Pressenævnet har udtrykt kritik af den tidligere underrubrik i denne artikel. Læs nævnets kendelse her.
Den 16-årige messedreng Frederik Roed lå en aften i slutningen af 80erne i sin seng på den katolske præstegård i Slagelse. Hans familieliv derhjemme var tumultarisk, og han havde søgt ly i den katolske kirke og hos den lokale sognepræst Stephen Holm.
Begivenhederne dén aften, hvor præsten pludselig lagde sig ind til ham, står tilbage som en skærende kontrast til den tryghed, Frederik Roed søgte.
»Han begyndte at kysse og kæle for mine brystvorter. Jeg forsøgte at komme helt om på maven, men han lagde sit behårede ben ind over mig og holdt mig fast. Jeg kunne mærke hans pik mod mine underbukser,« skriver Roed om episoden i sin egen bog »Messedreng« fra 2011.
»Jeg krummede mig mere sammen. Han stønnede tungt, mens hans højre hånd gled ned over min mave i cirkelbevægelser.«
Selvom den 16-årige Roed den nat slap væk fra præsten, satte oplevelserne fra præstegården dybe spor.
Først som voksen i 2010 meldte Frederik Roed præsten Stephen Holm til politiet og til den katolske kirke. I 2011 skrev han bogen om sine oplevelser med præsten og ikke mindst håndteringen af overgrebssagen – der skulle vise sig at være langt fra enestående – i den katolske kirke.
Men den dag i dag forarges han stadig over det efterfølgende forløb, der ikke alene involverede toppen i den danske katolske kirke, men også Vatikanets egen domstol i Rom.
»Det gør ondt at være vidne til, når jeg faktisk forsøgte at råbe kirken op,« siger han.
Indblanding fra allerhøjeste sted
Frederik Roeds fortælling er nemlig ikke bare en fortælling om overgreb i ly af den katolske tro og kirke.
Det er også fortællingen om en anklage mod en katolsk præst, som kirken selv fandt troværdig – og som ikke stod alene. Og hvor kirken i en ekstern advokatundersøgelse selv oplyste, at man frygtede gentagelser af Frederiks og andre drenges oplevelser og derfor bad præsten gå på pension.
Men det er også fortællingen om, hvordan selvsamme kirke kort efter købte et hus i Sorø til præsten, hvor han kunne bygge et kapel til sin katolske orden – og hvor han den dag i dag bor og holder messe for nye kirkegængere.
Og endelig – og måske mest opsigtsvækkende – er det fortællingen om, hvordan den katolske kirkes allerøverste myndighed holdt hånden over præsten: Vatikanets egen domstol, Signaturaen i Rom, gik undervejs ind i sagen fra Slagelse og tog præstens parti.
Berlingske har den seneste uge kunnet afdække en række sager, hvor præster har kunnet fortsætte i kirken trods domme for eller anklager om seksualforbrydelser.
For Frederik Roed viser hans egen sag, at den katolske kirke ikke er sit ansvar bevidst og langt fra lever op til løftet om ikke længere at holde hånden over gerningsmændene. Løfter, som kirken for blot år tilbage kom med, da skandalerne for alvor fyldte i både ind- og udland:
»Vi har at gøre med et religiøst parallelsamfund, som har sine egne love og logikker, der ikke giver mening i vores danske samfund,« siger han i dag.
Klap bagi og sjofle vittigheder i præstegården
Frederik Roeds fortælling begynder i et barndomshjem i mere eller mindre opløsning.
Moren søgte mod den lokale katolske menighed i Slagelse og tog sønnen med sig. Frederik Roed begyndte kort efter at komme i præstens hjem i Slagelse. Han så i stigende grad præsten som den faderfigur, han manglede.
Flere andre unge drenge kom også i præstegården hos Stephen Holm. Roed husker kulturen som stærkt seksualiseret, fortæller han i dag til Berlingske.
»Vi blev langsomt manipuleret til at acceptere hans behov for eksempelvis at kysse os på panden, kramme os længe, slå os bagi med rebet fra præstekjolen eller at tale sjofelt.«
Sjofelhederne kunne være at sammenligne alterlys med erigerede lem eller fortælle vittigheder om nonner, der cyklede rundt uden sadel på.
