Samfund

Ledelsen forklarede mistede opkald med genåbningen. Nu anklager 35 ansatte deres chefer for at være roden til problemet

En lang række medarbejdere ville ikke længere være tavse om de tusindvis af såkaldt mistede 112-opkald til Region Hovedstadens vagtcentral. Men medarbejderne turde ikke stå frem med navn. Nu fortæller de hvorfor.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I maj modtog seks sygeplejersker fra vagtcentralen næsten samtidig uventet post fra deres chef i e-Boks.

Flere af sygeplejerskerne troede i første omgang, at de havde fået lønsedler tidligt, men de havde i stedet fået en indkaldelse til samtale på chefens kontor om deres adfærd.

Deres nærmeste leder ville også deltage ved samtalen, blev de oplyst.

Ifølge 35 nuværende og tidligere medarbejdere og fire tidligere ledere er sådanne samtaler et symptom på et grundlæggende problem i Region Hovedstadens Akutberedskab, som er borgernes livline i livstruende situationer.

En nuværende medarbejder fra vagtcentralen siger: »Jeg bidrager til den her afdækning, fordi jeg har set så mange stærke og dygtige medarbejdere gå grædende hjem, efter de har været til samtale med ledelsen. I sidste ende har situationen konsekvenser for borgerne, fordi medarbejderne stopper, og vi ikke er nok tilbage til at besvare borgernes 112-opkald«.

144 medarbejdere er fratrådt

Som Berlingske har afdækket, risikerer hovedstadens borgere, at deres 112-opkald ikke kan stilles direkte igennem til en medarbejder på vagtcentralen.

I 4.677 tilfælde – alene denne sommer –  formåede regions vagtcentral ikke at besvare borgernes 112-opkald uden forsinkelse.

Årsagen er enkel: Der er for få medarbejdere til at besvare 112-opkaldene på regionens vagtcentral.

Den nuværende chef for vagtcentralen, Preben Hansen, har udtalt til Berlingske, at ledelsen ikke har kunnet »fremskaffe nok kvalificerede medarbejdere«, og vi »prøver at skaffe så mange ressourcer, som vi overhovedet kan, men vi har også haft opsigelser.«

De mistede opkald er taget til hen over sommeren. En forklaring fra Akutberedskabet har også været en »uforudset« stigning i antallet af opkald til 112 efter genåbningen.

Men flere medarbejdere mener, at dele af Akutberedskabets ledelse selv har bragt beredskabet og borgernes 112-livline i en sårbar situation med deres ledelsesstil, fordi den har betydet, at en lang række medarbejdere har sagt op eller er blevet opsagt.

Helt præcis har 144 medarbejdere fratrådt deres stillinger i Hovedstadens Akutberedskab det seneste år. I den periode var der i alt ansat cirka 600 medarbejdere.

Det vil sige, at omkring hver fjerde medarbejder er stoppet i løbet af de seneste 12 måneder.

Tallet dækker hele akutberedskabet: 112, akuttelefonen 1813, administrationen og en mindre ambulancetjeneste.

Karen Albertsen, psykolog, arbejdsmiljøforsker og medejer af virksomheden Team Arbejdsliv siger:

»På mange arbejdspladser vil det være et vink med en vognstang, hvis der var så stor omsætning, og det giver jo en yderligere arbejdsbelastning for de tilbageværende.«

»Orden i geledderne«

35 nuværende og tidligere medarbejdere fra Akutberedskabet og fire tidligere ledere fortæller, at kolleger har forladt en ellers spændende arbejdsplads, fordi arbejdspladsen bliver drevet gennem »mistillid« og »frygt«.

De siger, at de tusindvis af mistede opkald på regionens vagtcentral grundlæggende er en bivirkning af en »syg« ledelsesstil i Akutberedskabet.

De seks førnævnte sygeplejersker blev indkaldt til samtaler af vagtcentralens enhedschef.  Af indkaldelserne i e-Boks fremgår det, at enhedschefen mente, at sygeplejerskerne blandt andet udviste »stor utilfredshed« og »brokkende adfærd«.

En karakteristik, flere af deres kolleger er uforstående over for.

Til gengæld havde nogle af de indkaldte sygeplejersker stillet kritiske spørgsmål til eller ytret bekymring om ledelsens prioriteringer.

»Jeg opfatter ikke mig selv som en brokkende medarbejder. Jeg var oprigtigt bekymret over udviklingen i Akutberedskabet, og det følte jeg ansvar for at give udtryk for – både over for ledelsen og i et møde med en politiker,« siger en af de seks indkaldte sygeplejersker. Hun har siden fratrådt sin stilling.

