Der er visse ting, man bør spørge sig selv om, inden man som civil drager frivilligt i krig som den, der lige nu udspiller sig i Ukraine godt 1.000 kilometer fra Danmarks grænser.
Dels fordi man risikerer at gøre mere skade end gavn, hvis man er en uerfaren, ikke militært trænet civil person, og hvis man ovenikøbet ikke taler ukrainsk eller er i god, fysisk form.
Og dels fordi der vil være en betydelig risiko for at dø, lyder det fra forsvarseksperter og Danmarks Veteraner.
Spørgsmål som »har jeg lyst til at miste livet,« og »har jeg lyst til at risikere mit fysiske og psykiske velbefindende resten af livet«, er derfor vigtige spørgsmål at stille sig selv, skriver Danmarks Veteraner og Danmarks største forsvars-, beredskabs- og sikkerhedspolitiske organisation, Folk & Sikkerhed, i en fælles meddelelse.
På den ukrainske ambassade i København kan ikkeukrainere melde sig frivilligt til at kæmpe med, og interessen viser sig allerede. Søndag morgen opfordrede Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, alle – også udenlandske statsborgere – til at kæmpe med de ukrainske styrker mod Rusland. Og som statsminister Mette Frederiksen (S) fortalte søndag, er der intet juridisk til hinder for at gøre det. Det er der desuden heller ikke, hvis man omvendt ønsker at kæmpe for Rusland.
Men ønsker man at gøre det som uerfaren og utrænet, er der en betydelig risiko for at dø, siger orlogskaptajn, militærforsker Kenneth Øhlenschlæger Buhl fra Institut for Strategi og Krigsstudier hos Forsvarsakademiet og ph.d. i folkeret til DR.
»Der er den store risiko, at man dør meget hurtigt, første gang man er i kamp.«
Men der er også risikoen for at blive såret alvorligt. Og som civil person, der altså frivilligt melder sig til at kæmpe for eksempel for Ukraine, er man ikke dækket ind under det danske forsvar, hvilket betyder, at man står alene, hvis man bliver såret i kamp, skriver Danmarks Veteraner og Folk & Sikkerhed.
Man får ikke den støtte, som veteraner får, evakuering står man selv for, forsikringen dækker som udgangspunkt ikke, og man falder ind under det ukrainske sundhedsvæsen, pointerer de to organisationer.
I givet fald: Husk fire ting
Derfor bør man – udover at spørge sig selv, om man er villig til at dø og klar til at leve med eventuelle psykiske og fysiske men – også tænke over, om man er i god, fysisk form, om man har erfaring med blandt andet våben, om man ved, hvordan man agerer i pressede situationer, og om man kan hurtigt kan lære ukrainsk, lyder det.
For forstår man ikke sproget, kan man hurtigt komme til at begå fejl, påpeger Kenneth Øhlenschlæger Buhl til DR.
Er der ingen vej udenom at ville afsted, anbefaler de to organisationer, at man kontakter den ukrainske ambassade i Danmark for vejledning, og at man indskriver sig i Ukraines hær, så man dermed er underlagt den folkeretlige Genèvekonvention. Desuden bør man tilmelde sig Danskerlisten hos Udenrigsministeriet og – som soldater gør, når de udsendes – skrive sin sidste vilje.
Men der er også andet, man kan gøre, end at drage i krig. En lang række lande har allerede officielt støttet Ukraine ved at sende våben og bistand samt ved at sanktionere Rusland økonomisk og med boykot.
Der er også de mere symbolske handlinger som at tillade at flage med ukrainsk flag i Danmark i to uger – noget, der ellers kun er forbeholdt Dannebrog, grønlandske flag, det færøske flag, de nordiske landes flag, FN-flaget og EU-flaget – samt demonstrationer med politiske taler som den, der udspillede sig søndag foran den russiske ambassade i København.
Som privatperson kan man også støtte et utal af initiativer, når andre lande er i krise. I den aktuelle situation i Ukraine findes der allerede indsamlinger hos flere nødhjælpsorganisationer, ligesom der blandt andet er lokale initiativer til at modtage flygtninge, donere tøj og penge samt ved at yde praktisk, logistisk arbejde.
