldes det ikke mindst, at smitteopsporingen ikke har været effektiv.
Det har medvirket til en høj grad af tilfældighed i, hvem der lader sig teste, frem for en mere systematisk testning af coronasmittedes nære kontakter, konkluderer forskerne.
»Alle, der arbejdede med pandemien, vidste jo, at der ville komme en opblusning i efteråret og vinteren, så hvorfor dælen har man ikke sørget for at opskalere smitteopsporingen i tide?« spørger Steen Rasmussen.
Samme spørgsmål har forskere, klinikere og politikere i Folketingets coronafølgegruppe stillet, efterhånden som problemerne i smitteopsporingen har set dagens lys. Berlingske har beskrevet, hvordan opsporingen under Styrelsen for Patientsikkerhed, STPS, var voldsomt underdimensioneret til anden bølge af pandemien.
Op til jul viste det sig, at opsporingsenheden ikke en eneste dag i december nåede regeringens målsætning om dagligt at ringe til 3.000 coronasmittede. Tusindvis af borgere blev først kontaktet flere dage efter, at de var konstateret smittet.
Allerede i august viste Steen Rasmussens modelberegninger, at der var langt mellem resultaterne fra test og opsporing til det reelle antal smittede i Danmark. Berlingske omtalte i begyndelsen af marts, hvordan forskeren gennem længere tid havde tilbudt STPS sin bistand i form af matematiske modeller til smitteopsporing.
»Vi forsøgte første gang at kontakte smitteopsporingen i august for at påpege disse forhold, men vi har endnu ikke i dag fået svar på de spørgsmål, vi stillede smitteopsporingen tilbage i august. Det er uansvarligt, at man ikke har reageret tidligere,« siger Steen Rasmussen.
Når historien om anden bølge skal skrives
Fysikeren peger på, at smitteopsporingen har været mest effektiv, når smitten har været lav og geografisk afgrænset, eksempelvis da Aarhus oplevede et lokalt udbrud i august.
»I august var andelen af identificerede smittede meget høj. Det var dels fordi, der kun var få smittede i Danmark, og dels fordi et lokalt udbrud i Aarhus havde mange smittede, hvor man sikrede effektiv, lokal og opsøgende smitteopsporing. I efteråret og vinteren steg smittetallet, og andelen af identificerede dykkede i december, fordi smitteopsporingen slet ikke kunne følge med,« siger Steen Rasmussen.
Hullerne i smitteopsporingen har blandt andet betydet, at coronasmittede borgere i nogle tilfælde først er blevet kontaktet, seks dage efter at de var blevet testet positive. Et afgørende svigt, som ifølge forskere og læger kan have bidraget til, at smitten fik lov at sprede sig.
Liberal Alliances sundhedsordfører, Henrik Dahl, har fulgt smitteopsporingen tæt, og sammen med SF og Radikale Venstre kaldte han sundhedsminister Magnus Heunicke i samråd om opsporingen 24. marts.
Også Henrik Dahl mener, at smitteopsporingen er en medvirkende årsag til den anden bølge af covid-19, der skyllede ind over Danmark fra december.
»Når historien om anden bølge skal skrives, skal der dedikeres et kapitel til den mangelfulde smitteopsporing. Havde vi haft en mere effektiv smitteopsporing, ville færre være døde, og nedlukningen havde været kortere,« siger han.
Opsporingsenheden har været så presset, at de ansatte i en periode i december blev bedt om at fravige den normale procedure og springe kontaktforsøg til coronasmittede borgere over.
Fuldstændig ubegribeligt
Berlingske har bedt Eskild Petersen, der er adjungeret professor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og tidligere overlæge ved Aarhus Universitetshospital i Skejby, om at læse det nye studie.
Ifølge ham er det dybt kritisabelt, at smitteopsporingen kun i august, hvor smittetallet lå omkring 100 per uge, har været i nærheden af at opspore alle smittede.
»Det er mig en gåde, hvordan man kan fortsætte med en praksis, der igennem hele epidemien har været ekstremt ineffektiv. Vi har jo hele tiden været bagud,« forklarer Eskild Petersen.
Han finder det ligeledes problematisk, at smitteopsporingen selv efter de store problemer i december ikke har formået at få fat i flere smittede, når antallet af smittede faldt de efterfølgende måneder.
»Det er fuldstændig ubegribeligt, at man stadig kun når at opspore knap en tredjedel af de smittede, når smittetallet falder med 75 procent,« siger Eskild Petersen.
Berlingske har bedt STPS om at kommentere sagen. Styrelsen vil ikke kommentere, at man ifølge det nye studie kun har identificeret en tredjedel af landets smittede, eftersom STPS »ikke har mulighed for at efterprøve de statistiske og matematiske beregninger«.
STPS peger ligesom Steen Rasmussen på udbrudshåndteringen i blandt andet Aarhus som et forløb med vigtige erfaringer, der kan bruges i opsporingsarbejdet.
»Her gennemførte vi i tæt samarbejde med kommuner og lokale myndigheder en meget intensiv, opsøgende og grundig indsats med gode resultater – og det er en sådan indsats, som er afgørende. Styrelsen for Patientsikkerhed har siden fået tilført flere muskler i form af ressourcer, samarbejdsaftaler med kommunerne, mulighed for dataudveksling og flere ting,« skriver styrelsens presseafdeling til Berlingske.
Berlingske ville gerne have talt med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om, at myndighederne kun har identificeret en tredjedel af de smittede. Sundhedsministeriet har dog endnu ikke sat sig ind i studiets beregninger, så Magnus Heunicke vil indtil videre ikke kommentere sagen.