Fire tidligere ledere i Hovedstadens Akutberedskab fortæller, hvordan de på tætteste hold har oplevet, at intimidering gennem for eksempel adfærdskorrigerende samtaler er et bevidst benyttet redskab i dele af Akutberedskabets ledelse.

Den ene tidligere leder i Akutberedskabet siger, at vedkommende oplevede en ledelseskultur, hvor »dele af ledelsen forvekslede sund, faglig kritik med illoyalitet og brok, og så brugte ledelsen de tjenstlige og irettesættende samtaler til at statuere eksempler. På den måde forsøgte ledelsen indirekte at lukke munden på medarbejderne.«

En anden tidligere leder siger: »Jeg oplevede, at samtalerne blev brugt som afklapsninger og trusler for at få orden i geledderne,« og »der er en kultur i Akutberedskabet, hvor du ikke kan påpege et problem, uden at det får konsekvenser for dig selv. Der er en syg ledelseskultur.«

Peter Bennike var indtil sommeren 2021 vagtleder på Region Hovedstadens vagtcentral. Han håber, at både patienter og medarbejdere kan få en bedre behandling af vagtcentralen i fremtiden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Peter Bennike stoppede denne sommer som vagtleder på vagtcentralen. En vagtleder er en driftsleder uden personaleledelse. Årsagen til hans opsigelse var de mistede opkald og det betændte psykiske arbejdsmiljø:

»Jeg oplevede, at vellidte og dedikerede medarbejdere blev indkaldt til samtaler med ledelsen, hvis de havde stillet spørgsmål ved beslutningerne. Det virker til, at man fra ledelsens side vil statuere eksempler ved at indkalde til disse samtaler, hvis man har ytret sig for kritisk,« siger han.

Føler ikke at de trygt kan udtrykke sig

Sidste efterår viste en trivselsmåling blandt de medarbejdere, der besvarer 112-opkald på vagtcentralen, at medarbejderne var utrygge ved at ytre sig på deres egen arbejdsplads.

Til spørgsmålet »I hvilken grad kan du trygt udtrykke din mening om forhold på din arbejdsplads?« svarede ingen af de adspurgte, at de i »meget høj grad« eller i »høj grad« trygt kunne sige deres mening.

Derimod svarede 30 procent »i nogen grad«, knap halvdelen svarede »i ringe grad«, og 22 procent af de adspurgte svarede, at de »slet ikke« kunne udtrykke deres mening.

På arbejdspladser er det grundlæggende nyttigt, når medarbejderne kommer med kritik, for det er vejen til at få forbedret tingene, siger Karen Albertsen, som er arbejdsmiljøforsker:

»Det er ekstremt farligt for netop en arbejdsplads som en vagtcentral, hvis der er så stor en frygt for at komme med kritik og indvendinger, for på en vagtcentral kan arbejdet handle om liv og død,« siger hun.

Generelt fortæller de interviewede medarbejdere til Berlingske, at Akutberedskabets direktør, Freddy Lippert, er mindre synlig i den daglige drift.

Men under ham er der ifølge de interviewede medarbejdere især to såkaldt enhedschefer, der er dygtige til at kommunikere opad og tænke politisk, men som bruger frygtledelse som ledelsesredskab over for medarbejdere.

Opsøgte medarbejderens nye arbejdsplads

Langt størstedelen af de 35 nuværende og tidligere medarbejderne fra vagtcentralen tør ikke udtale sig til Berlingske med navns nævnelse af frygt for repressalier fra ledelsen.

Hvis man skal forstå medarbejdernes frygt for at udtale sig med navns nævnelse, skal man kende til en personalesag om en tillidsvalgt lægeassistent fra 2020.

Lægeassistenten Lars kritiserede sin leder for forskelsbehandling af medarbejderne, og lederen og Lars endte i en konflikt, der kulminerede med, at Lars kaldte en anden leder for ukvemsord.

Lægeassistenten blev derefter fritstillet og måtte forlade Akutberedskabet »på grund af uoverensstemmelser omkring samarbejdet«, som det hedder i fratrædelsesaftalen.

Alle – inklusive hovedpersonen selv – er enige om, at ukvemsord er uacceptable, men forløbet trækker et spor af ængstelse efter sig hos medarbejderne på grund af det, der efterfølgende skete:

Lægeassistenten blev kort tid efter ansat hos Falck som ambulanceredder, men efter to uger på sin nye arbejdsplads blev han kaldt op til sin nye leder i Falck. Den nye leder beklagede, men sagde ifølge lægeassistenten, at han desværre ikke kunne arbejde som ambulanceredder ved Falck alligevel.

Årsagen: Hans tidligere enhedschef i Region Hovedstadens Akutberedskab havde kontaktet lægeassistentens nye arbejdsplads, Falck, og krævet, at Falck afskedigede ham. Det fortæller lægeassistenten.

