Præcis en måned efter Ruslands invasion af Ukraine, mødes Vestens ledere til ikke færre end tre topmøder.

Et møde i Det Europæiske Råd, et NATO-topmøde og et G7-møde.

Den amerikanske præsident Joe Biden står på deltagerlisten til alle tre møder, som foregår i Bruxelles.

Også statsminister Mette Frederiksen deltager i både NATO-mødet og mødet i Det Europæiske Råd.

Møderne har til formål at lægge massivt pres på den russiske præsident Vladimir Putin, og derfor står fremtidige sanktioner, den humanitære situation og våbenhjælp til Ukraine øverst på dagsordenerne.

Selvom formålet er det samme, vil udfaldet af de forskellige møder givetvis blive forskellige.

Historisk møde

På det ekstraordinære NATO-topmøde, som NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg har indkaldt til, vil især NATOs forsvar og evne til at afskrække blive diskuteret.

Jens Stoltenberg skrev følgende på Twitter, da han indkaldte til mødet:

»Her vil der blive talt om Ruslands invasion af Ukraine, om vores stærke støtte til Ukraine og om yderligere at styrke NATOs forsvar og evne til at afskrække. I denne alvorlige tid må Nordamerika og Europa fortsat stå sammen.«

Mens NATO-topmødet mest vil omhandle den militære afskrækkelse, vil mødet i Det Europæiske Råd have fokus på den humanitære situation og flygtninge.

Og Joe Bidens deltagelse på dette møde er historisk. Det er således første gang i europæisk historie, at en udefrakommende er inviteret med til et traditionelt EU-møde.

Sidst, men ikke mindst, vil Vestens ledere diskutere mulige sanktioner mod Rusland på G7-mødet.

G7 er en sammenslutning af syv af verdens førende industrinationer: Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Storbritannien, USA og Canada. Rusland var tidligere medlem af koalitionen, der på daværende tidspunkt hed G8, men blev udelukket i 2014 i forbindelse med annekteringen af Krim-halvøen.

Du kan følge med i Berlingskes liveblog om krigen i Ukraine både torsdag og fredag, hvor vi løbende griber de vigtigste begivenheder og meldinger fra de tre topmøder.