Radio- og tv-nævnet undlod oprindeligt at oplyse de præcise præmisser for, hvor stor vægt posten »budget« ville få for, hvem der løb med retten til den nye DAB-kanal. Og det vækker undren blandt fagfolk, som kalder udeladelsen af oplysningerne for bemærkelsesværdigt og usædvanligt.
Tirsdag fortalte Berlingske, at centrale præmisser for, at blot små budgetforskelle ville få markant betydning for, hvem der ville få tilladelse til den nye DAB-kanal, aldrig blev oplyst i udbudsmaterialet.