»Magtmisbrug«

Regionen er i sin gode ret til at udelukke en medarbejder i Falck, og så alligevel ikke.

Falck er blandt andet leverandør af ambulanceberedskab til Region Hovedstaden, og ifølge kontrakten mellem de to kan regionen faktisk kræve, »at en ambulancemedarbejder udelukkes (...) hvis vedkommende giver anledning til alvorlig eller gentagen kritik med rimelig begrundelse i sundhedsfaglige- eller andre kompetencer og adfærd«.

Men den passus har ifølge både fagforeningen FOA og medarbejderne til formål for eksempel at forhindre fortsat ansættelse af en medicinafhængig ambulanceredder, en der er fagligt inkompetent eller har grænseoverskridende adfærd over for borgerne.

I denne situation blev passussen tilsyneladende brugt til at hindre en tidligere medarbejder i at få et nyt job i en anden virksomhed, efter at han havde en intern konflikt med sin chef på sit gamle job.

Det fremgår af opsigelsen fra Falck, at »årsagen til opsigelsen er, at du jf. krav fra Region Hovedstaden er udelukket fra at virke som ambulancemedarbejder efter kontrakten mellem Region Hovedstaden og Falck«.

Lægeassistenten Lars siger i dag:

»Det virkede som misbrug af kontrakten, at ledelsen på den måde jagtede mig. Jeg var jo ikke ude af stand til at køre ambulance på min nye arbejdsplads, fordi jeg havde haft en konflikt med min tidligere leder.«

FOA bekræfter ovenstående forløb, ligesom flere medarbejdere i Akutberedskabet bekræfter det. En medarbejder siger:

»Sagen er et udtryk for management by fear. Hvis du ikke retter ind, hvis du siger en leder imod, risikerer det at få ansættelsesmæssige konsekvenser – og i så stort et omfang, at ledelsen faktisk kan fratage dig muligheden for dit levebrød. Jeg synes, det er magtmisbrug i yderste potens.«

Hovedstadens Akutberedskab holder til huse i Ballerup. Ifølge en trivselsmåling fra 2020 oplever de sundhedsfaglige medarbejdere, som besvarer borgernes112-opkald, ikke, at de trygt kan udtrykke deres mening på arbejdspladsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Efter FOA gik ind i sagen og forhandlede med regionsledelsen ad flere omgange, endte regionen med at trække kravet om udelukkelse tilbage, men på betingelser, som lægeassistenten ikke kunne acceptere.

Derfor har lægeassistenten fået job et andet sted i dag.

Men for mange af de tilbageværende medarbejdere understreger sagen, at dele af ledelsen er villige til at gå langt, hvis man som medarbejder kommer på tværs. Det har gjort medarbejdere bange.

En medarbejder siger: »Folks frygt for at ytre sig er i allerhøjeste grad begrundet. Jeg plejer ikke at være bange for at stå ved det, jeg siger. Så jeg burde også stå frem med navn. Men det tør jeg ikke, for så er jeg færdig i Akutberedskabet med øjeblikkelig virkning.«

Til samtale efter sygemelding med coronasymptomer

En del af de 144 fratrådte medarbejdere i Akutberedskabet er også blevet opsagt af ledelsen. Akutberedskabet skelner i sin oplyste statistik ikke mellem opsagte medarbejdere og medarbejdere, der selv har sagt op.

Christina er en af de opsagte medarbejdere. Hun arbejdede som såkaldt dispacher og havde til opgave at disponere regionens ambulancer.

Christina var 30. juli 2020 vendt tilbage til vagtcentralen på nedsat tid efter en længere sygemelding på grund af arbejdsrelateret stress.

En måned senere 30. august 2020 vågnede hun med symptomer på coronavirus; »ondt i hovedet, ondt i halsen, ondt i leddene og feber,« fremgår det af dokumenter om sagen.

Hun ringede til sin vagtleder for at høre, hvordan hun skulle forholde sig. Hun sygemeldte sig, mens hun ventede på svar på pcr-test, som på det tidspunkt tog op til 48 timer.

Dispatcheren raskmeldte sig efter 48 timer 1. september 2020. Dagen efter modtog hun en indkaldelse til tjenstlig sygefraværssamtale, fordi sygefraværet ikke længere var »foreneligt med driften«.

»Det var et absurd forløb,« siger Christina i dag.

Den nu tidligere medarbejder aner ikke, hvordan hun kunne have ageret anderledes:

»Havde det været forsvarligt, at jeg var kommet på arbejde med coronasymptomer i et akutberedskab, hvor det ville være en katastrofe for borgerne, hvis arbejdspladsen blev lagt ned af corona?«

Medarbejderen indvendte, ifølge sagens dokumenter, at hun efterlevede Sundhedsstyrelsens og danske regioners eget notat fra 2. juli 2020, hvor medarbejdere opfordres til at lade sig teste og blive hjemme »ved mindste symptomer«.

