Enstemmigt råd vurderede, at præst skulle politianmeldes for krænkelse af mindreårig. Få dage, et kommunikationsbureau og nogle dybt fortrolige oplysninger ændrede pludselig alt

En nonne, en dommer, en overlæge, en psykolog og en advokat gik ind i et rum.

Det var en råkold mandag sidst i februar i den danske katolske kirkes bispekontor midt i København, og de fem personer var blevet hasteindkaldt til en vigtig opgave. De var hver især nøje udvalgt for deres kompetencer og livslange erfaring til at sidde i den katolske biskops rådgivergruppe i sager om seksuelt misbrug. Og opgaven foran dem var at tage stilling til lige præcis det, rådet var sat i verden for at tage stilling til:

En ny sag om en krænkelse af en mindreårig i den katolske kirke.

Det tog dem under et kvarter at blive enige: Det var indlysende – og helt i tråd med kirkens egen politik – at krænkelsessagen skulle meldes til politiet, så den anklagede præst kunne blive efterforsket. Den enstemmige anbefaling blev noteret af kirkens næstkommanderende, generalvikar Niels Engelbrecht, der efterfølgende stod for politianmeldelsen. Mødet blev hævet.

Derfra tog sagen en højst usædvanlig drejning.

Ti dage senere var rådets anbefaling hældt ned ad brættet og beslutningen omgjort: Rådets indstilling blev ignoreret af den katolske kirke og biskop Czeslaw Kozon, der alligevel ikke ville politianmelde præsten, fremgik det af en nyhed på kirkens hjemmeside en sen fredag eftermiddag.

Præcis hvad, der skete i de mellemliggende dage, er i dag mørkelagt.

Kirken vil kun oplyse, at beslutningen om at trække politianmeldelsen tilbage skyldes, at kirken kom i besiddelse af »yderligere fortrolige informationer«. Men kirken vil ikke svare på, hvilke informationer, der var tale om, hvorfra de kom, og hvorfor informationerne fik kirken til at trække sin egen politianmeldelse tilbage.

Men Berlingske kan nu på baggrund af samtaler med flere kilder tæt på processen samt skriftligt materiale kaste nyt lys over dele af det opsigtsvækkende forløb. Et forløb, der blandt andet involverer en fremtrædende katolsk præst, et magtfuldt katolsk netværk og spredningen af dybt personfølsomme oplysninger om en mindreårig skoleelev. Og ikke mindst en familie til ofret, der står tilbage med dyb undren og bekymring.

Forløbet får nu også en ekspert til at rette hård kritik af den katolske kirkes ageren i sager om overgreb.

»Der tegner sig et klart mønster i krænkelsessagerne inden for den katolske kirke: De katolske institutioner, skole og kirke, forsøger at dække over problemerne. De ansvarlige forsøger at lukke sagerne ned ved at beskytte præsterne frem for de krænkede parter,« siger Anette Borchorst, der er professor emerita ved Aalborg Universitet og har forsket i seksuelle krænkelser.

»Det er dybt problematisk. Særligt fordi det i dette tilfælde handler om en mindreårig,« siger hun.

Heller ikke ofrets familie føler sig betrygget. Hverken kirken, skolen eller Københavns Politi har kontaktet familien vedrørende politianmeldelsen. Og familien er ikke blevet orienteret om, hvad det var for »fortrolige informationer«, som fik kirken til at vende på en tallerken.

Faren til ofret oplyser, at familien på intet tidspunkt har givet samtykke til, at fortrolige oplysninger om ofret må deles med andre. Og selvom familien oprindeligt foretrak at ordne sagen internt med skolen frem for at politianmelde sagen, fastholder faren, at hans barn blev krænket.

»Jeg har ingen grund til at tvivle på, at den hændelse, som mit barn har oplevet og beskrevet, faktisk har fundet sted,« siger han.

Hændelsen fandt sted sidste år. Og stedet var en københavnsk skolegård.

Rektors gæst

Det er langt fra første gang, at den katolske kirke har skullet forholde sig til anklager mod dens præster.

Trods kirkens beredskabsplaner og løfter om bod og bedring gennem tiden har Berlingske den seneste tid kunnet afdække, hvordan flere præster efter anklager eller domme for seksualforbrydelser har kunnet fortsætte deres arbejde i kirken.

Den nye sag tog sit udspring til et arrangement sidste år på den velrenommerede skole Niels Steensens Grundskole og Gymnasium (NSG) på Østerbro i København.

Skolen er en katolsk privatskole med tætte bånd til kirken, og især skoleleder Peter Franklin er en velkendt figur i katolske kredse.

Præsten, som sagen omhandler, er en fremtrædende katolsk præst, der gennem sit arbejde jævnligt færdes på landets katolske skoler. Berlingske har valgt at anonymisere ham, da han ikke er dømt i sagen.

