Mette Østergaard: Går du terrorens ærinde på Facebook?

Berlingskes chefredaktører fortæller løbende om overvejelserne i det journalistiske maskinrum. Her om deling af terrorrelateret materiale efter terrorangrebet i New Zealand.

Mette Østergaard, chefredaktør på Berlingske Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Efter det frygtelige terrorangreb i New Zealand er der udbrudt stor diskussion om, hvordan gerningsmandens manifest og video af selve angrebet er blevet delt via en række medier.

Videoen viser gerningsmanden gå ind i moskeen og skyde flere muslimer, som var mødt op til fredagsbønnen. I løbet af de første 24 timer fjernede Facebook ifølge mediet selv videoer af angrebet 1,5 mio. gange. Heraf blev over 1,2 mio. brugere blokeret, da de forsøgte at uploade videoen.

En 18-årig newzealandsk mand er netop blev varetægtsfængslet i tre uger for at have delt videoen. Straframmen er op til 28 års fængsel.

Herhjemme advarede Rigspolitiet også mod at dele videoen. Af straffelovens paragraf 264 d fremgår det, at det er ulovligt at dele videoer af krænkende materiale af hensyn til både ofre og pårørende.

Vi er alle blevet vores egne medier, der kan bruge vores ytringsfrihed til at dele budskaber, så længe det sker inden for lovens rammer. Det kræver eftertanke af alle, der bevæger sig på de sociale medier. Men hvordan behandler vi som etablerede medier problemstillingen?

På Berlingske har vi en lang række overvejelser, når der sker begivenheder som angrebet i New Zealand. En af dem handler om, hvordan vi forholder os til terroristens eget materiale.

På Berlingske har vi valgt ikke at dele terroristens egen video. Det var en åbenlys beslutning, at vi som ansvarligt medie ikke kan gøre det. Der skal tungtvejende grunde til, for at vi overhovedet viser døde personer i vores medie. Derudover betyder hensynet til ofrene og deres familier, at videoen ikke skal deles. Endelig er der det vigtige argument, at vi ikke vil sprede terrorrelateret materiale.

Den 28-årige australier Brenton Tarrant havde selv optaget videoen med det formål at sprede sit budskab. Han havde – lige som norske Anders Breivik – forfattet et manifest om sine bevæggrunde. Hvis medierne viderebringer det materiale ufiltreret, mener vi på Berlingske, at vi er med til at gå gerningsmandens ærinde.

Men fornægter vi så ikke virkeligheden, vil modspørgsmålet lyde? Det er altid balancen. Vi må ikke blive berøringsangste og filtrere den ondskab væk, som verden også består af.

Derfor valgte vi på Berlingske at bruge små uddrag af materialet, da vi skulle skrive et portræt af gerningsmanden. For at kunne bekæmpe, må man kunne forstå, og derfor er et portræt af gerningsmanden centralt for en dækning af et terrorangreb. Vi valgte at bruge et enkelt foto af gerningsmanden. Det bidrager til et portræt af manden at se, hvordan han så ud, lige før han begik angrebet. Desuden bragte vi få uddrag fra manifestet for at belyse hans bevæggrunde, hvor gruopvækkende de end måtte være. Uddrag, som vi journalistisk kunne behandle kritisk og sætte ind i en kontekst. Vi skal ikke ufiltreret blot videregive hans materiale i fuld længde, så ville vi gå terroristens ærinde. Men vi skal heller ikke fornægte virkeligheden. Vi skal derimod være meget bevidste om, hvordan vi behandler materiale, som har en klar dagsorden fra afsenderen. Både når vi agerer som etablerede medier, og når vi som enkeltpersoner bliver vores egne kanaler for, hvordan offentligheden skal formes.