International forsker peger på fejl i dom mod Ahmed Samsam: »Helt åbenlyst forkert«

En tilsyneladende sproglig fejl førte i den spanske retssag mod Ahmed Samsam med al sandsynlighed til en misforståelse. Men misforståelsen indgår som et af argumenterne for, hvorfor Ahmed Samsam blev idømt otte års fængsel.

Ahmed Samsam delte på Facebook flere billeder af sig selv med våben på slagmarken i Syrien. Privat

Den terrordømte Ahmed Samsam kan være dømt på et grundlag, hvor én af præmisserne er forkerte. Ifølge eksperter har det spanske retssystem med stor sandsynlighed forvekslet to kampgrupper på grund af navneforvirring i sagen mod Ahmed Samsam, som i 2018 blev dømt i Spanien for at have tilsluttet sig en terrororganisation.

Under retssagen bedyrede Ahmed Samsam, at han ikke kæmpede for terrororganisationen Islamisk Stat, men i stedet for den islamiske oprørsgruppe Troens Brigade.