For første gang har forskning kortlagt, at kvinder med tørklæde vælges fra på arbejdsmarkedet – Afnan var en af dem

Ny forskning har for første gang kortlagt, at minoritetsetniske kvinder udsættes for forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Tørklædebærende kvinder skal sende 60 procent flere ansøgninger end etnisk danske kvinder, mens indvandrerkvinder uden tørklæde skal sende 18 procent flere for at blive kaldt til samtale. 26-årige Afnan har oplevet det på egen krop.

Ny forskning har for første gang påvist, at minoritetsetniske kvinder bliver udsat for forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Afnan er født og opvokset i Danmark og har ifølge hende selv oplevet, hvad det vil sige at blive fravalgt af en arbejdsgiver på grund af sit tørklæde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl

Afnan havde først svært ved at tro, at hendes tørklæde var en hindring i forhold til at få et job. Hvordan kunne tørklædet overskygge de kompetencer, hun havde? Omkring 70 ansøgninger senere, to mislykkede jobsamtaler og en besked om, at »hun ikke passede ind«, er hun ikke i tvivl. Tørklædet er en hindring.

Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at Afnan ikke er alene med den oplevelse. Et dansk studie har for første gang kortlagt, at minoritetsetniske kvinder – og særligt de, der bærer tørklæde – bliver udsat for forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Forskningen viser, at chancen for, at minoritetsetniske kvinder, der bærer tørklæde, bliver kaldt til samtale, er signifikant ringere end for etnisk danske kvinder. De tørklædebærende kvinder skal sende 60 procent flere jobansøgninger end en etnisk dansk kvinde for at blive kaldt til det samme antal samtaler på trods af, at kvinderne har samme kvalifikationer.

I dag er den 26-årige kvinde ansat i Forsvarsministeriet. Når hun tænker tilbage, er det svært ikke at holde en hovedrysten tilbage, for hun er stadig chokeret over, at hendes tørklæde spillede en rolle, når hun tænker på de kvalifikationer, som hendes kandidatuddannelse i »International Security and Law« har givet hende, samt at hun født her i landet.

Afnan fortæller, at hun i 2017, da hun gik ledig, oplevede, at en arbejdsgiver ifølge hendes jobkonsulent efterspurgte hendes ansøgning og CV, så de kunne få det »formelle på plads«. Hun sendte sit CV med billede. Efter flere ugers venten fik hun et afslag, fordi hun »ikke passede ind«. Hun er i dag stadig overbevist om, at det skyldes tørklædet.

Men kan man ikke sige, at du sender et signal om, at din religion fylder meget, når du bærer tørklædet, og er det ikke okay, at arbejdsgiver ikke ønsker det?

»Jo, det synes jeg, hvis der er tale om funktioner, hvor tørklædet spiller en rolle. Hvis det forhindrer, at man kan udføre arbejdet, så er det klart, at jeg må tage konsekvensen af mit valg. Men hvis det drejer sig om, at man ikke kan lide tørklædet, så er det et problem.«

»Jeg tog tørklædet på, fordi jeg gerne ville have, at det var mine kvalifikationer og værdier, man skulle vurdere mig på. I dag er det kun tørklædet, folk ser. Det er paradoksalt,« fortæller Afnan. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl.

»Kan du overhovedet dansk?«

Forskningen indgår nu i en rapport fra Institut for Menneskerettigheder. Gennem 1.350 fiktive ansøgninger fra hhv. etnisk danske kvinder, minoritetsetniske kvinder og minoritetsetniske kvinder med tørklæde har en forsker undersøgt, i hvilken grad eksplicitte tegn på gruppetilhørsforhold har betydning for, om en ansøger bliver kaldt til samtale eller ej.

Resultatet blev, at etnisk danske ansøgere blev indkaldt i 30,6 pct. af tilfældene, mens det var hhv. 26 pct. og 19,1 pct. for ansøgere med minoritetsbaggrund og ansøgere med minoritetsbaggrund, der bærer tørklæde.

Ifølge undersøgelsen skal kvinder med tørklæde sende 60 pct. flere ansøgninger end etnisk danske kvinder for at blive indkaldt til samme antal samtaler. For minoritetsetniske kvinder uden tørklæde gælder det, at de skal sende 18 pct. flere ansøgninger end etnisk danske kvinder.

Institut for Menneskerettigheder har i forbindelse med rapporten også interviewet ti tørklædebærende kvinder om deres oplevelser med at blive sorteret fra på det danske arbejdsmarked.

Her fremgår det blandt andet, at en har oplevet, at en chef har spurgt, »om hun overhovedet kunne dansk« på trods af, at det tydeligt fremgik af hendes CV, at hun er født og opvokset i Danmark, mens en anden er blevet spurgt om, hvorvidt hun ville deltage i firmaets julefrokost.

Hvis du har oplevet forskelsbehandling eller diskrimination på arbejdsmarkedet på grund af din etnicitet eller religion, må du meget gerne henvende dig til Berlingskes journalist Freja Marquardt.

»Poledancer« på CVet

I rapporten udtaler en af de ti interviewede kvinder, at »når man er en muslimsk kvinde, så er det som om, man skal præstere over gennemsnittet for at være gennemsnitlig. Jeg bor i et land, hvor det er et vilkår og en virkelighed«.

Det kender Afnan også til. Hun tog sit tørklæde på, da hun var 17 år, og hun har ikke fortrudt det. Det er hendes valg, siger hun. Men det har betydet, at hun har skullet gøre sig nogle tanker om, hvordan hun fremstår i andres øjne, fordi hun symboliserer noget, de ikke er vant til.

