Rigshospitalet får nu markant kritik for at have givet de ansvarlige politikere ufuldstændige og misvisende oplysninger om de talrige patienter, som de senere år er blevet smittet med farlige svampeinfektioner fra Rigshospitalets egne bygninger.
Kritikken bunder især i, at Rigshospitalets ledelse i månedsvis kendte til alvoren uden at orientere det politiske niveau. Og da politikerne så endelig fik besked, skete det i så kryptiske vendinger, at de ikke forstod indholdet.
Rigshospitalets øverste ledelse blev således allerede i januar 2023 orienteret om, at 16 patienter, herunder seks kræftsyge børn, med al sandsynlighed var blevet smittet fra Rigshospitalets egne rum og lokaler.
Men de oplysninger fik politikerne i Region Hovedstaden i første omgang slet ikke kendskab til.
Da politikerne fem måneder senere, i maj 2023, blev orienteret om skimmelproblemerne på Rigshospitalet, var formuleringerne så tvetydige, at politikerne ikke forstod alvoren.
Sådan lyder det fra en række regionsrådspolitikere, herunder regionsrådsformanden, der nu kritiserer Rigshospitalet for at have udeladt helt afgørende oplysninger om den stime af alvorlige skimmelinfektioner, der har ramt en række af de mest sårbare patienter.
»Vi skulle have haft de oplysninger allerede i januar 2023,« siger Lars Gaardhøj (S), formand for Region Hovedstaden.
Senest har Rigshospitalet selv erkendt, at skimmeludbruddet har ført til »alvorlige komplikationer« hos indlagte patienter og muligvis endda dødsfald.
Berlingske har de seneste måneder afdækket skimmelproblemerne på Rigshospitalet. Det er først, efter at medierne har afdækket den direkte sammenhæng mellem Rigshospitalets skimmelramte bygninger og efterfølgende infektioner blandt indlagte patienter, at landets førende hospital offentligt har erkendt alvoren.
Uklar orientering
Regionspolitikerne mener således, at Rigshospitalet har givet misvisende oplysninger om det udbrud med skimmelsvamp, der har ramt mindst 20 patienter og én ansat siden 2018.
I de første orienteringer, Rigshospitalet gav til regionsrådet i maj 2023, fremgik det ikke klart, at patienter var smittet med skimmelsvamp fra Rigshospitalet.
Det fremgik ganske vist, at et alvorligt sygt barn i 2022 var blevet syg af en svampeinfektion, men det blev ikke tydeligt koblet til bygningerne.
Derudover blev der i orienteringen beskrevet flere ældre tilfælde af svampeinfektioner. Men det var heller ikke til at forstå, at disse patienter var blevet skimmelinficeret af Rigshospitalets egne bygninger, lyder kritikken.
Netop den afgørende kobling havde Rigshospitalet ellers kendt til siden januar 2023, viser sagens dokumenter.
Regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) mener, at Rigshospitalet har givet ufuldstændige oplysninger:
»Jeg kan bare sige, at det er ærgerligt, at det først kommer frem nu her, hvor mange tilfælde der egentlig har været, og at disse tilfælde stammer fra bygningerne. Det skulle vi som politikere have vidst, sådan at vi kunne reagere på det. Det er noget, der skal være styr på.«
Synes du grundlæggende, I har fået retvisende og fyldestgørende informationer?
»Nej. Jeg synes jo sådan set, at vi må konstatere, at kommunikationen ikke har været tydelig nok. Samtidig har vi ikke fået informationen i den hast, vi skulle have haft det.«
Christoffer Buster Reinhardt (K), formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, siger tilsvarende:
»Jeg mener ikke, at jeg er blevet orienteret fyldestgørende om det med de orienteringer, vi har fået i maj og juni. Det er selvfølgelig et problem.«
Ekspert: Riget har fortiet oplysninger
Politikerne bakkes op af Kent Kristensen, lektor i sundhedsjura ved Aalborg Universitet.
Han har læst det samme materiale, som politikerne har fået udleveret fra Rigshospitalet i maj og juni 2023.
Den første orientering landede i regionsrådsmedlemmernes indbakke i maj 2023. Denne skrivelse var en direkte udløber af, at Berlingske havde fået udleveret data for, hvor mange tilfælde af skimmelsvamp der var konstateret på Rigshospitalet.
Men denne første orientering var ikke dækkende for situationens alvor, vurderer sundhedsjurist Kent Kristensen.
»Rigshospitalet må ikke fortie væsentlige oplysninger, men skal give et billede af situationen, der er retvisende. Det er berettiget at stille spørgsmålet, om man har gjort det her,« siger han.
Der er flere ting, som Rigshospitalet burde have gjort anderledes, mener han.
Rigshospitalet burde allerede i januar 2023 have orienteret om, at 16 patienter med al sandsynligvis havde fået påvist skimmel fra Rigshospitalets bygninger.
Rigshospitalet burde ved orienteringen i maj 2023 havde givet præcise oplysninger om, at Rigshospitalet selv var smittekilden.
Rigshospitalet burde ved orienteringen i maj 2023 have oplyst, at hele 16 patienter havde fået påvist skimmelsvamp fra Rigshospitalets bygninger
Rigshospitalet burde ved orienteringen i maj 2023 have oplyst, at den skimmelsvamp, der var fundet hos kræftsyge børn, også var fundet på sengestuer på børnekræftafdelingen.
Samlet siger Kent Kristensen:
»Rigshospitalet skriver ikke klart, at smitten hos patienterne kommer fra bygningerne, og det er en fortielse. Det er det også, når man ikke giver et retvisende overblik over antal smittede,« siger han.
