Mørklægningsgardinet er trukket helt ned i den katolske kirke.
Det danske bispedømme har lukket en krænkelsessag imod en betroet præst ned på baggrund af »fortrolige informationer«, men vil ikke fortælle, hvilke »fortrolige informationer« der berettiger til den opsigtsvækkende beslutning.
Men hvis de fortrolige informationer, som blev omtalt i en meddelelse på bispedømmets hjemmeside 15. marts, handler om ofret i sagen, har både kirken og en københavnsk privatskole et stort problem.
Det vurderer to eksperter med ekspertise i beskyttelse af personoplysninger:
»Hvis de fortrolige oplysninger, der er delt, handler om ofret i sagen, er det alvorligt. Det kan være en alvorlig krænkelse af ofret, hvis der er delt følsomme oplysninger uden samtykke,« siger lektor Ayo Næsborg-Andersen, der forsker i persondataret ved Syddansk Universitet.
Og det er netop, hvad faren til ofret nu er bekymret for:
»Vi har sammen med skolen haft en aftale om ikke at udtale os i denne sag, da det drejer sig om personlige oplysninger,« siger faren – der af hensyn til barnet optræder anonymt.
Han fastslår, at familien på intet tidspunkt har givet samtykke til, at fortrolige oplysninger om hans barn må deles med andre.
Fortrolige oplysninger
Sagen handlede om en episode, der fandt sted til et skolearrangement på den prestigefyldte katolske privatskole Niels Steensens Grundskole og Gymnasium (NSG) på Østerbro i København i 2022.
Involveret var en midaldrende katolsk præst og en mindreårig skoleelev. Berlingske er bekendt med episodens detaljer, men af hensyn til det mindreårige barn beskriver vi ikke episoden nærmere.
Kort efter episoden beklagede skolen episoden over for barnet og dets familie, og sagen blev lukket efter gensidig forståelse.
Berlingske beskrev sagen i marts 2023. I samme periode blev Berlingske bekendt med, at dybt fortrolige oplysninger om sagens mindreårige offer var begyndt at cirkulere i magtfulde kredse med tråde til den katolske kirke.
Om det var disse oplysninger, der fik kirken til at trække anmeldelsen tilbage, har Berlingske ikke kunnet få svar på.
Et alvorligt problem
Den katolske kirke ønsker ikke at stille op til et egentligt interview om sagen.
Generalvikar ved den katolske kirke Niels Engelbrecht svarer med tavshed, når Berlingske forsøger at få afklaret, om de fortrolige oplysninger vedrører ofret. Han vil heller ikke svare på, hvorfor kirken har lukket sagen uden at have talt med ofret.
Niels Engelbrecht forklarer blot, at kirken »fik videre oplysninger« og ikke længere så grund til, at anmeldelsen var indgivet.
Men ifølge professor Hanne Marie Motzfeldt, der forsker i persondatabeskyttelse ved Københavns Universitet, har kirken et gevaldigt forklaringsproblem, hvis den har brugt oplysninger om det mindreårige offer i sagsbehandlingen:
»Hvis disse oplysninger handler om ofret, er det meget alvorligt. Specielt hvis kirken ikke har informeret om, at kirken har modtaget og bruger de oplysninger. Det er kirkens pligt at oplyse om behandlingen – og fortælle familien om deres rettigheder, herunder retten til at gøre indsigelse, kræve sletning og klage til Datatilsynet,« siger hun.
Der er flere grunde til, at lektor Ayo Næsborg-Andersen og professor Hanne Marie Motzfeldt ikke kan retfærdiggøre kirkens eventuelle brug af den mindreåriges oplysninger.
Dels burde kirken slet ikke have været involveret, påpeger Ayo Næsborg-Andersen:
»Det burde være en sag for skolen at håndtere. Enten ved at politianmelde det eller ved at afslutte sagen med familien. Sagen bør ikke videregives til en tredjepart og slet ikke ved at videregive følsomme oplysninger.«
Far frygter for sit barns personfølsomme oplysninger
Den vurdering deler Hanne Marie Motzfeldt:
»Skolen har ansvaret for, hvad der foregår i skolens regi, og derfor er det heller ikke den katolske kirke, der skal håndtere sådan en sag ved hjælp af følsomme oplysninger fra en tredjepart,« påpeger hun.
Dels skulle NSG have oplyst familien om det, da den henvendte sig til den katolske kirke om sagen, påpeger Ayo Næsborg-Andersen.
»Hvis skolen valgte at rejse en sag på den baggrund, kunne man videregive oplysning til politiet uden samtykke, men det er jo ikke, hvad der er sket her. Og derfor mener jeg ikke, at kirken eller skolen har lov til at dele oplysningerne. Som minimum skulle skolen og kirken have fortalt familien, at de brugte de følsomme oplysninger. Der er en særlig oplysningspligt,« siger hun.
Hanne Marie Motzfeldt er igen enig:
»Der skal være gode grunde til, at man behandler den slags oplysninger, og jeg kan ikke, at det har været tilfældet i denne sag. Desuden er det afgørende, at man ikke holder det hemmeligt, hvis man behandler andres oplysninger – de skal informeres på forhånd.«
Faren til ofret frygter nu, at dybt fortrolige og personfølsomme oplysninger om hans barn er endt hos personer, der aldrig burde have haft de informationer.
Han er samtidig ærgerlig over den måde, som NSG har håndteret sagen på:
»Det ærgrer mig utroligt, at skolen ikke har evnet at honorere vores aftale, og at vi nu skal være bekymret over, hvad skolen ellers har delt, om vores datter til andre i denne sag,« siger faren.
Bestyrelsesformand på NSG, Jakob Egeris Thorsen, »betragter sagen som afsluttet« og har »ikke flere kommentarer til episoden eller dens håndtering,« lyder det i et skriftligt svar.
