Et »enestående« fund er gjort i Zambia i det sydlige Afrika.
To træpæle, der bærer tydelige præg af at være blevet bearbejdet af stenredskaber, er blevet gravet op ved Kalambo Falls.
Konstruktionen dateres til at være mindst 476.000 år gammel – fra længe før Homo sapiens, det moderne menneske, kom til.
Indtil nu har man troet, at menneskers brug af træ på denne tid var begrænset til at lave ild, gravepinde og spyd.
Men det har vist sig, at det var muligt for dem at lave langt større og mere komplekse konstruktioner af træ, der bevidst er sat sammen, fortæller forskerne bag det nye studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.
Det betyder, at vi skal gentænke vores forestilling om datidens mennesker.
»Vores fund har ændret min måde at tænke på vores tidlige forfædre på. Glem mærkatet »stenalder« – se, hvad disse mennesker lavede: De byggede noget nyt og stort af træ. De brugte deres intelligens, fantasi og færdigheder til at skabe noget, der aldrig tidligere havde eksisteret,« siger professor og arkæolog Larry Barham, som har stået i spidsen for udgravningen, i en pressemeddelelse fra Aberystwyth University.
»Disse mennesker var mere som os, end vi troede,« tilføjer han.
Til Videnskab.dk forklarer Felix Riede, der professor ved Afdelingen for Arkæologi og Kulturarvsstudier på Aarhus Universitet, at på den tid, hvor træet blev bearbejdet, begyndte vores forfædre mere at ligne det moderne menneske.
»Det er en periode, hvor vi så småt begynder overgangen fra en sen Homo erectus til en tidlig Homo sapiens. De lignede os meget. De havde måske en lidt mindre hjerne og var lidt kraftigere bygget i forhold til deres kropsproportioner, men ellers var udseendet meget som vores,« siger han.
Forskerne bag fundet mener, at trækonstruktionen sandsynligvis er fundamentet til en platform eller en del af en bolig.
Området, hvor arkæologerne gravede den op, er på UNESCOs verdensarvsliste på grund af dets arkæologiske betydning.
Men fundet viser nu, at stedet er meget ældre end først antaget, og derfor er dets arkæologiske betydning endnu større. Det lægger mere vægt til argumentet om, at stedet bør forblive på verdensarvslisten, siger Peter Dull, professor ved Aberystwyth University, i pressemeddelelsen.
