Danmark har et moralsk ansvar over for de afghanske tolke, der har båret Dannebrog på skulderen.
Det siger en række af Folketingets forsvarspolitiske ordførere, efter at Berlingske mandag har omtalt den såkaldte englænderfinte, der gør det muligt for Danmark at holde nødstedte afghanske tolke ud i strakt arm.
Nok er en del af de tolke, der arbejde for de danske styrker i Afghanistan, blevet evakueret, men forsvarsminister Trine Bramsen (S) gjorde det allerede før Kabuls fald klart, at afghanske tolke reelt ikke er Danmarks ansvar, idet »vi ikke har haft tolke ansat under det danske forsvar siden 2001«.
Dette er på papiret korrekt; men det er også en sandhed med modifikationer, idet en lang række afghanske tolke i praksis har patruljeret i dansk uniform og med Dannebrog på skulderen, påpeger tidligere udsendte soldater.
Tidligere efterretningsofficer Anders Koustrup Kærgaard kalder englænderfinten for amoralsk og »ikke andet end et forsøg på at fralægge sig ansvaret«.
Det ansvar, der følger med krig
Eva Flyvholm, forsvarsordfører for Enhedslisten, er enig. Hun kalder den danske håndtering af de afghanske tolke for »ekstrem ansvarsfralæggelse«:
»På den måde prøver man at komme udenom det ansvar, der følger med, når man går i krig. Man kan ikke bare overlade de lokalt ansatte i en totalt usikker situation. Det er dybt uanstændigt, umodent og uacceptabelt,« siger hun.
Som et absolut minimum burde man fra dansk side sikre, at tolkene er i sikkerhed og får hjælp i Storbritannien, mener Eva Flyvholm.
»Det er et spørgsmål, jeg har stillet flere gange, men jeg kan ikke få et svar, fordi der simpelthen ikke er styr på det,« siger hun og fortsætter:
»Der er brug for nye retningslinjer, der sikrer, at vi står ved vores ansvar – og at de mennesker, der reelt har arbejdet med og for danskere, sikres.«
Også i SF mener man, at Danmark har et moralsk ansvar over for de afghanske tolke, der har båret Dannebrog på uniformen.
»Vi har sagt, at det simpelthen ikke kan være rigtigt, at vi ikke har et ansvar for de mennesker, der har bistået dansk forsvar, bare fordi de ikke har en dansk ansættelseskontrakt. Det havde været dejligt, hvis regeringen havde anerkendt dette,« siger partiets forsvarsordfører, Anne Valentina Berthelsen.
Planerne holdt alligevel ikke
I sidste ende, mener SF-ordføreren, havde det ikke gjort den store forskel:
»Jeg tror ikke, vi havde fået flere tolke ud. Planerne for, hvem man skulle tage og ikke tage med ombord på flyene, holdt jo ikke i sidste ende. Nøglen er, at vi skulle være gået i gang med at evakuere langt tidligere,« mener Anne Valentina Berthelsen.
Hun understreger samtidig, at det først og fremmest er det land, der har ansat tolkene, der har ansvaret.
Hverken forsvarsminister Trine Bramsen eller hendes ministerium har ønsket at kommentere sagen. Ministeriets presseafdeling henviser til, at ordningen med de afghanske tolke beror på en politisk aftale.
De Konservatives forsvarsordfører, Niels Flemming Hansen, ser ikke noget problem med Trine Bramsens udmelding.
»Hun har ret i, at vi ikke er juridisk bundet til at tage dem hjem. Det er den aftale, som er lavet – så det er jo sådan, det er.«
Når de afghanske tolke har arbejdet med danske styrker, har boet hos danske styrker og båret Dannebrog på uniformen, kan man så afskrive ansvaret for dem?
»Nej, det kan man ikke. Men der er jo lavet en aftale, og det er det, forsvarsministeren forholder sig til. Det kan jeg godt forstå, hun gør. Men naturligvis har vi et moralsk ansvar over for de tolke, som har arbejdet for koalitionen, og så må man jo finde en fordeling i forhold til, hvor de skal placeres rundt omkring i Europa.«
Berlingske har bedt om et interview med Trine Bramsen om sagen og afventer fortsat svar.
