Natten til mandag blev en 18-årig mand fra New Zealand varetægtsfængslet for at dele den 17 minutter lange video af terrorangrebet i to moskeer i den newzealandske by Christchurch, der fredag kostede 50 mennesker livet. Ud over videoen delte den 18-årige et billede af Al Noor-moskeen, der var terroristens ene mål, med teksten »target acquired«.

De to forhold har hver en strafferamme på op til 14 års fængsel i New Zealand. Teenageren risikerer derfor i alt 28 års fængsel for sin handling.

Herhjemme har Rigspolitiet endnu ikke hørt om, at danske politikredse skulle have rejst tilsvarende sigtelser. I fredags advarede dansk politi mod at dele terrorvideoen, da det kan være en traumatisk oplevelse at se den, og fordi det er strafbart at dele sådanne videoer.

Men hvad straffen præcis ville være, er sværere at svare på. Det kommer nemlig an på, hvilken paragraf i straffeloven man dømmer efter, og da den type forbrydelse stort set ikke er set herhjemme før, er der stor uenighed blandt juraprofessorerne om, hvilken paragraf der er den rigtige at benytte.

Få eksempler fra Danmark

Det tætteste, vi kommer på en lignende sag i Danmark, er Marokko-sagen. Her blev 14 danskere sigtet for at dele en video, der viser drabet på en dansk og en norsk kvinde i Marokko. I denne sag har man rejst sigtelser efter straffelovens paragraf 264 d, der straffer den, der deler private billeder eller meddelelser, også angående afdøde personer, med bøde eller op til seks måneders fængsel. En af de sigtede er debattør og blogger Jaleh Tavakoli, der nu står til at miste sit otteårige plejebarn som følge af sigtelsen.

Netop paragraf 264 d, mener professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard, er oplagt også at bruge i en mulig dansk sag om deling af terrorvideoen fra New Zealand.

»Hvis det i det enkelte tilfælde drejer sig om tankeløs eller spændingsbetonet deling, kan det være en fredskrænkelse omfattet af paragraf 264 d. Strafudmålingen i den konkrete sag vil afhænge af de nærmere omstændigheder,« skriver han i en e-mail til Berlingske.

Omstændighederne er altafgørende

Spørger man juraprofessor ved Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller, nævner han også denne paragraf i straffeloven. Men da der er tale om en terrorsag, mener han, at det er mere nærliggende at dømme efter straffelovens paragraf 114 e, der dømmer personer, der fremmer terror, med op til seks års fængsel. Han understreger dog, at vi har en meget beskeden retspraksis på dette område, og det derfor er svært at sige med sikkerhed, hvordan man ville dømme i sådan en sag.

»Det handler om, hvorvidt man kan bevise, at personen har været med til at fremme terror eller ej. Hvis en Breivik-lignende tosse i Danmark deler videoen for at få budskabet ud, ville man bruge paragraf 114 e. Men hvis det er en person, der ellers har en ren straffeattest, som ikke før har givet udtryk for ekstremistiske holdninger og ikke opfordrede til terror i forbindelse med delingen, vil straffen være mildere,« siger Sten Schaumburg-Müller.

Dommen kommer også an på, hvor mange mennesker der har set den delte video. Hvis man deler den til Gud og hvermand på Facebook, bliver man straffet hårdere, end hvis man sender den privat til sin ven. Ifølge Sten Schaumburg-Müller får en dansk teenager, der deler videoen med et par venner uden tydelige tegn på, at han havde i sinde at fremme terror, ikke seks års fængsel. Her er vi ifølge professoren nærmere ovre i bødeafdelingen eller en betinget straf.

Uenighed blandt professorerne

Jørn Vestergaard, professor i strafferet, er ikke enig i, at man ville dømme ud fra paragraf 114 e, hvis en dansker delte videoen fra terrorangrebet i New Zealand.

»Jeg har svært ved at forestille mig, hvordan paragraf 114 e skulle kunne blive aktuel,« skriver han i en e-mail.

Hvis han skal henvise til en anden paragraf end 264 d, ser han nærmere, at paragraf 136, stk. 2 blev relevant. Her straffes den, der bifalder en forbrydelse, med bøde eller op til to års fængsel.

»Hvis videregivelsen af videoen ledsages af ytringer, der er udtryk for glorificering af terrorhandlingen, kan det være en overtrædelse af paragraf 136, stk. 2 om offentlig udtrykkelig billigelse af terrorisme,« skriver Jørn Vestergaard.

I New Zealand skal den 18-årige mand for en dommer om tre uger. Indtil da er han varetægtsfængslet. Hvordan sådanne sager skal dømmes i Danmark må tiden vise.

Berlingske har talt med Rigsadvokaten, men her henviser man til strafferetseksperter. Blandt andre Jørn Vestergaard.