Dansk politi bruger langt mere tid på at behandle sager om økonomisk kriminalitet end tidligere.
Det skyldes både et stigende sagsantal, og at flere politikredse har oprustet voldsomt i kampen mod bedragere, skatteunddragere, momssvindlere og andre økonomisk kriminelle.
Politikredsene brugte i alt 470.000 arbejdstimer i 2019 på sager om økonomisk kriminalitet.
Det er en stigning på 22 procent i forhold til året før, viser en opgørelse på baggrund af tal fra Rigspolitiets tidsregistreringsdatabase, som Berlingske har fået aktindsigt i.
I Københavns Politi kommer det øgede tidsforbrug efter en periode, hvor man har nedprioriteret området.
»Når der skal håndteres bandekonflikter, uroligheder og andre store opgaver, så er det særligt økonomisk kriminalitet som område, vi tager ressourcerne fra. Det har vi særlig gjort siden 2017. Siden da har vi derfor oparbejdet en pukkel af ubehandlede sager,« siger Peter Reisz, vicepolitiinspektør i Københavns Politis afdeling for økonomisk kriminalitet.
Udgiver sig for at være et barnebarn
Samtidig er antallet nye anmeldelser steget markant. Ikke mindst databedrageri fylder meget og er i vækst.
»Det fylder rigtig meget. Vi har haft en del sager, hvor personer udgiver sig for at være ansat i en styrelse eller være et barnebarn til ældre borgere for at franarre dem deres NemID,« siger Peter Reisz.
Bedragerisagerne handler om alt fra nogle få hundrede kroner til flere millioner kroner, men typisk ligger sagerne i spændet mellem 40.000 kroner og 100.000 kroner, vurderer vicepolitiinspektøren. En af de helt store sager hos Københavns Politi fra de senere år har været skattesvig for 87 millioner kroner, hvor foreløbig én gerningsmand er blevet straffet med fire et halvt års ubetinget fængsel samt en bødestraf på beløbet.
I løbet af de seneste par år har afdelingen fået betydeligt flere ansatte til at tage sig af sagerne.
Som yderligere oprustning på landsplan etablerede man i december 2018 det landsdækkende center for it-relateret økonomisk kriminalitet, LCIK, der tager sig af den indledende efterforskning. Centret hører under Københavns Politi, selv om sagerne handler om kriminalitet i hele landet. Den nye enhed har på et enkelt år modtaget cirka 28.500 anmeldelser om økonomisk kriminalitet.
Ny særlig enhed i Nordsjælland
Nordsjællands Politi er den kreds i landet, hvor man har øget ressourcerne mest på området. Antallet af timer registreret til at behandle straffesager om økonomisk kriminalitet er steget 60 procent på blot et enkelt år. Det skyldes i høj grad, at man nu bruger flere ressourcer på området, efter at sagerne var begyndt at hobe sig op.
»Vi har i de senere år oplevet en stigning i anmeldelser om økonomisk kriminalitet. Derfor oprettede vi i april 2019 en særlig enhed til efterforskning og behandling af sagerne,« siger politikommissær Rolf Kragh-Hoffmann fra Nordsjællands Politi.
I den nye enhed arbejder man stadig med at nedbringe sagsbunkerne.
Et typisk eksempel kan være, når man på nettet bestiller en vare, som aldrig dukker op.
»Vi ser for eksempel sager, hvor folk køber en ny mobiltelefon til en særdeles »god pris«, og hvor det desværre viser sig, at tilbuddet var for godt til at være sandt,« siger Rolf Kragh-Hoffmann.
Berlingske har forsøgt at kigge på, hvor ofte en anmeldt bedragerisag ender med en dom. I 2018 var der 43.617 anmeldelser og 17.741 fældende afgørelser, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. Den lidt forsimplede beregning giver en domsprocent på cirka 40.
Som Berlingske tidligere har kunnet fortælle, falder der til gengæld sjældent dom i de sager, som Bagmandspolitiet videresender til politikredsene. I blot fem ud af i alt 136 sager videresendt fra Bagmandspolitiet til politikredsene fra 1. januar 2017 til 18. september 2019 er svindlere blevet dømt.
Sager »meget, meget længe undervejs«
Ikke alle er tilfredse med det fokus, som økonomisk kriminalitet får. Advokat Peter Trudsø, der har økonomisk kriminalitet som speciale og kontor i København, oplever stadig, at sager om påstået økonomisk kriminalitet er »meget, meget længe undervejs« hos politiet og anklagemyndigheden.
»Det er en stor belastning at være sigtet i lang tid – også selv om sigtelsen frafaldes, eller der sker frifindelse,« siger Peter Trudsø.
»Politikerne har gennem mange år været meget detaljeret i forhold til styringen af, hvilke sagsområder der skal opprioriteres. For øjeblikket er det vold, våben og voldtægt, der skal prioriteres. Alting har en pris. Når nogle sagsområder opprioriteres, må noget jo nedprioriteres – og så har det gennem mange år altid været sagerne med økonomisk kriminalitet, der er endt på radiatoren,« siger han.
