Efter 11 dage med krig: Forhandling om lynhurtig ændring af hjørnesten i dansk politik

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblik over dagens vigtigste historier, så du er godt klædt på fra morgenstunden.

Den russiske præsident Putin portrætteret på en mur i Beograd, Serbien. Andrej Isakovic/AFP

God morgen og velkommen til Berlingskes overblik over dagens vigtigste historier.

Det er søndag, foråret er på vej i Danmark, og i Ukraine går den russiske invasionskrig ind i sit 11. døgn.

Vi følger situationen med seneste nyt i livebloggen – og den finder du her.

På kortet her finder du den sidste nye udvikling over den russiske invasion af Ukraine. Kortet er opdateret 5. marts.

Det udtryksløse ansigt

Og så tegner Berlingske søndag et portræt af krigens ophavsmand, som barndomsvenner har beskrevet som en rastløs slagsbror, der dengang brugte alle tænkelige tricks i kampens hede.

Som præsident Putin også selv har erkendt, angiveligt uden klangen af hverken anger eller fortrydelse: »Jeg var en rigtig bølle.«

I et forsøg på at forstå og aflæse det udtryksløse ansigt, som i årtier har drevet gæk med Vesten, har Berlingskes Michael Alsen talt med blandt andre forfatter Leif Davidsen og chefredaktør for Frihedsbrevet, Flemming Rose, som må siges at have hver deres tilgang til mysteriet Putin.

Med invasionen af Ukraine har Vladimir Putin indiskutabelt kastet sig ud i sin hidtil største krise med Vesten. Og som noget nyt – og det er her, det bliver foruroligende – synes et egentligt rationale at mangle, betoner Leif Davidsen:

»Jeg kan simpelthen ikke se, at det her er i Ruslands interesse.«

Men måske er Putin slet ikke så optaget af nutiden, som vi andre tror, og måske er det en lidt for »taknemmelig øvelse« blot at kalde ham for skør, mener Rose:

»Måske har han indledt sin offensiv som præsident/historiker, altså som en person der forestiller sig, hvad hans landsmænd vil mene om ham om 50 eller 100 år?«

Læs hele artiklen her.

»Mulige reaktioner«

I mellemtiden spekulerer amerikanske efterretningsfolk i, hvordan to års ekstreme tiltag for at undgå coronasmitte har påvirket præsident Putin, og hvad det betyder for hans videre krigsbeslutninger i lyset af, at den russiske invasion ikke ligefrem går efter planen, som militæranalytikere har påpeget.

Under pandemien indførte Putin ikke som andre lande restriktioner for at begrænse smitten i Rusland, men han tog personligt en række vidtgående forholdsregler og isolerede sig selv fra omverdenen, skriver New York Times.

»Vladimir Putins ekstreme påpasselighed« skyldes ikke kun hans alder (69 år), lyder det: »men også hvad kritikere beskriver som paranoia tilegnet i hans tidligere karriere som KGB-spion«.

Ifølge den amerikanske avis har efterretningsfolk i en orientering til Det Hvide Hus og Kongressen beskrevet, hvad de mener at vide om den russiske præsidents »tendens« til at holde fast, hvis tingene ikke går efter hans hoved.

De amerikanske efterretningsfolk beskrev ifølge New York Times en række »mulige reaktioner« på den ind til videre fejlslagne invasion: Vilkårlige bombardementer af ukrainske byområder, cyberangreb mod den amerikanske finanssektor, trusler om brug af atomvåben og måske endda træk til at »flytte krigen ud over Ukraines grænser«.

Læs mere om Putins sindstilstand hos New York Times her.

Et »idiotisk« parti

I Danmark har Ruslands krig i Ukraine blottet en »betændt« konflikt i Enhedslisten.

Partiet har siden den russiske invasion været martret af en række åbenlyse og ganske store kløfter mellem dem, der (som stort set resten af Folketinget) mener, at Putin alene bærer ansvaret og skylden for, at Rusland har startet en krig mod Ukraine – og dem, der lige som folketingsmedlem Christian Juhl mener, at ukrainerne på en måde selv bad om det.

»Ukraine har ført en ikkehensigtsmæssig mindretalspolitik i den østlige del. Der har russerne fisket i rørt vande,« sagde han tirsdag til Jyllands-Posten.

Den interne strid blev i Enhedslisten efterfølgende diskuteret heftigt på et lukket møde i folketingsgruppen, skriver Berlingske søndag. Et anonymiseret folketingsmedlem sammenfattede situationen således:

»Forestil dig, at du vågner om morgenen og er bange for, at Kyiv er faldet. Og så opdager du i stedet, hvor idiotisk et parti du er medlem af.«

Læs om den interne strid i Enhedslisten her.

Lynafstemning om dansk forsvarsforbehold?

Tingene går stærkt under indtryk af Ruslands invasion af Ukraine, og nu kan det også i løbet af meget kort tid føre til en markant ændring af Danmarks forsvars- og EU-politik.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har nemlig søndag formiddag kl. 10 indkaldt fire partier til forhandlinger om et nationalt kompromis om forsvars- og sikkerhedspolitikken, skriver Politiken. I disse forhandlinger taler både Venstre, Konservative, Radikale Venstre og SF for et hurtigt opgør med forsvarsforbeholdet gennem en folkeafstemning. Muligvis allerede inden sommerferien.

Diskussionen om forsvarsforbeholdet handler, så vidt avisen erfarer, især om timingen for en afstemning. Venstre, Konservative, SF og Radikale Venstre presser på for en afstemning inden for få måneder for at udnytte det aktuelle vindue af sympati og folkelig forståelse for at opbygge stærkere sikkerhedsstrukturer i Europa.

Omvendt vil en aftale om en hurtig folkeafstemning gribe ind i statsministerens frihed til at bestemme over datoen for et folketingsvalg.

Her kan du læse Bent Winthers perspektiv på forhandlingerne.

Sundhedschef blev sosu-elev

Og så til noget helt andet, nemlig et jobskifte som er blevet kaldt »utraditionelt og modigt«.

Den nu tidligere sundhedschef ved Viborg Kommune, Peter Borup Sørensen, meddelte offentligheden på det sociale medie LinkedIn – som normalt flyder over af den slags jobnyt-opdateringer, hvor lønnen er blevet højere, og ledelsesansvaret større – at han havde sagt op for at begynde som sosu-elev i Lemvig Kommune.

»Jeg havde tumlet med tanken gennem længere tid. I de her dage er det lige præcis et år siden, jeg endelig traf beslutningen for mig selv om, at jeg ikke skulle fortsætte med at være chef,« siger Peter Borup Sørensen, som fortæller sin historie til Berlingske søndag:

»Det skulle jeg ikke, for det krævede rigtig meget tid og energi at sidde som sundhedschef i så stor en kommune. Det var slidsomt. Jeg havde afsavn i forhold til familie og fritidsinteresser, og jeg synes ikke, jeg kunne få øje på den konkrete forskel, jeg gjorde for andre mennesker i jobbet.«

Læs hele den historie her og få svar på, om Peter Borup Sørensen har fortrudt sin beslutning.

Dagens krigsrygte

I krigens tåge er det ind imellem svært at vurdere, om en historie er sand eller falsk, og ind imellem er det noget nær umuligt at afgøre. Ikke desto mindre står det klart, at heltenarrativet om den ukrainske modstand lørdag fik endnu en historie:

Angiveligt skød en kvinde i den ukrainske hovedstad Kyiv, som er under angreb, en russisk drone ned med et glas hjemmesyltede agurker.

Dagens coronatal

Her til allersidst runder vi også dagens coronatal.