Præsten var ikke ansat på skolen og havde ikke nogen officiel rolle til arrangementet den aften i 2022. Ifølge flere af hinanden uafhængige kilder deltog han blot som rektor Peter Franklins personlige gæst.

De to mænds venskab går flere årtier tilbage og på sociale medier optræder de i både private og arbejdsrelaterede situationer sammen.

Det var til arrangementet på skolen, at hændelsen mellem det mindreårige barn og den midaldrende præst fandt sted. Berlingske har på baggrund af skriftligt materiale og samtaler med flere kilder med kendskab til sagen fået beskrevet hændelsen, men af hensyn til det mindreårige offer beskriver Berlingske ikke episoden nærmere.

Ingen af kilderne sår dog tvivl om, at episoden fandt sted, og at barnet fandt hændelsen voldsomt grænseoverskridende.

Derfor reagerede skolen også umiddelbart resolut: Kort efter episoden var barnets familie i kontakt med flere repræsentanter for skolen. Skolen beklagede episoden over for familien. Det var ifølge flere kilder Peter Franklin, der håndterede sagen mellem forældrene og hans egen gæst fra arrangementet. Sagen blev efter gensidig forståelse mellem familien og skolen derefter lukket.

Men flere måneder senere skulle sagen pludselig dukke op igen.

Såede tvivl om krænkelse

I februar kunne Berlingske bringe de første artikler i en serie om katolske præster, der fik lov til at fortsætte deres virke i kirken trods sager om seksualforbrydelser. Flere af sagerne omhandlede NSG.

Pressedækningen fik skolens ledelse til at hasteindkalde til et forældremøde.

Mødet blev afholdt 23. februar og til stede som skolens repræsentanter var rektor Peter Franklin og bestyrelsesformand Jakob Egeris Thorsen. De kunne blandt andet fortælle de fremmødte forældre, at skolen nu havde set sig nødsaget til at hyre et professionelt kommunikationsbureau til at hjælpe sig gennem krisen. Skolen havde ikke selv »de fornødne kompetencer«, forklarer Egeris i dag om årsagen.

Derudover måtte de to mænd komme med en ubehagelig indrømmelse:

Ud over de gamle, allerede beskrevne sager var der tilsyneladende en ny sag. Nemlig sagen fra 2022, hvor den mindreårige elev havde følt sig krænket af den besøgende præst.

Men Franklin og Egeris nedtonede sagen på forældremødet. Den nye sag, lod de forældrene vide, var faktisk slet ikke en regulær krænkelsessag. Det erfarer Berlingske fra flere kilder.

Præcis hvorfor de to mænd ikke mente, at der var tale om en krænkelsessag, ønsker bestyrelsesformanden ikke at svare på i dag.

Skolen har »hverken kommentarer til sagen eller håndteringen i øvrigt,« siger Jakob Egeris Thorsen til Berlingske.

Derimod ligger det fast, at de fem personer i biskoppens råd så med anderledes alvorlige øjne på sagen, da de få dage senere blev indkaldt til møde af kirken.

Sodavand, kaffe og en politianmeldelse

Der var sodavand og kaffe på bordet, da biskoppens generalvikar Niels Engelbrecht præsenterede de fem rådsmedlemmer for en kort beskrivelse af den krænkelsessag, som NSG få dage forinden havde orienteret kirken om.

Episoden havde fundet sted i 2022, men først nu – hvor Berlingske havde fået kendskab til sagen og forelagt den for skolen – havde skolen informeret kirken.

Niels Engelbrecht, der i årtier havde siddet med ved bordet i sådanne sager – og som også forestår kirkens egne såkaldte ‘forundersøgelser’ af præster i sager med anklager om krænkelser – gav efter sin korte præsentation af sagen ordet til de fremmødte.

Kort efter var indstillingen klar: Sagen burde politianmeldes, mente det enstemmige råd.

Det var helt i tråd med kirkens egne retningslinjer, der siger, at sager som udgangspunkt skal politianmeldes, hvis »en mistanke om et strafbart forhold ikke kan afvises«. Dette gælder også i sager, hvor ofret ikke selv ønsker at politianmelde sagen, fremgår det af planen.

Få dage senere kunne Berlingske beskrive sagen i en artikel. Præsten selv ønskede ikke at kommentere episoden, men afviste anklagen, og heller ikke Niels Engelbrecht ville udtale sig om den konkrete sag.

Til gengæld ville han gerne udtale sig generelt om kirkens beredskab, der netop skal beskytte børn og unge mod krænkelser:

»Jeg kan bekræfte, at kirken altid følger sin beredskabsplan og derfor sender alle henvendelser, som dens rådgivergruppe ikke har afvist som fuldstændig grundløse, videre til politiet.«

Beskyldningen mod præsten var altså tilsyneladende ikke grundløs. Sagen var – i overensstemmelse med kirkens retningslinjer – endt hos politiet. der nu skulle vurdere, om præsten skulle efterforskes.

Men så begyndte en anden version af sagen at florere.

Et upassende kram

Blandt glade historier om gymnasiets gallafest og skolens teaterstykke dukkede 8. marts en anderledes alvorlig nyhed op på NSGs hjemmeside. Anledningen var, at Berlingske samme dag havde omtalt politianmeldelsen af præsten og episoden fra 2022.

I brevet til elever og forældre blev episoden omtalt som »et muligt tilfælde af krænkende opførsel fra en besøgende præst«.

Men i især ét hjem blev de følgende afsnit læst med undren. Ofrets hjem.

Familien troede, at sagen var blevet lukket året før, da skolen havde beklaget episoden. Parterne var blevet enige om at håndtere sagen internt, undgå offentligheds søgelys og undlade at melde sagen til politiet.

Hvad skolen nu foretog sig, var stik imod aftalen. Ikke alene bragte man detaljerede oplysninger om episoden. Men oplysningerne var ikke retvisende. Sådan var opfattelsen i hvert fald i ofrets hjem.

Ifølge skolen drejede sagen sig »om et møde i skolegården under et socialt arrangement, hvor der er mange mennesker til stede«.

»Her oplever en elev en berøring i forbindelse med et kram, som vedkommende finder upassende og grænseoverskridende,« lød skolens beskrivelse.

Et upassende kram. Intet andet.

Det var på ingen måde opfattelsen af episoden hos ofret, fortæller faren i dag til Berlingske. Og heller ikke i overensstemmelse med Berlingskes oplysninger om episoden fra flere forskellige kilder.

»Jeg kan ikke genkende skolens beskrivelse af hændelsen, som den beskrivelse, mit barn har givet over for mig, og som vi har givet videre til skolen,« siger faren.

Efter længere tids overvejelser har han besluttet sig for at udtale sig om sagen. Han betinger sig anonymitet af hensyn til sit barn, men Berlingske kender hans identitet.

»Vi har sammen med skolen haft en aftale om ikke at udtale os i denne sag, da det drejer sig om personlige oplysninger,« siger faren og understreger, at »sagen var lukket tilfredsstillende for alle parter sidste år«.

»Her og nu synes jeg, at skolen går enegang og deler fortrolige oplysninger fra en meget kedelig oplevelse, som vi er kommet videre med og ikke har nogen grund til at genoptage.«

NSG har ikke ønsket at kommentere kritikken fra faren.

Det var dog langt fra den sidste overraskende udvikling, familien skulle opleve i sagen.

Trækker politianmeldelse tilbage

Det var sent fredag eftermiddag den 10. marts, da nyheden blev lagt ud på den katolske kirkes hjemmeside. Så sent, at ingen medier nåede at opsnappe nyheden.

Af nyheden fremgik det, at den katolske kirke var kommet i besiddelse af »yderligere fortrolige informationer« om sagen, der betød, at der ikke længere var et »faktisk grundlag for at opretholde anmeldelsen« hos politiet.

Den katolske kirke vil ikke svare på, hvad der pludselig fik kirken til at ændre mening om dens politianmeldelse af præsten.

Det var ikke, fordi kirken af egen drift havde undersøgt sagen: Af nyheden fremgik det således direkte, at kirken ikke havde været i kontakt med ofret – og end ikke kendte ofrets identitet.

Generalvikar Niels Engelbrecht forklarer i dag blot, at kirken »fik videre oplysninger« og på den baggrund ikke længere så grund til, at anmeldelsen var indgivet.

»Så trak vi den tilbage,« siger han.

Direkte adspurgt, hvem kirken fik de yderligere fortrolige informationer af, lyder det:

»Dem har vi fået.«

Af hvem?

»Vi taler egentlig ikke om konkrete sager. Jeg kan bekræfte, at vi har trukket anmeldelsen tilbage på grund af fortrolige oplysninger.«

Det er også fortroligt, hvem I har fået de oplysninger af?

»Ja,« siger Niels Engelbrecht, der besvarer Berlingskes opfølgende spørgsmål med tavshed i røret.

NSG ønsker heller ikke at svare på, hvorvidt skolen har videregivet fortrolige oplysninger – og i så fald hvilke – om det mindreårige barn til kirken eller andre udenforstående.

Men Berlingske er bekendt med, at der undervejs i forløbet – endda før sagen ramte den danske nyhedsdagsorden – begyndte at cirkulere rygter om den følsomme sag. Ikke bare blandt sagens parter, men også blandt folk der absolut intet havde med sagen at gøre.

Følsomme oplysninger

Oplysningerne handlede om det mindreårige offer og var dybt personfølsomme og fortrolige.