Når Frederik Roed som messedreng kørte i bil med præsten til messer i de forskellige sogne, husker han, hvordan Stephen Holm i bilen kunne strejfe indersiden af hans lår og hans bukser, skriver Roed i sin bog.
De grænseoverskridende oplevelser kulminerede den nat i præstens bolig, hvor Frederik Roed løb grædende ud af værelset, efter at præsten var kommet ind og havde lagt sig i hans seng.
Frederik Roed stoppede kort efter med at komme i præsteboligen. Men det skulle vise sig, at han ikke var alene. Der var flere sager fra præsteboligen.
Et hemmeligt arkiv
Da den amerikanske avis Boston Globe i 00erne afslørede en af nyere tids største skandaler om overgreb og pædofili i den katolske kirke, skulle der gå nogle år, før danske ofre for katolske præster stod frem.
Men da sager i ind- og udland bredte sig blandt præster og gejstlige, gik det pludselig stærkt for den katolske kirke i Danmark, hvor blandt andet Berlingske dengang afdækkede en række overgrebsager.
I marts 2010 politianmeldte Frederik Roed præsten Stephen Holm. Samme år blev en større advokatundersøgelse sat i gang. Den katolske kirke i Danmark hyrede den anerkendte topadvokat Lars Kjeldsen til at gennemgå offentlige anklager mod en række danske katolske præster. Én af de anklager kom fra Frederik Roed og var rettet mod Stephen Holm.
Advokaterne fik som led i deres undersøgelse adgang til den katolske kirkes såkaldt hemmelige arkiv. Her var sager om præster, der har været indblandet i beskyldninger om blandt andet overgreb, arkiveret.
Og her, skulle det vise sig, lå allerede to sager på Holm.
En recidivrisiko
Begge sager beskrev samme uønskede berøringer nær skridtet under blandt andet bilture. Anklagerne kom fra unge mænd, der af forskellige årsager kom i præstegården, og begge anklager var blevet henlagt flere år før, Frederik Roed stod frem med sin historie.
I marts 2011 blev der blandt andet i forbindelse med advokaternes undersøgelse aflagt en rapport til den katolske biskop i Danmark, Czeslaw Kozon.
Konklusionen lød, at »forklaringerne fra de forurettede var troværdige, og der synes også at være en recidivrisiko«.
Med andre ord: Kirken anså ikke bare overgrebene for at være sket, men mente ovenikøbet, at der var risiko for, at Holm ville gentage sine ugerninger.
Og som den katolske kirke understregede i sin beredskabsplan fra 2011, viser erfaringer fra en række sager i udlandet, at krænkere i »vekslende, men uforudsigelig grad har tendens til at fortsætte med nye overgreb«.
»Bispedømmet bør i så henseende heller ikke løbe nogen risiko på potentielt kommende ofres bekostning.«
Selvom både Frederik Roed og den katolske kirke i Danmark anmeldte sagerne til politiet, blev de allerede tilbage i 2011 henlagt, da de efter daværende lovgivning var forældede.
Kort efter bad biskoppen Stephen Holm gå på pension fra sine menigheder, hvilket han gjorde i april samme år – selvom han fastholdt sin uskyld og afviste alle anklager.
Men her slutter sagen om Stephen Holm ikke.
Et kapel på Lærkevej 2
Blot fire måneder efter, at Stephen Holm var pensioneret, købte den katolske kirke i august 2011 ifølge BBR-registeret pludselig et hus på Lærkevej 2 i Sorø.
Her flyttede Holm ind og indrettede et ordenshus som en del af den katolske Montfort-orden med tilhørende kapel, jomfru Maria-figurer og katolske kors.
Billeder fra stedet viser alterlys, rækker med kirkebænke og et lille alterbord, hvorfra Holm den dag i dag afholder messer.
Købesum betalt af den katolske kirke: 2.115.000 kroner.
På kapellets hjemmeside og Stephen Holms egen blog kan man læse, at flere unge mandlige praktikanter gennem tiden har været tilknyttet kapellet.
»Det er helt absurd og uansvarligt. Det gør ondt at være vidne til, når jeg faktisk forsøgte at råbe kirken op,« siger Frederik Roed i dag, når han tænker tilbage på, at det blot var året før huskøbet, han stod frem med sin historie.
