Klokken ni lørdag morgen fik Uffe Jensen en opringning fra det plejehjem, hvor hans mor var midlertidigt indlagt. Han lyttede til beskeden, nikkede, spurgte ind til forklaringen, nikkede igen, ja han forstod; så lagde han telefonen på og følte vreden og frustrationen brede sig i sin krop.
»På et splitsekund gik verden i stå. Hvordan kan vi som samfund være bekendt at behandle vores gamle på den måde,« siger han.
Del:
