De afsløringer, der foldede sig ud på forsiden af Berlingske 18. juli under overskriften »Krisedokumenter sår ny tvivl om statsministerens forklaring«, tvinger os borgere til at stille det meget bekymrende og dybt ubehagelige spørgsmål: kan vi overhovedet stole på vores statsminister, Mette Frederiksen, og det, hun siger?

Da den socialdemokratiske statsminister lukkede Danmark ned for at undgå, at coronasmitten kom ud af kontrol, retfærdiggjorde hun det med, at det var »myndighedernes anbefaling« at gennemføre den historisk vidtgående nedlukning.