Berlingske har spurgt den danske biskop Czeslaw Kozon om årsagen til huskøbet, men herfra lyder svaret, at kirken ikke kan kommentere »helt konkrete forhold vedrørende enkelte navngivne personer«.
»Der er tale om specifikke sagsforhold i personalesager. Sådanne forhold kan ikke kommenteres uden at bryde den fortrolighed, som både de ansatte og andre berørte må kunne forvente respekteret,« skriver han i en mail.
Tilbage i 2011 skulle ikke gå længe, før huset på Lærkevej 2 voldte den katolske kirke problemer.
Et påbud
Selvom Holm i 2011 officielt var gået pension, afholdt han stadig messer i sit kapel, som var åbent for alle, der ønskede at deltage. Han vikarierede også som præst i en række sogne – blandt andet i flere af de sogne på Sjælland, hvor overgrebene ifølge de forurettede havde fundet sted. I et af sognene kom Frederiks Roeds mor sågar.
Det faldt flere kirkegængere i området for brystet, og i juni 2012 udsendte det danske katolske bispedømme en mail, der senere skulle give biskop Kozon alvorlige problemer med kirkens øverste myndighed i Rom.
Mailen var sendt via den danske daværende generalvikar – biskoppens højre hånd og vigtigste rådgiver i administrative og økonomiske spørgsmål – til alle landets katolske sognepræster, menighedsrådsformænd og ledere af diverse katolske ordener.
Heri stod, at Stephen Holm efterfølgende kun måtte fejre messe i sit private kapel i Sorø og ikke måtte udøve nogen funktioner i forbindelse med offentlige gudstjenester.
Påbuddet var, beklagede generalvikaren, »af tungtvejende pastorale grunde«, lød det, inden han underskrev sig »på biskoppens vegne«.
Igen kunne sagen om Stephen Holm her være slut.
Men pludselig – og helt uvirkeligt for Frederik Roed – fik Stephen Holm hjælp fra den katolske kirkes øverste retlige myndighed, Signaturaen i Rom.
Med Vatikanets velsignelse
Signaturaen er den øverste appeldomstol og tilsynsførende med den katolske kirkes retssystem. Den katolske kirkes højesteret. Kun Paven figurerer som en højere myndighed.
Dens afgørelser er endelige inden for den katolske kirkes såkaldte kanoniske love, og Signaturaen har blandt andet kompetencer til at træffe afgørelser i sager om disciplinære sanktioner. Og det var netop, hvad der skete i sagen mod Stephen Holm.
Stephen Holm, der gennem alle årene har fastholdt sin uskyld og afvist anklagerne fra blandt andre Frederik Roed, gik i 2014 via en advokat til Signaturaen i Rom. Han klagede over, at den danske biskop havde sanktioneret ham, så han ikke længere måtte vikariere som præst i offentlige kirker, men udelukkende måtte holde messe i sit eget kapel i Sorø.
Efter tre år – i 2017 – afsagde tre kardinaler og to biskopper den endelige dom: Sanktionerne mod Stephen Holm skulle ophæves.
Ifølge Berlingskes oplysninger mente Signaturaen ikke, at der var balance mellem biskoppens begrundelse og den straf, Holm modtog. Biskoppens grunde var ganske enkelt utilstrækkelige, lød det i den latinske dom, som blev sendt udelukkende til den danske biskop og Holm selv, og som Weekendavisen tidligere har kunnet referere fra.
Da der ikke var faldet dom mod Holm, fandt Signaturaen det heller ikke sandsynliggjort, at Holm atter ville begå overgreb.
I dommen lægges der samtidig vægt på, at Holm tilsyneladende angrede forholdene, men Berlingske har ikke kunnet få klarlagt hvilke forhold, der skulle være tale om.
Udfaldet var, at Stephen Holm med domstolens velsignelse igen kunne fungere som præst i offentlige kirker.
En annonce fra biskoppen
Kort efter dommens ord faldt i 2018, indrykkede den danske biskop en annonce i det katolske magasin, Katolsk Orientering. Med store, sorte tykke bogstaver kunne man læse: »Meddelelse vedrørende Stephen Holm«.
