Hestene vrinsker på skråningen, mens et lille hold er i gang med at optage en kortfilm. En gruppe elever slænger sig mellem hinanden på den hængende palleseng i skyggen under de store træer, der er så dybt forankret, at de kan strække sig mod himlen.
Hvis de måtte have deres mobiltelefoner på sig, ville de alle sammen være præcis samme sted på Snapchats kort, Snapmap, der altid viser andre, hvor man er. De ligger som søløver, filtret dovent ind i hinanden, mens hjernen og kroppen langt om længe er nået helt ned i dvaletilstanden, hvor man ikke er andet end til stede.