Han er far til to og topskattebetaler. Men når han sender sin søn i daginstitution, kan han ikke se, hvad han betaler for

Daginstitutionerne har det dårligt. For en far handler det i høj grad om et brud på den samfundskontrakt, han selv holder sin halvdel af. 

Alexander Nepper kan egentlig rigtig godt lide at bo i et land, hvor der er etableret velfungerende og statsfinansierede dagtilbud til alle landets børn.

Et land, hvor han kan få lov til både at være far og fuldtidsansat. Hvor han kan bidrage til samfundet, mens samfundet til gengæld bidrager til hans søns læring.