Her beskrev biskoppen først i grove træk sagens forløb, inden han konkluderede, at Signaturaen i Rom mente, at hans sanktioner mod Holm manglede »proportionalitet«.
»Signaturaen har således anlagt en anden vurdering af de omstændigheder omkring pastor Holms virke end den, mine rådgivere og jeg lagde til grund,« skrev biskoppen og fastslog, at Stephen Holm nu »frit kan udøve sin præstegerning i Bispedømmet«.
Frederik Roed blev aldrig hørt dengang, da Vatikanets højesteret omgjorde sanktionerne mod den præst, han havde oplevet som voldsomt krænkende.
»Det er fuldstændigt uforståeligt. Men vi har at gøre med et religiøst parallelsamfund, som har sine egne love og logikker, som ikke giver mening i vores danske samfund,« siger Frederik Roed og tilføjer, at Stephen Holm kun er renset »i sin egen og nogle tilhængeres skæve optik«.
»Jeg politianmeldte præsten i 2010, og sagen blev kun opgivet, fordi forældelsesfristen på det tidspunkt gjorde det umuligt at retsforfølge præsten.«
Siden er den danske lov om overgreb på mindreårige ændret, så der ikke længere er forældelsesfrist.
Stephen Holm har tidligere afvist alle anklagerne og ønsker ikke at kommentere denne artikel.
Intet hensyn til ofre
Niels Valdemar Vinding er teologisk lektor ved Københavns Universitet og har blandt andet en master i kirke- og kanonisk ret. Han forklarer, at Signaturaen udgør en religiøs domstolsbehandling, og at der på den måde ikke er samme indsigt, som hvis det havde været en offentlig myndighed.
»Den proces betyder også, at man kan tilsidesætte den almindelige domstolsbehandling med vidner, undersøgelser og så videre. Det udgør derfor en form for tillidsøvelse, hvor vi skal stole på, at en parallel myndighed kan dømme fair,« siger han og fortsætter:
»Men kæden hopper jo så af, når vi hører, at hans anger har virket strafnedsættende, og at han i virkeligheden afviser anklagerne. På den måde bliver vi truffet på retsfølelsen. Det er svært at have tillid til den parallelle myndighed.«
Han forklarer, at Signaturaens domme foregår inden for rammerne af den aftale, der er mellem præster og den katolske kirke.
»Der er ikke et skærpet hensyn til ofrene, som der ville være, hvis en offentlig dømmende myndighed var involveret. Det handler om den katolske kirke og beskyttelsen af den.«
»Det er ikke så betryggende, at bispedømmet i Danmark så er forpligtet til at følge afgørelsen«, siger han.
Brev til Vatikanet
Den danske biskop Czeslaw Kozon vil som nævnt ikke kommentere enkeltsager. Han forsikrer dog, at kirken følger sin egen beredskabsplan fra 2011, der blandt andet indeholder »psykologiske screeninger af præstekandidater«, »obligatoriske kurser for præster angående seksuelt misbrug« samt »klare regler for samværet mellem præster og børn og unge«.
»Men det er jo vigtigt, at alle krænkelser kommer frem og bliver undersøgt. Det kan være svært for et offer at stå frem og tale om, hvad der er sket. Vi har bestræbt os på at gøre det lettere for de krænkede at gøre opmærksom på, hvad der er sket,« skriver han i en mail og nævner en konkret oplysning på den katolske kirkes hjemmeside og i foldere om, hvor ofre eller vidner til overgreb kan henvende sig.
Berlingske forsøgte for flere uger siden via mail at få en kommentar fra den katolske kirke i Vatikanet, men herfra lød det, at Vatikanet kun accepterer henvendelser i brevform.
Berlingske har efterfølgende sendt et brev med spørgsmål til Vatikanets såkaldte Troslærekongregation, men har endnu ikke modtaget svar.
Rettelse: Af artiklens tidligere underrubrik fremgik det som et faktum, at Frederik Roed var blevet misbrugt af Stephen Holm. Berlingske har nu efter kritik fra Pressenævnet rettet underrubrikken, så det fremgår, at oplysningen baserer sig på Frederik Roeds eget udsagn.