Og spredningen af informationerne havde som klart mål at så tvivl om ofrets troværdighed – og ikke mindst ofrets udlægning af episoden i skolegården.

Ifølge Berlingskes oplysninger blev oplysningerne også delt med helt udenforstående men indflydelsesrige personer i det katolske miljø.

Ifølge Berlingskes vurdering var oplysningerne dog mangelfuldt dokumenteret, og vigtigst af alt: De var grundlæggende ikke relevante i forhold til selve episoden i skolegården. Samme vurdering har flere kilder med kendskab til sagen. Af denne grund omtaler Berlingske ikke oplysningerne.

Berlingske har ikke kunnet få bekræftet, om det var disse oplysninger, der fik kirken til at trække politianmeldelsen tilbage, og præcis hvorfra de oprindeligt stammer.

Men uanset hvad var det i sidste ende slet ikke op til kirken at beslutte, om sagen skulle efterforskes. I praksis kan man nemlig ikke bare bede politiet se bort fra en sag, man allerede har anmeldt. Derfor kunne politiet sagtens have valgt at efterforske sagen alligevel.

Men det gjorde Københavns Politi ikke. Det kunne den katolske kirke oplyse på sin hjemmeside fem dage senere:

»Københavns Politi har siden svaret, at man har besluttet ikke at indlede en efterforskning af den pågældende sag,« lød opdateringen om sagen, hvor det også blev understreget, at den pågældende præst »udfører sit arbejde for kirken og sin menighed til alles fulde tilfredshed«.

Præcis hvad der i de mellemliggende dage fik politiet til at henlægge sagen, er uklart.

Ifølge faren til ofret har familien på intet tidspunkt været i kontakt med politiet om sagen.

Det tyder det til gengæld på, at præsten og hans advokat har. Ifølge førnævnte nyhed på den katolske kirkes hjemmeside planlagde præsten nemlig at kontakte politiet for at høre, om politiet ville »undersøge sagen nærmere«. Men Berlingske har ikke kunnet få bekræftet, at mødet fandt sted – og hvad det i så fald handlede om.

Københavns Politi vil ikke udtale sig om, hvorfor man henlagde sagen: »Af hensyn til vores tavshedspligt kan vi hverken be- eller afkræfte noget i denne sammenhæng,« lyder det i en mail fra politiets presseafdeling. Heller ikke præsten vil udtale sig – og ikke engang henvise til sin advokat.

Det er med andre ord helt mørkelagt, hvorfor Københavns Politi på få dage valgte at henlægge en sag om en fremtrædende præsts potentielle krænkelse af en mindreårig skoleelev.

Hos faren til ofret vækker forløbet undren. Han har ikke givet samtykke til, at fortrolige oplysninger om sagen må deles, og han er ikke bekendt med, hvilke fortrolige informationer, der fik kirken til at reagere:

»Det ærgrer mig utroligt, at skolen ikke har evnet at honorere vores aftale, og at vi nu skal være bekymrede over, hvad skolen ellers har delt om vores barn til andre i denne sag,« siger han.

Uanset hvor de måtte komme fra, er spredningen af følsomme oplysninger i en så højspændt sag potentielt dybt problematisk. Det fastslår professor med ekspertise i persondatalovgivningen Hanne Marie Motzfeldt.

»Hvis disse oplysninger handler om ofret, er det meget alvorligt. Specielt hvis det er sket uden samtykke fra familien. Skolen og kirken skal give familien besked om det, hvis de deler oplysningerne om dem,« siger hun til Berlingske.

Berlingske har stillet NSG en lang række spørgsmål om sagen. Blandt andet om hvorvidt skolen har medvirket til, at de dybt fortrolige oplysninger om barnet er blevet spredt til udenforstående.

Bestyrelsesformand Jakob Egeris Thorsen »betragter sagen som afsluttet«, lyder det i en skriftlig kommentar, der ikke besvarer et eneste af Berlingskes spørgsmål.

»Jeg har derfor ikke flere kommentarer til episoden eller dens håndtering. Som tidligere oplyst er skolen sammen med et advokatfirma i gang med at udarbejde en ny handlingsplan til at styrke beredskabet ved eventuelle lignende sager i fremtiden.«

Spørgsmålet er, om handlingsplaner er nok til at redde den katolske kirke fra fremtidige krænkelsessager.

Spørger man professor emerita Anette Borchorst, der har forsket i seksuelle krænkelser, er den katolske kirkes problem ikke manglende planer. Det er snarere – som den aktuelle sag illustrerer – manglende evne og vilje til at følge dem, understreger hun.

»Det hjælper ikke at have regler om, at potentielle krænkere skal stoppes, hvis de regler ikke bliver brugt. Hvis krænkelser ikke har konsekvenser, er det jo bare symbolpolitik.«