»Kæmpeprojektet«, som daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen kaldte det, Lynetteholmen har mødt en del kritik og modstand, siden man i 2018 løftede sløret for projektet om den kunstige halvø.
Nu er de kritiske røster igen at finde, og denne gang fra flere fagpersoner, der blandt andet har den kunstige Amager Strand og Øresundsbroen på cv'et.
Kritikken går på, at man ikke har taget højde for havets og vindens kræfter, da man i sin tid designede øen. Det vil resultere i, at en masse tang vil ophobe sig i de udformede bugter. Blandt andet vil det ske i den nordøstlige del af Lynetteholmen, hvor »Det lange kig« befinder sig.
Og når først tangen er kommet ind i bugten, vil den ikke have mulighed for at blive skyllet væk igen.
Derfor vil det over tid rådne og blive ildelugtende til gene for andre.
Til TV 2 Kosmopol fortæller Jacob Steen Møller, der med en ph.d. i miljøhydraulik var leder af miljøundersøgelserne for både Øresundsbroen og Storebæltsbroen, at den rekreative værdi for projektet vil blive ødelagt, fordi stranden bliver uindbydende.
»Normalt, når man laver et stort byggeprojekt, så kommer man med nogle intentioner, nogle drømme, nogle ideer og nogle visioner. Men så udsætter man dem bagefter for en faglig dialog med mennesker, der har forstand på det, for eksempel kystmorfologer i det her tilfælde. Men det virker for mig, som om man her bare har tegnet en drøm, og så gennemtvinger man den i modstrid med de naturlige processer,« siger han.
Ligeledes kritiserer kystingeniør Karsten Mangor, der var med til at stå for udformningen af Amager Strandpark, Lynetteholmen for sin bugtede kyst og påpeger, at der vil samle sig tang i flere bugter.
Ole Schrøder, der er arkitekt og partner i arkitektfirmaet bag Lynetteholmen, Tredje Natur, fastslår, at Lynetteholmen er designet med henblik på kystsikring og ikke æstetisk værdi.