Akutberedskabet fastholdt beslutningen og argumenterede for, at opsigelsen skete på baggrund af det samlede sygefravær.

Christina blev opsagt. Men fordi hun på tidspunktet var tillidsrepræsentantsuppleant, blev opsigelsen annulleret efter forhandlinger med HK Kommunal Hovedstaden. I stedet fik Christina en fratrædelsesaftale svarende til ti måneders løn. HK bekræfter forløbet over for Berlingske.

For flere medarbejdere viser det forsøg på fyring, at dele af ledelsen næsten altid vil kunne finde en grund til afskedigelse, og at man som medarbejder derfor gør klogt i at være så usynlig som mulig.

En tidligere chefkonsulent i Akutberedskabet siger: »Jeg mener, at det var management by fear. Det var alment kendt, at ledelsens metoder med psykisk manipulation efterlod mange med ondt i maven over den herskende mistro til medarbejderne. Ingen kunne vide sig sikker«.

»Toget kører«

Da Berlingske afslørede problemet med de mange mistede 112-opkald på regionens vagtcentral, udtalte regionrådsformand Lars Gaardhøj, at antallet af mistede opkald skulle mindskes ved at ansætte flere og også »fastholde flere medarbejdere«.

Særligt den sidste del med fastholdelsen levner plads til forbedring, fortæller en lang række medarbejdere.

Et eksempel: Sidste vinter holdt akutberedskabet en række temadage. Et tema var trivsel.

I et efterfølgende nyhedsbrev fra 18. december 2020 kaldet »Opsamling på temadagene samt glædelig jul og godt nytår«, skriver en enhedschef til lægeassistenterne:

»Som Freddy og Trine (direktør og vicedirektør i Akutberedskabet, red.) nævnte til temadagene, – toget kører, og det er op til hver enkelt af jer, om I vil med på det tog med retning mod fremtidens ambulancetjeneste, eller om I stiger af.«

»Ser med stor alvor på det psykiske arbejdsmiljø«

Berlingske har forelagt kritikken for Akutberedskabet. Avisen har blandt andet spurgt, om direktør Freddy Lippert selv mener, at der er et sundt psykisk arbejdsmiljø? Om kritikken fra medarbejderne får konsekvenser for ledelseslaget? Og om ledelsen selv har bragt beredskabet i en sårbar situation med sin ledelsesstil, fordi den har betydet, at en langt række medarbejdere fra vagtcentralen har sagt op eller er blevet opsagt?

Akutberedskabet har ikke besvaret disse konkrete spørgsmål, men direktør i Akutberedskabet, Freddy Lippert, skriver i en mail til Berlingske:

»5. oktober præsenteres redegørelsen omkring køopkald på 1-1-2 for regionsrådet. Redegørelsen behandler, udover spørgsmålet om køopkald, blandt andet spørgsmål om ledelse og arbejdsmiljø. Akutberedskabet ser med stor alvor på det psykiske arbejdsmiljø, også i vagtcentralen.«

Til sagerne om dispatcheren og lægeassistenten, der har fratrådt deres stillinger i Akutberedskabet, skriver Freddy Lippert:

»Akutberedskabet har ikke mulighed for at kommentere på de konkrete personalesager, men er ikke enig i udlægningerne af forløbene. I begge tilfælde er der lavet fratrædelsesaftaler med fagforeningerne involveret«.

Freddy Lippert oplyser, at ledelsen med involvering af FOA og Center for HR og Uddannelse har gennemført en række tiltag for at forbedre arbejdsmiljøet det seneste år. Det er blandt andet sket på baggrund af »en tilbagemelding« fra Arbejdstilsynet om »håndtering af høje følelsesmæssige krav i jobbet.«.

Et af disse tiltag er at ændre vagtlængden fra 12 til otte timer, og det har ført til fratrædelser, skriver Freddy Lippert:

»Det har flere medarbejdere dog udtrykt utilfredshed med og har på denne baggrund valgt at fratræde deres stilling. Der arbejdes intenst på at rekruttere nye medarbejdere til vagtcentralen, og der er opnormeret med flere stillinger i vagtcentralen«.

Om opfordringen til medarbejderne om at hoppe med på det kørende tog – eller stige af, skriver Freddy Lippert:

»Vi har holdt en række temadage om udvikling af Akutberedskabet (...). Som del af et oplæg inviterede direktionen alle ledere og medarbejdere med på rejsen for at udvikle og skabe fremtidens ambulancetjeneste. Det er og var en opfordring til at være med til at udvikle og være en del af fremtidens rejse og de nye opgaver.«

144 medarbejdere er stoppet de seneste 12 måneder: