Forskere advarer om danskernes adfærd: Det går den gale vej

Selv om bekymringen over coronakrisens konsekvenser er stigende blandt os danskere, kommer dette ikke til udtryk i, hvor gode vi generelt er til at overholde retningslinjerne. Et forskningsprojekt konkluderer, at vi i stigende grad er dårlige til håndhygiejne og til at begrænse vores samvær med andre.

Vi får det ofte at vide: At vi, befolkningen, er blevet for slappe med hensyn til at huske retningslinjerne for coronasmitte. Det siger ikke kun statsministeren og sundhedsministeren, men nu også forskning fra Aarhus Universitet, som man kan læse i Jyllands-Posten.

På dette stadie i krisen er det begyndt at gå den gale vej. Smitten stiger især i Midtjylland, og samtidig daler befolkningens optimisme.

»Vi ser en markant stigende bekymring og en dalende optimisme i forhold til, at Danmark kommer ud af krisen uden de store skadevirkninger. Vi tolker det som et udtryk for, at realiteten er ved at gå op for folk. Det er ikke bare en dag med snestorm, men en isvinter. Desværre nok en lang en af slagsen,« siger Michael Bang Petersen, der leder Hope-projektet på Aarhus Universitet.

Hope-projektet er et dansk forskningsprojekt, som undersøger den demokratiske reaktion på coronakrisen i hele verden.

Projektet søger svar på spørgsmål om, i hvilken grad befolkningen er opmærksom på restriktionerne, føler sig tilstrækkeligt klædt på til at følge disse, og om de i det hele taget følger restriktionerne.

Her slår forskerne bag fast, at coronakrisen stadig fylder meget i danskernes bevidsthed, idet vi i stigende grad blevet utrygge.

Siden midten af juli er danskernes optimisme i forhold til udsigterne til en normalisering af samfundet dalet i en grad, som forskerne bag Hope beskriver som »bemærkelsesværdig«. Optimismen er i forskernes seneste opgørelse på det laveste niveau, siden dataindsamlingen begyndte i midten af marts.

Frygten i befolkningen over krisens økonomiske konsekvenser har i den seneste måned været svagt stigende, mens bekymringen for én selv, den nærmeste familie og landets udsatte er tiltagende.

Selv mener en stigende andel af borgerne, at de i høj grad føler, at de har ændret adfærd under krisen.

Dette kommer imidlertid ikke til udtryk andre steder, for selv om utrygheden stiger, og optimismen daler, er der ingen øget brug af håndhygiejne at spore blandt danskerne. Denne ligger relativt konstant, ligesom befolkningen i aftagende grad undgår lokaler med mange mennesker.

Efter genåbningen har forskerne på Aarhus Universitet således registreret en stigning i antallet af kontakter, en person har. Hope-projektet viser således, at danskere i løbet af de seneste måneder er begyndt at ses med flere personer – det, der hedder kontakttallet. Siden midten af april er det gennemsnitlige antal kontakter steget fra tre til ti, og tallet har i den seneste måned ligget stabilt.

Opbakningen til den førte politik er generelt høj, skriver forskerne fra Aarhus, og gennem hele perioden har der været et højt niveau af tillid til sundhedsmyndighederne. 7. august kom kravet om mundbind i den offentlige transport i Aarhus og indgår kun i begrænset omfang i Hope-projektets data.

Befolkningen har dog længe været opmærksom på virus, og det er positivt, skriver forskerne – det tyder på, at befolkningen som helhed har en god fornemmelse af situationens alvor.