En rapport fra Institut for Menneskerettigheder konkluderer, at kvinder med minoritetsbaggrund, der går med tørklæde, har væsentligt sværere ved at nå frem til en jobsamtale, end etnisk danske kvinder har. Det fremgår af Berlingske i dag.
Tørklædebærende kvinder skal ifølge rapporten sende 60 procent flere jobansøgninger, end en etnisk dansk kvinde skal, for at nå frem til det samme antal jobsamtaler, selv om kvinderne har samme kvalifikationer.
»I et liberalt samfund går liberalismen begge veje. Til de kvinder med tørklæde, der har svært ved at få et job, vil jeg sige, at man må leve med konsekvenserne af sine handlinger,« siger Henrik Dahl, der er integrationsordfører for Liberal Alliance.
Henrik Dahl mener, at arbejdsgiverne kan have en formodning om, at det er mere besværligt at have en kvinde med tørklæde som medarbejder.
»Jeg kan ikke vide, hvad der sker i hovedet på en arbejdsgiver, men jeg kan forestille mig, at de tolker det som bøvl, når de oplever ortodoks religiøsitet. Det kan være, at kvinder med tørklæde ikke kan være neutrale, eller at de ikke kan arbejde sammen med mænd på samme måde, som andre kvinder kan,« siger Henrik Dahl.
»Hellere en ortodoks jøde end en kvinde med tørklæde«
Holdningen deles af Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund.
»Islam er for mig at se en af de største udfordringer i vores samfund, så hvis man skilter med islam, skilter man med, at islamiske værdier er vigtigere for en. Jeg kan derfor godt forstå, at virksomheder fravælger kvinder, der skilter med ikke bare deres religion, men med Islam. Det ville jeg også selv gøre i min egen virksomhed,« siger Pernille Vermund.
Nogle ortodokse jøder giver eksempelvis ikke hånd til det modsatte køn, ville du også fravælge dem?
»Alene på billedet ville jeg hellere ansætte en ortodoks jøde end en kvinde med tørklæde. Det er islam, der er problemet i det danske samfund – ikke jødedommen,« siger Pernille Vermund.
Rapporten viser også, at det for minoritetsetniske kvinder uden tørklæde gælder, at de skal sende 18 procent flere ansøgninger end etnisk danske kvinder for at komme til en samtale. Dette kan dog være et problem, mener Henrik Dahl, der principielt mener, at virksomhedsejere selv må bestemme.
»Det må man se nærmere på. Diskrimination betyder at vælge – så alle valg og fravalg er udtryk for diskrimination. Arbejdsgivere har lov til at vælge, hvem de skal ansætte,« siger Henrik Dahl, der gør opmærksom på, at der i det offentlige gælder andre regler, idet offentlige virksomheder er politiske.
Så private virksomheder må også gerne fravælge eksempelvis homoseksuelle?
»Jeg vil ikke politisere private virksomheders ansættelsesprocesser. Jeg vil ikke politisk blande mig i, hvordan private virksomhedsejere driver deres virksomheder. Man må ansætte dem, man mener passer bedst ind på arbejdspladsen,« siger Henrik Dahl.
Pernille Vermund peger på, at årsagen til, at det er sværere at komme til jobsamtale, hvis navnet lyder udenlandsk, er, at nogle virksomheder kan have haft dårlige erfaringer.
»Jeg synes ikke, at man skal vælge god arbejdskraft fra på baggrund af et navn. Men jeg synes, det er i orden, at private virksomheder, der har dårlige erfaringer med folk, der har udenlandsk baggrund, fravælger at ansætte personer med udenlandsk klingende navne,« siger Pernille Vermund.
Hvis du har oplevet forskelsbehandling eller diskrimination på arbejdsmarkedet på baggrund af din etnicitet eller religion, må du gerne henvende dig til Berlingske-journalist Freja Marquardt.