Kent Kristensen mener, at Rigshospitalet dermed har nedtonet alvoren af sagen.
»Når svært syge patienter er blevet smittet fra bygningerne, og Rigshospitalet ikke straks informerer om det, tilsidesætter man muligheden for, at politikerne kan løfte det ansvar, de har.«
Gav beroligende besked
Det var først, efter at Berlingske i foråret havde bedt om oplysninger om omfanget af skimmelsvamp på Rigshospitalet, at regionsrådspolitikerne fik kendskab til enkelte patienters svampeinfektioner på Rigshospitalet. Det skete med en presseorientering 12. maj 2023.
Her beskrev Rigshospitalet, at man fra 2017-2019 havde konstateret flere svampeinfektioner hos patienter på Afdeling for Børn og Unge, der blandt andet huser kræftsyge børn.
I 2022 kom endnu et tilfælde til, da et alvorligt sygt barn blev syg af en svampeinfektion.
Selvom man skrev, at man havde fundet vækst af skimmelsvamp i flere rum samt i en skakt på afdelingen, fremgik det ikke tydeligt, at der var tale om den type skimmelsvamp, der havde ramt patienterne.
Rigshospitalet afsluttede presseorienteringen med den beroligende besked, at der senest i slutningen af marts 2023 var taget luftprøver på afdelingen. Her havde man ikke fundet den type af skimmelsvamp, der tidligere havde forårsaget infektioner.
Man kunne således få det indtryk, at skimmelsvampen var under kontrol. Det var i øvrigt samme budskab, Rigshospitalet gav til offentligheden, da Berlingske bragte de første artikler om sagen.
Regionsrådet fik desuden to yderligere presseorienteringer om skimmelsvamp i juni 2023.
I ingen af dem nævnte Rigshospitalet, at patienternes skimmelinfektioner med al sandsynlighed stammede fra Rigshospitalet.
Den oplysning fik politikerne først, da Berlingske beskrev det i slutningen af januar 2024.
Politikere kunne have spurgt ind
På Rigshospitalet har det ellers været kendt, at smittekilden til udbruddet var Rigshospitalet. Det viser en række dokumenter, Berlingske har fået aktindsigt i.
Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan topforskere på Rigshospitalet, der arbejdede med udbruddet, allerede i januar 2023 var dybt bekymret over smittetilfældene, og at Rigshospitalet husede en stamme af skimmelsvampen Aspergillus flavus.
I januar 2023 blev Rigshospitalets direktion tilsyneladende også fuldt bekendt med sagens alvor.
Fem måneder før regionsrådspolitikere i maj 2023 fik kendskab til skimmelproblemerne, var det på dagsordenen på øverste niveau på Rigshospitalet.
Berlingske har fået aktindsigt i et udkast til en handleplan stilet til Rigshospitalets direktion 12. januar 2023.
Og i den stod sammenhængen klar: Der var med al sandsynlighed sammenhæng mellem smitte hos patienter og skimmel i bygningerne.
Derfor er det også et problem, at regionsrådet ikke er blevet orienteret fyldestgørende tidligere, siger Thomas Rohden (R), 2. næstformand i regionsrådet.
»Jeg havde håbet, at man ville orientere os allerede i januar, da man vidste, at smitten hos 16 patienter skyldtes bygningerne. Den del er det vigtige, og derfor forstår jeg heller ikke, hvorfor det ikke fremgår, da vi bliver orienteret første gang i maj,« siger han.
Peter Bjerre Mortensen, professor i offentlig forvaltning ved Aarhus Universitet mener også, at orienteringen i maj kunne have været klarere.
»Omvendt er det også så alvorlig en orientering, at man må forvente, at politikerne følger op og stiller uddybende spørgsmål om sagen allerede i maj 2023,« siger han.
Regionsrådsformand Lars Gaardhøj så ikke grund til at reagere.
Han fik indtryk af, at der var styr på situationen, da der var nedsat en udbrudsgruppe, bygningsproblemerne var udbedret, ligesom der var gjort grundigt rent. Derudover skrev Rigshospitalet, at man ved luftprøver i marts 2023 ikke fandt Aspergillus flavus på afdelingen, bemærker Lars Gaardhøj.
»Derfor vurderede jeg ikke, at der var anledning til at reagere yderligere.«
Riget erkender
Rigshospitalets vicedirektør Jannick Brennum erkender, at man kunne have orienteret grundigere om sagen.
»Når vi ser tilbage på, hvor stor interesse der har været om netop disse tilfælde af svampeinfektion, ville jeg ønske, vi tidligere havde orienteret mere grundigt,« skriver han til Berlingske.
Han forklarer, at man sendte orienteringen til regionsrådet, fordi man forventede omtale af skimmelsvamp på hele Rigshospitalet, og at man da tilføjede information om den specifikke afdeling, der havde huset et usædvanligt mønster af svampeinfektioner.
»Når jeg læser orienteringen fra maj 2023 igen, synes jeg, vi beskriver, at der har været en periode, hvor vi så flere tilfælde af skimmelsvamp end normalt i Afdeling for Børn og Unge, og at der er taget prøver, som viste vækst af skimmelsvamp i flere rum samt i skakter og rør. Men sammenhængen kunne have været understreget mere tydeligt,« skriver Jannick Brennum.
Han understreger, at svamp er en velkendt risiko for bestemte patientgrupper, og derfor er det ikke noget, man sædvanligvis orienterer politikere om. Det skyldes, at man normalt ikke ved, præcis hvor skimmelsvampen kommer fra.