Det var mere end cykelløb. Det var et svar. Det var en mester, der tog sit løb tilbage

11. etape: For tre måneder siden troede han, at han skulle dø. I de seneste dage er han blevet hånet for manglende mod. Så rejste han sig i cyklen og trådte spurten til sejr.

Vingegaard jagter Pogacar på Puy Mary Pas de Peyrol.  Asger Ladefoged

Jonas Vingegaard åbnede spurten mod mål. For tre måneder siden lå han i grøften i Baskerlandet Rundt. Han troede, han skulle dø. I de seneste dage havde hans konkurrenter hånet ham for manglende mod. 

Han stod op. Svingede cyklen fra side til side. Tadej Pogacar prøvede at træde tungt. Vingegaard veg ikke en tomme. Det var mere end cykling. Det var et endegyldigt svar. Det var en mester, der tog sit løb tilbage.