Sundhedsøkonom: Vi ved simpelthen ikke, hvor mange syge og døde, vi havde fået, hvis vi ikke havde lukket samfundet ned

I de tilfælde, hvor man vælger at lukke samfundet ned, er det vigtigt at fokusere på at begrænse antallet af smittede og de økonomiske omkostninger, men også at tage højde for, hvad det betyder for hele befolkningens livskvalitet, når man indfører restriktioner.

»Hvad er det gode råd fra sundhedsøkonomen, hvis vi igen står i en situation med ukontrolleret smittespredning i befolkningen? Jo, overordnet skal vi kun lukke samfundet ned, hvis sundhedsgevinsterne står i rimeligt forhold til de økonomiske omkostninger,« skriver Marie Jakobsen. Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Var det for dyrt at lukke Danmark ned for at bremse spredningen af coronavirus? Eller med andre ord: Har sundhedsgevinsterne været for små i forhold til de økonomiske omkostninger? Det er et spørgsmål, som sundhedsøkonomer gerne vil svare på, men det er ikke ligetil. Hovedproblemet er, at vi ikke ved, hvad der ville være sket, hvis vi ikke havde lukket samfundet ned.