Der er sket noget bekymrende med børn på Østerbro og i Gentofte – »De har en adfærd, vi ikke har set før«

Ingen var hjemsendt så længe som 5.–8. klasserne under coronanedlukningerne. Nu mærker skoler, ungdomsklubber og SSP i København og Nordsjælland konsekvenserne. Tumulten ved Fredagsrock-koncerter i Tivoli var det første glimt af en større ændring.

Der er sket noget med de ældste skolebørn.

Hos SSP,  i ungdomsklubberne og på skolerne har de svært ved at sætte fingeren på præcist, hvad forskellen er. Men noget er anderledes med de børn, der i deres formative år under coronanedlukningerne var hjemsendt i længst tid af alle, og som nu er blevet 13-14 år.