Efter skelsættende møde om vagtcentralen ligger der et enormt arbejde forude: »Er det løst i morgen? Nej, det er det ikke«

Ikke alle politikere i regionsrådet er lige skråsikre på striben af løsninger, som blev vedtaget mandag aften. Et stort arbejde ligger forude i de næste måneder for Hovedstadens Akutberedskab.

Hovedstadens Akutberedskab i Ballerup. Asger Ladefoged

Sagerne om forsinkede 112-opkald i Region Hovedstadens vagtcentral samt det stærkt kritiserede arbejdsmiljø i akutberedskabet nåede mandag aften en milepæl i form af et møde i regionsrådet.

Der var bred enighed om, at der skulle ske ændringer, og derfor blev en redegørelse med 17 anbefalinger til løsninger stemt igennem ledsaget af ti millioner kroner, der blandt andet skal gå til mere bemanding i akutberedskabet.

Efter mødet ser flere politikere arbejdet forude som værende, om ikke uoverskueligt, så meget omfattende, og ikke alle har lige stor tiltro til, at det kan lade sig gøre at rette op på forholdene med den nuværende ledelse.

»Nu må vi se. Jeg håber selvfølgelig på, at det får en eller anden effekt, men jeg er meget skeptisk,« siger Niels Høiby, der er regionsrådsmedlem for Liberal Alliance.

Høiby stemte for redegørelsen og de ti millioner kroners rygstød til akutberedskabet, men om det i sig selv kommer til at gøre en afgørende forskel, stiller han sig tvivlende over for, da løsningen er et klassisk eksempel på: »Send more money«, som han siger.

»Hvis de ansatte har et dårligt forhold til ledelsen, så vil de ansatte ikke stole på den. Det kommer de aldrig til. Jeg tror ikke, at arbejdsforholdet bliver godt af, at der bliver tilført flere penge,« siger han.

Det skal lykkes

En del af Berlingskes afdækning af akutberedskabet har drejet sig om, at tusindvis af borgeres opkald til vagtcentralen blev besvaret med forsinkelse.

Desuden har en stor gruppe medarbejdere kritiseret arbejdsmiljøet og ledelsesstilen i Akutberedskabet, som de mener er årsagen til, at hver fjerde medarbejder i Akutberedskabet har fratrådt deres stillinger det seneste år.

Medarbejderne mener, at ledelsen på den måde selv har bragt beredskabet i en sårbar situation, hvor der ikke har været hænder nok til at besvare borgernes akutte opkald.

Christoffer Buster Reinhardt (K) er formand for Sundhedsudvalget, og han stemte også for redegørelsen. For ham at se, er der ikke et spørgsmål om, hvorvidt løsningerne kommer til at virke:

»Det skal lykkes. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt det lykkes, for det skal det. Det har jeg også tiltro til, at det gør,« siger han:

»Når man ser tabellerne for udviklingen i de mistede opkald eller køopkaldene, kan vi jo se, at de eksploderer hen over sommeren. Det understreger behovet for, at der nu sker noget drastisk.«

SF: Tror, det vil gøre en forskel

Det eneste parti, der ikke stemte for de ti millioner kroner samt redegørelsens anbefalinger, var Dansk Folkeparti. Regionsrådsmedlem Finn Rudaizky benyttede ved mødet lejligheden til at understrege, at det ikke handlede om, at DF ikke vil have løsninger, men at partiet ikke kan bakke op om centrale dele af redegørelsen.

SFs Peter Westermann er stille optimistisk over for planen, der tirsdag aften blev vedtaget.

»Vi har sat ti millioner af til at få rekrutteret flere medarbejdere, så vi kan få svartiderne ned. Der er allerede sket lidt på den ledelsesmæssige side, som forhåbentlig kan forbedre arbejdsmiljøet,« siger han i dag:

»Jeg har en tro på, at det kommer til at gøre en forskel. Om det sker hurtigt nok og bliver stort nok, er jeg spændt på at se.«

Politikere: Vi fik intet at vide

Flere politikere var ved tirsdagens møde kritiske over flere punkter, men ét forhold gav genlyd: At de ikke var blevet orienteret om problemerne i akutberedskabet, heller ikke over en sommerperiode, hvor der var særdeles mange opkald, som blev besvaret med forsinkelse.

»Vi politikere skal orienteres i tide, så vi kan træffe de rigtige beslutninger, når der er problemer. Arbejdsmiljøet har været et problem i langt over et år, kan vi se, uden at problemet er blevet rejst for os,« siger Peter Westermann.

At politikerne ikke er blevet orienteret, har direktør i Hovedstadens Akutberedskab, Freddy Lippert, beklaget »set i bagklogskabens lys«, men at de ikke er blevet det, undrer Christoffer Buster Reinhardt.

»Der er sket en voldsom stigning i antallet af køopkaldene hen over sommeren, og vi bliver orienteret om alle mulige andre ting hen over sommeren, som er meget mindre væsentlige. I en politisk organisation, er vi politikere afhængige af, at vi får fakta på bordet, og det har vi ikke fået her. Det er jeg utilfreds med,« siger han.

Har du tiltro til, at de ti millioner kroner og de 17 anbefalinger kommer til at rette op på problemerne?

»Det her skal løses, og det skal løses hurtigt. Er det løst i morgen? Nej, det er det ikke. Derfor skal de i gang nu.«

Akutberedskabet har tidligere oplyst, at de har iværksat flere tiltag for at løse problemerne med køopkald og arbejdsmiljø.