Derfor gjorde hun også meget ud af at vise, at hun er ligesom alle andre danske kvinder, da hun søgte job.

»Jeg tænkte på, hvordan jeg kunne distancere mig fra de fordomme, som mange har om muslimer. Derfor har jeg eksempelvis nævnt, at jeg går til pole dancing. Jeg ved, at jeg må gøre noget ekstra, og derfor var jeg klar til at spamme folk og tilbyde gratis arbejdskraft,« siger Afnan.

Da hun bliver spurgt, hvorfor hun skal bære tørklædet, når det nu har så mange konsekvenser, fortæller Afnan, at hun bliver harm, når folk ikke kan acceptere hendes valg. For hvorfor skal hun ikke bære det, når hun har lyst til det?

»Det er faktisk ret paradoksalt. Jeg tog tørklædet på, fordi jeg gerne ville have, at det var mine kvalifikationer og værdier, man skulle vurdere mig på. I dag er det kun tørklædet, folk ser,« siger Afnan.

GRAFIK

Hyppighed af indkaldelser til jobsamtaler

Dokumenteret forskelsbehandling

Ifølge ligebehandlingschef hos Institut for Menneskerettigheder, Maria Ventegodt, er det vigtigt, at der nu er kommet konkrete tal. Det har længe været kendt, at forskelsbehandlingen fandt sted, og nu kan omfanget dokumenteres.

»Jeg må indrømme, at tallene kommer bag på mig. Der er stor forskel. Denne gang er der ikke tale om oplevelser, men faktiske tal. Vi kan ikke sige, hvor meget af denne forskelsbehandling, der er ulovlig, men vi har dokumenteret, at den er der, og det skal vi forholde os til,« siger Maria Ventegodt.

Kvinderne har selv valgt at gå med tørklæde, så er det ikke fair, at de bliver valgt fra, hvis arbejdsgiver ikke ønsker, at religion spiller en rolle på arbejdspladsen?

»Religionsfrihed betyder, at retten til at bære religiøse symboler er særligt beskyttet. Men der er særlige tilfælde, hvor arbejdsgivere godt må forbyde medarbejdere at bære særlige religiøse symboler. Det gælder for eksempel, når arbejdsgiveren har besluttet at fremstå religiøst neutralt. Så må man gerne sige, at personale, der har kundekontakt, ikke må bære særlige religiøse symboler.«

Det fremgår af rapporten, at der kan være nogle af ansøgningerne i studiet, der er blevet sendt til steder, som må forskelsbehandle.

Forskellen er mest udpræget mellem minoritetsetniske kvinder med tørklæde og etnisk danske kvinder, men ifølge Maria Ventegodt er tallene for kvinder med minoritetsetnisk baggrund, der ikke bærer tørklæde, mindst lige så vigtigt.

»Her spiller religion umiddelbart ingen rolle, så der er det udelukkende kvindernes etnicitet, de fravælges på. Det er diskrimination, og det er ulovligt,« siger hun.

For Afnan gør den nye forskning en stor forskel, fordi den anerkender den kamp, hun og andre kvinder kæmper. Hun mener ikke, at politikerne længere kan sidde det faktum, at minoritetskvinder bliver forskelsbehandlet på arbejdsmarkedet, overhørigt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl.

Økonomisk perspektiv på tabt arbejdskraft

Seniorforsker Frederik Thuesen fra Vive (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) synes, at forskellen, som studiet viser, er »ret heftig«. Han har forsket i arbejdsmarkedets rummelighed. Han ser det som et udtryk for, at der er et problem på det danske arbejdsmarked.

»Tallene er nedslående, men jeg er ikke overrasket. Navn og et eventuelt tørklæde burde ikke sige noget om en persons produktivitet, men det overrasker mig ikke, at forskelsbehandlingen finder sted på det danske arbejdsmarked,« siger Frederik Thuesen og uddyber, hvorfor resultaterne er problematiske:

»Hvis vi har en gruppe kvinder, der tager en uddannelse, som de efterfølgende ikke kan bruge, fordi de ikke kan få et arbejde, er det jo modproduktivt for samfundet.«

Malte Dahl, ph.d. i statskundskab fra Københavns Universitet, står bag studiet. Han synes, at debatten om diskriminering på arbejdsmarkedet grundet tørklædet er interessant af flere årsager.

»Der er et principielt aspekt, fordi det danske arbejdsmarked ideelt set følger et meritokratisk princip (uddannelse, erfaring og dygtighed er afgørende for den enkeltes position i samfundet, red.), og så er der et økonomisk perspektiv, når man ser på, om den tilgængelige arbejdskraft udnyttes godt nok. Derudover er der selvfølgelig en juridisk diskussion, for diskrimination er ulovlig,« siger Malte Dahl.

Opråb til politikerne

Afnan tror, at rapporten kan komme til at gøre en forskel. Dens resultater er en anerkendelse af den kamp, som hun og andre minoritetskvinder, der bærer tørklæde, kæmper.

Hun håber nu, at politikere vil tage fat på sagen, så forskelsbehandlingen kan ophøre. Forandringen står og falder  med dem.

»Alt, der er faktuelt korrekt, skal staten tage seriøst. Den her rapport kan danne rammerne for det kommende arbejde, og derfor skal politikerne tage den til sig. Gør de det, så vil det sprede sig til resten af samfundet,« siger Afnan.

Hvis du har oplevet forskelsbehandling eller diskrimination på arbejdsmarkedet på grund af din etnicitet eller religion, må du meget gerne henvende dig til Berlingskes journalist Freja Marquardt.