Selv om danske plejehjem er blevet lukket ned for besøg og næsten forseglet, er det alligevel lykkedes smitten at få hårdt greb netop her, og i dag står plejehjemsbeboere for omkring en tredjedel af de mange dødsfald med coronavirus.
I flere måneder var det ikke et krav fra myndighedernes side, at alle medarbejdere og beboere blev testet, selv om der var konstateret smitte.