144 medarbejdere har i løbet af 12 måneder fratrådt deres stillinger i Region Hovedstadens Akutberedskab.
Det svarer til, at hver fjerde ansat har fratrådt deres stilling det seneste år.
Tallene dækker over hele Akutberedskabet, der rummer 112, akuttelefonen 1813, administrationen og en mindre ambulancetjeneste.
Ifølge Karen Albertsen, psykolog, arbejdsmiljøforsker og medejer af virksomheden Team Arbejdsliv, ville en sådan medarbejderudskiftning for de fleste arbejdspladser give anledning til eftertanke.
»På mange arbejdspladser vil det være et vink med en vognstang, hvis der er så stor omsætning, og det giver jo en yderligere arbejdsbelastning for de tilbageværende,« siger hun i en artikel i Berlingske mandag.
Underbemanding i akutberedskabet er en årsag til problemerne med såkaldt mistede opkald, som Berlingske i de seneste uger har afdækket.
Men advarslerne har været der, lyder det mandag fra 35 nuværende og tidligere ansatte i akutberedskabet samt fire tidligere ledere.
De fortæller om et arbejdsmiljø, der bærer præg af »frygt«, »mistillid« og et hårdt pres fra ledelsen blandt andet i form af tjenstlige samtaler.
Berlingske har i de seneste uger afdækket vagtcentralens problemer med at besvare 112-opkald inden for de rammesatte 22 sekunder – opkald der i akutberedskabet bliver registreret som »mistede«.
I årets første otte måneder har der i alt været 6.161 såkaldt mistede opkald ifølge Region Hovedstaden.
Der har manglet personale til at besvare opkaldene, har det lydt fra både politikere såvel som direktør i akutberedskabet, Freddy Lippert. De har også forklaret, at genåbningerne af samfundet efter coronanedlukninger har skabt en spidsbelastning.
Men ifølge medarbejderne er genåbningen langt fra hele historien. Problemerne, som de har oplevet dem, strækker sig som minimum tilbage til 2019, fortæller de.
Ifølge direktør Freddy Lippert både har og er akutberedskabet i gang med at opnormere med flere medarbejdere.
Når 35 nuværende og tidligere medarbejdere samt fire forhenværende ledere nu fortæller i Berlingske om arbejdsmiljøet, er det ikke for at bestride det faktum, men for at fortælle, hvad de ser som en medvirkende årsag til det.
Flere fortæller, at der ikke hersker en kultur, hvor kritik bliver taget godt imod hos ledelsen i akutberedskabet.
En tidligere leder i Akutberedskabet siger, at vedkommende oplevede en ledelseskultur, hvor, »dele af ledelsen forvekslede sund, faglig kritik med illoyalitet og brok, og så brugte ledelsen de tjenstlige og irettesættende samtaler til at statuere eksempler. På den måde forsøgte ledelsen indirekte at lukke munden på medarbejdere.«
Ifølge Karen Albertsen tjener det ikke et godt formål, hvis medarbejderne ikke føler, at de kan komme med kritik:
»Det er ekstremt farligt for netop en arbejdsplads som en vagtcentral, hvis der er så stor en frygt for at komme med kritik og indvendinger, for på en vagtcentral kan arbejdet handle om liv og død.«
Forelagt kritikken i Berlingske svarer direktør for akutberedskabet, Freddy Lippert, i en e-mail, at ledelsen af vagtcentralen sammen med FOA og Center for HR og Uddannelse har gennemført »en række tiltag« for at forbedre arbejdsmiljøet.
Ledelse og arbejdsmiljø er også emner, der ifølge direktøren vil blive belyst i en redegørelse, der offentliggøres 5. oktober.
Hele artiklen i Berlingske kan læses her.
