Vores historie om Besættelsen giver ikke længere mening. Her er et bud på en ny

Historien om Besættelsen har altid ændret sig i takt med tiden, og i den globale og liberale æra fik vi en faghistorie uden kamp. Det var samarbejdet, der sejrede. Men den tid er forbi, fredsdividenden er forbi, og samarbejdshistorien er ude af trit med tiden. Vi skal have en ny historie om Besættelsen, skriver Poul Høi i dette essay.

Berlingske på befrielsesdagen for 80 år siden. Krigen var slut, og Besættelsen var historie. Først blev historien skrevet som modstand, blandt andet gennem Churchill-klubben (billedet øverst), men i den seneste generation er den skrevet som samarbejde, blandt andet mellem statsminister Erik Scavenius og den tyske rigsbefuldmægtigede, Werner Best (til højre). Historieskrivningen har fulgt tiderne, og nu er tiderne skiftet, og historien vil følge med. Men til hvad? Wikimedia

Han døde som en dreng på 94 år.

Han havde ellers levet et helt liv. Han var blevet gift og skilt, han havde haft en karriere, han havde startet og lukket en virksomhed, og han havde fået og mistet en datter.