Godmorgen og velkommen til fredagens nyhedsoverblik.
Vi kommer til at runde en lang række håndplukkede nyheder. Vi skal forbi historien om, hvordan færre børn fødes for tidligt, ligesom du kommer til at læse om debatten om, hvad der skal ske i genåbningens fjerde fase. Den omdiskuterede Grimhøjmoske skaber også overskrifter.
Men før vi kommer dertil, skal vi vanen tro hæfte os ved dagens coronatal.
Bekræftede smittede i Danmark: 13.392 (+42 siden onsdag)
Antal, der har overstået smitten: 12.299 (+25)
Bekræftede døde i Danmark: 612 (+1)
Antal døde på verdensplan: 632.178
Antal bekræftede smittede på verdensplan: 15.446.800
Du kan se flere coronatal for Danmark her og på verdensplan her. Og så til dagens historier:
Nyt mosképrojekt søger støtte i Mellemøsten – og det møder kritik
Vi begynder overblikket her i Berlingske, hvor vi kan fortælle historien om, at Grimhøjmoskeen, den salafistiske moské i Aarhus, er i gang med et nyt stort mosképrojekt. I den forbindelse søger moskeen midler i Kuwait, som skal finansiere projektet. I alt skal fonden bag moskeen bruge mellem fem og seks millioner kroner til byggeriet.
Indsamlingen finder sted, alt imens Socialdemokratiet med opbakning fra borgerlige partier forsøger at bremse donationer som dem, Grimhøjmoskeen efterlyser. Og det bliver kritiseret.
»Der er ikke noget i den moskés historik, der gør, at jeg har tillid til, at demokrati, folkestyre og fredelig sameksistens skal være det dominerende tema i det projekt,« siger Socialdemokratiets udlændingeordfører, Rasmus Stoklund.
Historien gør også flere topfolk i Dansk Folkeparti vrede. Morten Messerschmidt skriver: »Det er jo helt sindssygt« på Twitter torsdag aften, mens partiformand, Kristian Thulesen Dahl, skriver, at »det skal stoppes. Nu.«
Tidligere har moskeen været i stormvejr. Blandt andet fordi den har været hjemsted for mange af de østjyder, der er rejst til Syrien for at melde sig under Islamisk Stats faner. Samtidig har formanden for moskeen, Oussama el-Saadi, flere gange udtalt sig positivt om Islamisk Stat og om oprettelsen af et islamisk kalifat i Mellemøsten.
»Jeg ville allerhelst, at danske institutioner ville bidrage til projektet, men når jeg ikke kan finde hjælp i Danmark, må jeg spørge andre,« siger el-Saadi til Berlingske.
Hele artiklen finder du her.
Heunicke er ikke alene om coronabekymring
Onsdag kunne man læse, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) havde en appel til danskerne. »Vi er nødt til at holde fast,« lød det. Og med det mener han, at vi skal holde afstand og gøre brug af alle de coronaforholdsregler, vi har fulgt gennem de seneste måneder. For smitten er i samfundet, antallet af smittede stiger fortsat, og virussen kan løbe løbsk, hvis ikke vi er påpasselige.
Han bakkes nu op af en række eksperter, som Berlingske har talt med.
»Der er bestemt grund til en løftet pegefinger, for det er utrolig vigtigt, at befolkningen forstår, at det ikke er overstået,« lyder det fra tidligere administrerende direktør i Statens Serum Institut (SSI) Nils Strandberg Pedersen.
Den tanke deler han med Allan Randrup Thomsen, der er professor i virologi på Københavns Universitet.
»Når jeg færdes i det offentlige rum, ser jeg rigtig mange, der ikke overholder de spilleregler, vi har sat op i denne periode,« siger han.
Du kan læse hele artiklen her.
Kan vi genåbne mere?
Og nu vi er i gang med at skrive om at holde afstand og stigende smittetal, kan vi lige så godt fortsætte. For vi hopper videre til en historie om, at Folketingets partier er uenige om indholdet af den fjerde genåbningsfase, som begynder til august. Og en del af den uenighed er funderet i spørgsmålet om natklubber. For skal de åbnes eller ej?
SF er tilhængere af den sidste mulighed – for »natklubber er et lille afsavn«, lyder det fra partiets sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen. Ifølge hende tyder det lige nu ikke på, at der kan genåbnes yderligere.
