Godmorgen og velkommen til dagens overblik denne tirsdag, hvor nyhedsbilledet bærer præg af, at statsminister Mette Frederiksen (S) igen tonede frem på skærmen.

Det var med beskeden om, at vi endnu engang skal vænne os til, at coronapas bliver hverdag – hvis altså regeringen ikke bliver mødt af rødt lys fra Folketingets øvrige partier.

Det omtalte pressemøde er naturligvis ikke det eneste, vi har på blokken i dag. Men først runder vi de aktuelle coronatal.

Hvis du i øvrigt hellere vil lytte til dagens overblik, kan du gøre det herunder.

 

Regeringen vil genindføre coronapasset

Det er et velkendt værktøj, regeringen nu vil hive frem fra mørket i kampen mod de stigende covid-19-smittetal: nemlig coronapasset. Det sker, efter at Epidemikommissionen anbefaler, at covid-19 igen bør betegnes som en samfundskritisk sygdom. Det har et flertal i Folketinget nu bakket op om.

Det var en del af det primære budskab ved mandagens pressemøde. Men Mette Frederiksen og de øvrige fremmødte gjorde det klart, at det er tid til, at de uvaccinerede bliver vaccineret. Som Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, sagde:

»Man lever livet farligt i Danmark denne vinter, hvis man er uvaccineret voksen.«

Søren Brostrøm fremhævede, at ganske få vaccinerede under 50 år er blevet indlagt.

En anden nyhed fra pressemødet var, at regeringen vil halvere immunitetstid efter coronasmitte. Det betyder, at man kun bliver regnet som immun i seks måneder, hvor det tidligere var 12 måneder.

Du kan læse mere her.

Ritzau har talt med flere af regeringens støttepartier, der efterlyser en klar strategi for håndteringen af covid-19 i efterårs- og vintermånederne. Tiltagene på mandagens pressemøde »kan ikke stå alene«, mener Enhedslisten Peder Hvelplund.

Han bliver bakket op af sundhedsordfører Stinus Lindgreen fra De Radikale, der tipper vægtskålen. Sammen med Enhedslisten og SF giver De Radikale grønt lys til at kalde covid-19 en samfundskritisk sygdom.

»Det er dog problematisk, at man ikke langt tidligere har lagt en klar strategi frem, sådan som ekspertgruppen anbefalede, ligesom man har forsømt at forsøge sig med anbefalinger, inden man skrider til krav. Det er ellers en pointe i ekspertgruppens rapport,« udtaler Stinus Lindgreen til Ritzau i en skriftlig kommentar.

På Twitter uddyber han:

»Det har ikke været et kønt forløb, og kommunikationen har virkelig haltet den seneste tid. Men det er klart, at vi ikke kan sidde en entydig indstilling fra Epidemikommissionen og vores sundhedsmyndigheder overhørig, når de anbefaler at opklassificere covid-19.«

Forsyningskrisen raser og vil ramme op mod 200.000 danske job

Vi hopper videre til en historie, der ikke er beslægtet med gårsdagens pressemøde. I Berlingske kan du læse, at den forsyningskrise, som Berlingske har dækket intensivt, kan betyde, at 200.000 danske job bliver påvirket.

Det er Danske Bank, der har foretaget beregningen – og det svarer til, at hver tiende af de privatansatte i Danmark bliver påvirket.

Hovedet på sømmet: Jo længere perioden med forsyningsproblemer varer, desto større er risikoen for, at virksomhederne begynder af afskedige medarbejdere.

Men, siger Thomas Søby, cheføkonom i Dansk Metal:

»Efter min vurdering er det endnu for tidligt at sige noget håndfast om prisudviklingen på længere sigt, men det er klart, at det er en bekymring.«

Du kan læse mere her.

DF: Politikere i København bør ikke få vederlag for bestyrelsesposter i offentlige selskaber

Hvis du er folkevalgt politiker i København, bør det ikke længere være muligt at tjene penge på bestyrelsesposter i offentlige selskaber, foreslår Dansk Folkeparti.

Holdningen fra partiet er den, at politikere er villige til at tage bestyrelsesposter, som de ikke interesserer sig for, fordi den økonomiske gevinst er så høj.

»Hvis man fjerner vederlaget, vil politikerne i højere grad gå efter poster, de har en faglig interesse for, snarere end det er økonomien, der er styrende for politikerens valg,« siger Cheanne Nielsen, kandidat for Dansk Folkeparti i København.

Historien finder du her.

Denne morgen kan du hos Berlingske læse, at det socialdemokratiske medlem af Borgerrepræsentationen Andreas Keil årligt modtager 358.000 kroner for at være næstformand i Metroselskabets bestyrelse.

Venstre går markant frem i ny meningsmåling fra Kantar Gallup. Partiet »kan være glad og håbe på, at det er et signal om, at Venstre har rundet bunden,« siger valgforsker. Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Større opbakning til Venstre i ny måling

Det er gået nedad for Venstre længe. Men en ny Kantar Gallup-måling viser, at det igen går fremad for partiet, der i vælgermålinger særligt tog et dyk, efter at forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen og tidligere næstformand Inger Støjberg forlod partiet.

I den dugfriske måling ligger Venstre til en stemmeandel på 16,1 procent – for en måned siden stod partiet til at få 13,2 procent af stemmerne. Bemærk, at der er en statistisk usikkerhed på 1,8 procentpoint. I den nye måling står De Konservative til 15 procent af stemmerne.

Ifølge en valgforsker er der dog flere jokere. Den ene handler om den tidligere næstformand, Inger Støjberg.

»Hvis det ender med, at hun bliver frikendt, kan hun virkelig trampe på Venstre. Bliver hun dømt, har hun ikke dette kort, men vil kunne fortsætte med at sige, at systemet er galt, når man kan blive dømt for gerne at ville gøre det, hun ville. Uanset hvad tror jeg ikke, det er en diskussion, Venstre glæder sig særlig meget til,« siger Rune Stubager, professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

Du kan læse mere her.

Det sker i dag

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) er klokken 15 i åbent samråd om manglen på sygeplejersker. Samrådet handler blandt andet om, hvorfor manglen på sygeplejersker og afvikling af udskudte operationer ikke indgik i regeringens lovindgreb i sygeplejerskernes strejke.

Ovenpå pressemødet om coronasituationen i går offentliggør Statens Serum Institut klokken 14 det aktuelle kontakttal. Det er samme tidspunkt, de nyeste coronatal bliver offentliggjort.

Vestre Landsret afsiger i dag dom i en ankesag, hvor en 35-årig mand i byretten blev idømt seks års fængsel for digitale krænkelser af 106 drenge. Manden har anket dommen, og landsretten kommer derfor med en ny afgørelse i dag.

Københavns Byret afgør i dag en sag om en irakisk statsborger, som Politiets Efterretningstjeneste to gange har vurderet til at være til fare for statens sikkerhed. Han var mistænkt for at indgå i et netværk, som sendte terrorister til Irak. Efter at have været på tålt ophold i 13 år kræver han påbud om opholdspligt på Kærshovedgaard ophævet.