Vand er ikke bare vand. Der er enorm forskel på kvaliteten af dråberne, der kommer ud af hanen.

Det kan man se i glasset, på armaturet, i risten og i håndvasken, hvor kalkfjerneren oftere skal i brug i hovedstadsområdet. Men det vil hovedstadsområdets forsyningsselskab, Hofor, gøre noget ved.

Vandet skal være blødere, som det hedder, for der er for meget kalk i vandet. Det står klart i regeringens klimaplan fra juni, der blandt andet offentliggør en udarbejdelse af en vejledning om, hvordan fjernelsen af kalk kan implementeres i drikkevandsforsyningen.

22 vandværker har siden 2012 fået tilladelse til at gøre vandet blødere, og turen er nu kommet til Hofor, der inden for de næste fire år vil få vandet i og omkring København blødgjort.

I en artikel på dr.dk siger Susan Mønster, der er direktør i foreningen Danske Vandværker, at det er naturligt, at efterspørgslen efter mindre kalkholdigt vand kommer nu, hvor der er hårdt vand mange steder i landet.

Måden, man opgør vands totale indhold af opløst kalcium og magnesium på, betegnes som hårdheden. I Danmark måles det i tyske hårdhedsgrader, °dH, hvor hårdhedsgraden svarer til ti mg opløst kalciumoxid pr. liter.

På Boligas kort over vandhårdheden i landet finder man det mest kalkholdige vand i og omkring Københavns Kommune. I København er vandet 18-24 °dH, som har betegnelsen »hårdt«. Frederiksberg Kommune tilhører gruppen af få kommuner, hvor vandet er »særdeles hårdt«, der kendetegnes ved en °dH på over 30.

Det blødeste vand findes i Vest- og Midtjylland omkring Ringkøbing, Silkeborg og på Fanø.

I Danmark får vi 99,6 procent af vores drikkevand fra grundvandet. Vandet bliver pumpet op fra magasiner i undergrunden, iltet, filtreret og kvalitetssikret på landets vandværker, inden det sendes ud i de danske husholdninger.

På det punkt er Danmark unik. Som eksempel får Sverige kun 25 procent af drikkevandet fra grundvandet og 25 procent fra overfladevand. Norge får 11,7 procent fra grundvandet og 88,3 procent fra overfladevand.