Der skete noget ret interessant i denne uge. Tidens altoverskyggende emne på Christiansborg – forsvar og sikkerhed – fik besøg af et par gamle kendinge i dansk politik. For pludselig handlede debatten ikke længere kun om krudt og kugler, men også om kristendom, integration og andre trosretninger.
Så der er masser at tage fat på i denne uges nyhedsbrev. Velkommen til.
1. Skal danske soldater kunne bære muslimsk hovedbeklædning?
Vi starter med en kontroversiel debat, der har kørt i årevis, splittet det politiske landskab og nu dukker op igen, fordi værnepligten skal ligestilles i Danmark.
Sverige, Norge, Storbritannien, Canada og USA har for længst åbnet for, at muslimske kvinder kan bære tørklæder i deres militær. Men i Danmark er det fortsat dybt kontroversielt, selvom hijabben flere steder har vundet indpas på det private arbejdsmarked. Men nu vil de værnepligtiges talerør have dem indført i det danske forsvar:
»Vi går ind for indførelsen af MTS-tørklæder (multicamouflage, red.), da det er en del af udviklingen og arbejdet mod et mere mangfoldigt og ligestillet forsvar,« lød det fra Værnepligtsrådets Emmely Søgaard Hansen, da Berlingske forleden skrev om sagen.
Med det mødes to af tidens største politiske emner, forsvar og integration.
2. Skal danske soldater kæmpe for kristendommen?
Ventres kirkeminister, Morten Dahlin, gav tirsdag et interessant interview til Berlingske.
Ifølge Morten Dahlin er Rusland den »største trussel mod Europa«. Men Putin skal herhjemme ikke kun modsvares af en historisk oprustning af det danske forsvar. Ifølge kirkeministeren er en stærkere kristen forankring nødvendig, hvis de yngre generationer skal genfinde kampviljen i en ny verdensorden.
»Der er ikke nogen, der går i krig for en børnehave med en høj minimumsnormering eller Mærsks stjerne. Du går i krig for dit fædreland og for det værdigrundlag, som din nation hviler på – og det er også kristendommen,« siger Morten Dahlin i dette interessante interview.
Dahlins melding kom, samtidig med at Danmark markerede 80-året for befrielsen fra den tyske, nazistiske besættelse. Det dækkede vi fyldigt her på Berlingske, og du må ikke gå glip af Poul Høis store essay om historieskrivningen om Besættelsen, eller Lisa Bilgravs historie om, hvad det har betydet at være efterkommer af en dræbt modstandsmand.
3. Skal dansk forsvar bruge forbudte våben?
De er grusomme våben, forbudt ifølge FN, men samtidig flittigt brugt i Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Vi taler om klyngebomber og personelminer, der er effektive våben i krig, men ofte også ligger ueksploderede tilbage på slagmarken og med tiden kan ramme børn og andre civile.
Derfor har dansk forsvar holdt sig fra den type våben, men det vil både Liberal Alliance og Dansk Folkeparti nu ændre på. Danmark skal udtræde af FNs konventioner mod de kontroversielle våbentyper, mener LA, der frygter, at danske soldater ellers kan blive det »svageste led« i kampen mod Rusland, som ofte bruger klyngebomber og miner. Hverken Moderaterne og Venstre vil afvise, at det kan komme på tale.
4. Ukraine kan stadig forsvare sig uden USA
Vi slutter ugens nyhedsbrev af med et kig ud i verden. Dommedagsbasunerne har lydt, når USA truer Ukraine med at trække støtten, hvis landet ikke går med til en fredsaftale med Rusland. Men det skal nok lykkes at holde Rusland stangen uden amerikanerne, vurderer flere eksperter.
For imens Ukraine i starten af krigen mod Rusland i 2022 var dybt afhængige af våben og ammunition fra USA, har ukrainerne efterhånden opbygget en solid våbenindustri selv, der kan holde frontlinjen forsynet med blandt andet droner og ammunition. Men på ét kritisk punkt er ukrainerne stadig meget afhængige af amerikanerne, skriver Berlingskes Andreas Lindqvist i denne interessante artikel.
På den måde nåede vi til vejs ende i ugens nyhedsbrev. Tak, fordi I følger med, og tak til de mange af jer, som skriver til mig med input og kommentarer. Det er altid velkomment, og jeg kan som altid nås via kkrh@berlingske.dk
Hav en god dag.
Bh Kasper Krogh,
Samfundsredaktør på Berlingske