Hos Venstre, derimod, er situationen en anden, og Karen Ellemann (V), der er partiets vikarierende politiske ordfører, siger, at der er behov for at ændre på den »seksdagesregel«, som kræver, at udenlandske turister skal købe sig til seks overnatninger, hvilket er langt højere, end hvad udenlandske turister normalt tilbringer i Danmark. Og det har konsekvenser, pointerer hun.
Nils Strandberg Pedersen ville dog ikke genåbne mere, sådan som situationen ser ud nu.
»Jeg ville tænke mig godt om. Vi skal lige nu overveje, om yderligere åbning af samfundet og forsamlinger er klogt,« siger den tidligere SSI-direktør.
Historien finder du her.
Københavnsk natklub foreslår parkfester i dagtimerne
Der er lige nu sat ikke dato på natklubbernes genåbning, og som Berlingske har afdækket gennem de seneste uger, har det medført afbrudt nattesøvn på grund af den tunge basgang og de feststemte mennesker, der samles på offentlige pladser. Men nu har natklubben Ved Siden Af et forslag, som i hvert fald kan sikre, at søvnen ikke bliver en afbrudt affære.
Med inspiration fra Berlin, hvor bystyret har tilladt at holde dansefester på åbne pladser i parker, lyder forslaget til politikerne i Københavns Borgerrepræsentation at gøre noget lignende i København. Det skriver Politiken, som har talt med natklubbens medstifter Sebastian Henriksen, der udpeger Valbyparken og Refshaleøen som steder, hvor sådanne parkfester kunne finde sted.
»Det skulle være om dagen, hvor der er lyst, for om natten er det sværere at holde styr på, hvad folk laver, og man skulle selvfølgelig sørge for, at det hele foregår forsvarligt – der skal ikke være for mange mennesker, man kunne eventuelt udlevere masker og selvfølgelig sikre sig, at folk holdt afstand til hinanden«, siger Sebastian Henriksen til Politiken.
Avisen har talt med Lars Weiss, der er gruppeformand for Socialdemokratiet på Københavns Rådhus. Og han er bestemt ikke afvisende over for forslaget – han siger, at han »umiddelbart er positivt stemt, hvis det altså kan lade sig gøre på steder, hvor man ikke kan genere beboerne«.
Du kan læse hele artiklen i Politiken her.
Langt færre børn fødes for tidligt
Coronakrisen har ikke kun medført dårligdomme. I hvert fald har én positiv historie meldt sig. Allerede i maj viste en undersøgelse fra Rigshospitalet og Statens Serum Institut, at antallet af for tidligt fødte børn var faldet drastisk under coronakrisen – med hele 90 procent.
Dengang blev resultatet præsenteret, uden at det var fagfællebedømt. Men det er det blevet nu. Det skriver B.T. i mediets printudgave, hvor man også kan læse, at en forskningsartikel snart vil blive udgivet i »Archives of Disease in Childhood«, der udgives af det anerkendte British Medical Journal.
»Vi er de første i verden, der har rapporteret det her. Og det er interessant, at det har vist sig, at man på grund af opdagelsen har undersøgt det samme i blandt andet Irland, Australien og USA, hvor man flere steder har konstateret samme tendens,« siger Morten Breindahl, ledende overlæge på Neonatalafdelingen på Rigshospitalet, til B.T.
Årsagen? Det er ifølge Breindahl for tidligt at konkludere, men han har et gæt.
»Vi har en formodning om, at de adfærdsændringer, vi har haft i coronatiden med blandt andet øget fokus på hygiejne, mere ro og mindre stress, kan have haft en forebyggende effekt.«
Det sker i dag
Rapperen (og præsidentkandidaten) Kanye West udgiver nyt album. For nylig meldte han til stor overraskelse sit kandidatur til præsidentvalget i USA i 2020 som uafhængig præsidentkandidat. Tidligere denne uge afholdt han sit første vælgermøde, og ugen igennem har rapperen trukket overskrifter på grund af talrige tweets. Hans svigermor, Kris Jenner, har han blandt andet kaldt »white supremacist«, og han har ytret, at han gennem flere år har forsøgt at blive skilt fra sin kone, Kim Kardashian West. I mellemtiden har konen bedt om forståelse for hans bipolare lidelse. Hans album, »Donda«, er opkaldt efter rapperens mor.
Det var i øvrigt i dag, at der skulle have været åbningsceremoni ved De Olympiske Lege i Japan – men som stort set alle andre store sportsbegivenheder er De Olympiske Lege blevet udskudt. I stedet bliver arrangementet afholdt i 2021.
Tak, fordi du læste med – og hav en dejlig weekend.
