Jonas Vingegaard og især Tadej Pogacar har det seneste år leveret præstationer, som ingen troede menneskeligt muligt. I en sport så sværtet af fortidens synder som cykelsport, kan det ikke undgå at føre til løftede øjenbryn over det, vi ser, siger professor i idræt og ernæring.
Det er ved at tippe. Efter at Tadej Pogacar i mere end et år har været totaltdominerende og stort set vundet efter behag, er den næsegruse beundring for ham ved at blive reduceret til bare undren. Han er ganske enkelt for god. Det går for stærkt. Det ser for let ud. Han er ikke engang forpustet.
»Han ligger med nogle præstationer, hvor man løfter øjenbrynene og tænker ‘WTF!’ eller sagt på dansk: ‘det var lige godt sørens,’« siger professor på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet Lars Nybo.
