Forældre mangler interesse for en markant ændring af børn og unges liv

Den store rapport fra VIVE om børn og unges vilkår i Danmark viser, at der er sket en afgørende ændring i børn og unges liv. Psykolog advarer mod udviklingen, mens pædagogiske eksperter understreger, at forældrene bliver nødt til at tage det alvorligt.

Ny rapport om børn og unge viser en markant omvæltning af deres verden. Søren Bidstrup

Flere årgange af forældre har begået et fundamentalt svigt, mens deres børn har bevæget sig længere og længere ind i en verden, som forældrene hverken forstår eller udviser interesse for.

Det mener Daniel Maagaard Larsen, der som socialrådgiver og familiebehandler har sin gang hos familier, hvor børn isolerer sig fra skole og hverdagen og lever det meste af deres liv i gamerverdener bag en lukket dør til forældrene.