Partier uenige om fase fire af genåbningen: »Natklubben er et lille afsavn«

Mens Venstre mener, at befolkningen har vist, at den kan rette sig efter reglerne under coronakrisen, mener SF, at eksempelvis åbningen af natklubber må vente.

Alle hungrer efter at få hverdagen tilbage, og i august tager vi muligvis næste skridt, når Folketingets politikere skal vurdere, om samfundet skal lukkes yderligere op. Venstre og SF er imidlertid ikke enige om, hvorvidt smittetallene på nuværende tidspunkt bakker op om en genåbning.

Smittetallene i Danmark er lave sammenlignet med mange andre lande i Europa, men i de seneste uger er de ikke desto mindre steget.